Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

C20 ligger til største stigning i over et år

Medicinalgiganten Novo Nordisk soler sig gennem dagens handel og trækker det ledende aktieindeks med sig.

Gem til liste

Sent i aftes fik Novo Nordisks nye langtidsvirkende insulin tresiba grønt lys af en rådgivende amerikansk lægekomité.

Dermed er vejen til godkendelse blevet betydeligt kortere, og det har sendt Novo-aktien på en regulær himmelflugt.

LÆS OGSÅNovo stiger kraftigt efter ekspertanbefaling

Aktien er således oppe med 8-9 procent ved middagstid.

Novo-aktiens stigning får det ledende danske aktieindeks, C20, til at stige 3,8 procent til kurs 492 ved middagstid. Og dermed ligger C20 til den største stigning siden slutningen af september 2011.

»Med den voldsomme stigning bliver det utvivlsomt en af de bedste dage nogensinde for Novo-investorerne«, siger Jesper Iisager Bak, aktieanalytiker i Spar Nord.

Vestas kunne ikke følge trop
Udover, at Novo Nordisk i sig selv bidrager til en pæn stigning i C20, mener Jesper Iisager Bak også, at aktiekæmpen trækker de andre aktier i indekset med sig.

»De danske aktier klarer sig generelt bedre end eksempelvis de svenske og norske aktier, og det kan efter alt at dømme tilskrives en Novo-effekt«, siger han.

En anden af de store aktier i indekset, A.P. Møller-Mærsk, er regnskabsaktuel i dag. Og selv om regnskabets bundlinje skuffede analytikerne, har investorerne alligevel sendt aktien op med et par procent.

»Den vigtige forretningsdel Mærsk Line (Mærsks containerrederi, red.) klarer sig godt, og det ser ud til, at shippingforretningen kan få selskabet til at indfri forventningerne til hele året«, vurderer Jesper Iisager Bak.

LÆS OGSÅMærsk-direktør: Et positivt resultat

I den tunge ende af dagens handel finder man nok engang vindmølleproducenten Vestas, der er én ud af en håndfuld aktier, der falder.

Vestas falder lidt under tre procent til en kurs lige over 26 kroner.

Ifølge Spar Nord-analytikeren skyldes det først og fremmest, at der endnu er en del dønninger efter selskabets miserable regnskab i onsdags, der bød på et skuffende underskud på cirka 1,2 milliarder kroner før skat.

Vestas' regnskab afslørede desuden, at man venter at skære 3.000 stillinger mere væk inden udgangen af 2013.

Tidligere fredag var C20-indekset oppe med 4,65 procent, hvilket er den største stigning i mere end to år.

PolitikenPlus
  • And Den lå i vejkanten og er fotograferet i lyset af Martin Lehmanns billygter. Smuk var den. Og helt stille.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.495 kr. Køb
  • Frilandsand til jul Ænderne går frit rundt på beplantede græsarealer og har adgang til frisk vand og kan søge skygge under træerne. De fodres med majs og korn og ellers spiser de, hvad de finder af vegetation udendørs.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Spil: Blitz Blitz er et lysende hurtigt bestsellerspil, der vindes af den, som hurtigst kan aflæse kortene og snuppe den rigtige genstand.

    Pluspris 160 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Chips Der sker altid noget, når man fokuserer på individet.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb