Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

Novo-aktien trækker C20 i rekordkurs

Stigningen er den største på en enkelt dag det seneste år.

Gem til liste

Aktierne i det toneangivende C20-indeks er steget 3,4 procent.

Det er den største stigning på en enkelt dag siden den 27. oktober sidste år.

Det samlede indeks lukkede i kurs 489,75.

Det var især medicinalkoncernen Novo Nordisk, der trak op. Virksomhedens aktie steg 7,3 procent. Ved middagstid var aktien oppe med omkring ni procent.

LÆS ARTIKELNovo stiger kraftigt efter ekspertanbefaling

Stigningen kommer efter, at Novo Nordisk sent torsdag aften fik grønt lys af en rådgivende amerikansk lægekomité til sit nye langtidsvirkende insulinpræparat tresiba.

Dermed er vejen til godkendelse blevet betydeligt kortere. Den endelige godkendelse anses nemlig for at være en formalitet, fordi det amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, normalt retter sig efter sine eksperter.

Allerede torsdag steg medicinalvirksomhedens USA-noterede aktier kraftigt på grund af anbefalingen.

Carlsberg-aktien steg med 2,5 procent, mens olie- og rederigiganten A.P. Møller-Mærsk lukkede med en stigning på 1,8 procent oven på sit fremlagte regnskab. I bunden lå vindmølleproducenten Vestas med et fald på 3,1 procent.

Dønninger efter Vestas dårlig regnskab
Jesper Iisager Bak, aktieanalytiker i Spar Nord, siger, at vindmølleproducentens fald først og fremmest skyldes, at der endnu er en del dønninger efter selskabets miserable regnskab i onsdags.

Det viste et underskud på cirka 1,2 milliarder kroner før skat.

Vestas’ regnskab afslørede desuden, at man venter at skære 3.000 stillinger mere væk inden udgangen af 2013.

Tidligere i var C20-indekset oppe med 4,65 procent. Hvis aktiemarkedet var lukket med en så stor stigning, ville der have været tale om den største fremgang på en enkelt dag i mere end to år.

PolitikenPlus
  • Havebog Foråret 2014 udkommer ?Design din have med højbede?, af Nina Ewald. Det er den første bog på det danske marked om dette emne. ?Jeg er vild med højbede, og min egen have rummer adskillige af slagsen?.

    Pluspris 245 kr. Alm. pris 289 kr. Køb
  • Tillidskassen Kassen består af blandede spanske og sydafrikanske kvalitetsvine med både luksusvine, en række gode vine i mellemprisklassen samt dagligvine. Der er min. 9 rødevine og max. to ens vine i kassen.

    Pluspris 1.000 kr. Alm. pris 1.480 kr. Køb
  • Forårsjakke til ham Halifax er en jakke med karakter, tydeligt inspireret af moden i de Skandinaviske hovedstæder med de populære lodrette kviltede syninger,

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 799 kr. Køb
  • Tørklæde Romantisk og eventyrligt tørklæde med forårets smukke lyse og sarte farver.

    Pluspris 369 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Postkasse Ny model postkasse, som er fremstillet i galvaniseret lakeret stål, og som kommer i et væld af smukke farver. Postkassen er monteret med 6 skift Rukolås.

    Pluspris 1.231 kr. Alm. pris 1.449 kr. Køb