Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

SAS er klar med spareplan

SAS-plan skal redde selskabet fra konkurs.

Gem til liste

SAS

Antallet af medarbejdere i hele SAS-koncernen, SAS Group, er skrumpet markant de seneste år:

2004: 32.481 ansatte

2005: 26.825 ansatte

2006: 26.328 ansatte

2007: 20.784 ansatte

2008: 19.636 ansatte

2009: 17.371 ansatte

2010: 15.559 ansatte

2011: 15.142 ansatte

En del af forklaringen på den dramatiske nedgang i antallet af medarbejdere skal dog findes i frasalg af datterselskaber.

Mens selskabet fløj til 146 destinationer i 2004 var antallet af destinationer faldet til 128 i 2011.

Antallet af daglige afgange var således faldet fra 1450 i 2004 til 1085 i 2011.

Samtidig svandt antallet af passagerer naturligvis også - fra godt 33 millioner passagerer i 2004 til godt 27 millioner passagerer i 2011.

I 2004 havde SAS 297 fly at gøre godt med - mens der i 2011 kun var 215 fly tilbage i selskabets flåde.

Kilde: SAS

Det skandinaviske flyselskab SAS skal spare tre milliarder svenske kroner årligt og skal samtidig sælge aktiver, som modsvarer omkring tre milliarder svenske kroner.

Spareplanen vil i sin helhed betyde, at SAS skærer antallet af medarbejdere med 6.000 medarbejdere, og koncernen går dermed fra 15.000 til 9.000 ansatte. Blandt nedskæringerne vil SAS nedlægge 800 administrative stillinger i Norge, Danmark og Sverige og reducerer dermed antallet af ledere »markant«.

Desuden indføres der nye og færre løntrin, og grundlønnen kan blive reduceret med op til 15 procent.

Planen sættes igang med det samme og implementeres fuldt ud i løbet af 2013 og 2014.

Begynder forfra
Planen skal ifølge selskabet gennemføres »til fulde og nye kollektivaftaler skal indgås inden for ganske kort tid, for at SAS kan få adgang til nødvendig finansiering«.

»Med planen begynder SAS forfra og etablerer en helt ny platform for fremtiden. Det er en omfattende plan som kræver meget af hele organisationen, men som er nødvendig for at imødegå de forudsætninger, som råder i markedet«, skriver SAS.

Af planen fremgår det desuden, at mange af medarbejderne får nye ansættelsesvilkår, mens pensionsordningerne ændres, så alle medarbejdere for fremtiden får en såkaldt præmiebaseret ordning.

Endelig gør SAS sig mindre afhængig af bankkreditter ved at frasælge en række aktiver herunder datterselskabet Widerøe, som sættes til salg.

Ifølge en pressemeddelelse fra SAS får alle SAS' flyvende medarbejdere i kabine og cockpit fremover nye, fælles, markedstilpassede vilkår, når det gælder løn, pensioner og arbejdstider.

»Således gør SAS op med en række af de strukturelle barrierer, som har udfordret selskabets fleksibilitet og lønsomhed«, skriver SAS.

Fik strikket redningsplan sammen
Ifølge den svenske avis Expressen styrede SAS natten til søndag mod en konkurs, men i løbet af søndagen lykkedes det selskabet at få strikket en redningsplan sammen.

LÆS OGSÅSAS trods spareplan: Vi bevarer alle ruter

SAS har behov for at tage lån, og de seks banker, der skal låne selskabet penge, har tilsyneladende sagt god for planen. Samtidig har regeringerne i de tre skandinaviske lande, der tilsammen ejer 50 procent af aktierne i SAS, anmodet EU-kommissionen om lov til at yde statsgarantier for godt fire milliarder kroner til SAS.

Ifølge det svenske dagblad Dagens Industri har kommissionen godkendt, at regeringerne i Danmark, Norge og Sverige kan give statsgarantier for en forlængelse af seks bankers milliardlån til luftfartsselskabet SAS.

LÆS OGSÅSvensk avis: EU har godkendt SAS's ansøgning

EU-Kommissionen har tidligere stillet skrappe krav til godkendelser af statsgarantier. Og de nordiske lande kan også forvente visse betingelser. Dagens Industri skriver, at EU-kommissionen sandsynligvis vil kræve endnu mere privatisering af SAS.

PolitikenPlus
  • Kirsebærtræ Kan noget i naturen være så lyserødt? Kan livet? I Danmark er farven på de japanske kirsebærtræer næsten surrealistisk i april.

    Pluspris 1.650 kr. Alm. pris 1.900 kr. Køb
  • Trøje til ham Varm, klassisk og anvendelig striktrøje til ham. Trøjen er med rund hals, og er lavet i en fin garnkvalitet af marinould . Den er produceret i Italien, og bag mærket Room No. 101 står Klaus Samsø.

    Pluspris 549 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Winemakers Dinner Smag på 8 udvalgte vine fra nogle af de bedste og mest spændende områder i Spanien med masser af point fra Penin. Og nyd en tilhørende Rasmus Bo Bojesen menu kreeret så mad og vine matcher hinanden.

    Pluspris 850 kr. Alm. pris 1.250 kr. Køb
  • Brændeholder Få styr på brændestablen med denne brændeholder med tilhørende opsamlingsbakke i stål. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 60 x 42 x 31 cm.

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 800 kr. Køb
  • Rasmus Bjerg Solo Så er det her! Showet verden har ventet på. Nu får du endelig Rasmus Bjerg helt alene!

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 275 kr. Køb