Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

SAS-chef: Der er ingen anden vej - dette er vores final call

SAS-chef fremhæver, at selskabet stadig vil spille vigtig rolle fremover.

Gem til liste

SAS

Antallet af medarbejdere i hele SAS-koncernen, SAS Group, er skrumpet markant de seneste år:

2004: 32.481 ansatte

2005: 26.825 ansatte

2006: 26.328 ansatte

2007: 20.784 ansatte

2008: 19.636 ansatte

2009: 17.371 ansatte

2010: 15.559 ansatte

2011: 15.142 ansatte

En del af forklaringen på den dramatiske nedgang i antallet af medarbejdere skal dog findes i frasalg af datterselskaber.

Mens selskabet fløj til 146 destinationer i 2004 var antallet af destinationer faldet til 128 i 2011.

Antallet af daglige afgange var således faldet fra 1450 i 2004 til 1085 i 2011.

Samtidig svandt antallet af passagerer naturligvis også - fra godt 33 millioner passagerer i 2004 til godt 27 millioner passagerer i 2011.

I 2004 havde SAS 297 fly at gøre godt med - mens der i 2011 kun var 215 fly tilbage i selskabets flåde.

Kilde: SAS

»Der er ingen anden vej - dette er vores final call. Det er vores sidste chance for at vende om«.

Sådan lyder det fra administrerende direktør for den skandinaviske flykoncern SAS, Rickard Gustafson, på et pressemøde, hvor han fremlagde spareplanens fem hovedpunkter:

  • En kraftig centralisering
  • Outsourcing
  • Nye overenskomster
  • Nye pensionsordninger
  • Mindre afhængighed af kreditorer

»Vi har fået denne sidste chance for at begynde forfra og gennemføre disse fundamentale forandringer«, siger Rickard Gustafson, som understreger, at han ved, at der kræves meget af SAS' medarbejdere.

Værd at kæmpe for
Ifølge spareplanen kan personalet blive tvunget til at gå op til 15 procent ned i løn. Desuden bliver 6.000 stillinger ramt - heraf 5.500 ved frasalget af datterselskabet SAS Ground Handling. 2.000 af dem er danske stillinger. Herudover skærer SAS 800 administrative stillinger - mere end en tredjedel kommer formentlig til at ramme Danmark.

LÆS OGSÅSAS's spareplan rammer over 2.000 danske job

»Jeg håber, at vores loyale og dedikerede medarbejdere har viljen til at kæmpe for, at SAS skal overleve og dermed sikre vores arbejdspladser...Det er værd at kæmpe for. Vi har stadig en vigtig rolle at udfylde... og kommer fortsat til at være en vigtig del af skandinavisk infrastruktur«, lyder det fra Rickard Gustafson.

Gør op med strukturelle barrierer
Af planen fremgår det desuden, at mange af medarbejderne får nye ansættelsesvilkår, mens pensionsordningerne ændres, så alle medarbejdere for fremtiden får en såkaldt præmiebaseret ordning.

LÆS OGSÅSAS er klar med spareplan

Endelig gør SAS sig mindre afhængig af bankkreditter ved at frasælge en række aktiver herunder datterselskabet Widerøe, som sættes til salg.

Ifølge en pressemeddelelse fra SAS får alle flyvende medarbejdere i kabine og cockpit fremover nye, fælles, markedstilpassede vilkår, når det gælder løn, pensioner og arbejdstider.

»Således gør SAS op med en række af de strukturelle barrierer, som har udfordret selskabets fleksibilitet og lønsomhed«, skriver SAS.

Ifølge den svenske avis Expressen styrede SAS natten til søndag mod en konkurs, men i løbet af søndagen lykkedes det selskabet at få strikket en redningsplan sammen.

PolitikenPlus
  • Havebog Foråret 2014 udkommer ?Design din have med højbede?, af Nina Ewald. Det er den første bog på det danske marked om dette emne. ?Jeg er vild med højbede, og min egen have rummer adskillige af slagsen?.

    Pluspris 245 kr. Alm. pris 289 kr. Køb
  • Tillidskassen Kassen består af blandede spanske og sydafrikanske kvalitetsvine med både luksusvine, en række gode vine i mellemprisklassen samt dagligvine. Der er min. 9 rødevine og max. to ens vine i kassen.

    Pluspris 1.000 kr. Alm. pris 1.480 kr. Køb
  • Forårsjakke til ham Halifax er en jakke med karakter, tydeligt inspireret af moden i de Skandinaviske hovedstæder med de populære lodrette kviltede syninger,

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 799 kr. Køb
  • Tørklæde Romantisk og eventyrligt tørklæde med forårets smukke lyse og sarte farver.

    Pluspris 369 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Postkasse Ny model postkasse, som er fremstillet i galvaniseret lakeret stål, og som kommer i et væld af smukke farver. Postkassen er monteret med 6 skift Rukolås.

    Pluspris 1.231 kr. Alm. pris 1.449 kr. Køb