Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

Kabinepersonale boykotter møder med SAS-ledelse

SAS-ledelse undergraver den danske model, kritiserer kabinepersonalet og advarer samtidig mod ringere service.

Gem til liste

SAS' topchef, Rickard Gustafson, er i København i dag for at mødes med flyselskabets ansatte og diskutere den massive spareplan, som man lettede sløret for mandag.

Men Gustafson skal ikke regne med, at det danske kabinepersonale i Skandinaviens største luftfartsselskab er parat til at snakke med ham eller den øvrige SAS-ledelse.

LÆS NYHEDSANALYSE Spareplan skal trimme SAS til salg

Kabinepersonalet, eller SAS Cabin Crew, er oprørt over, at ledelsen gennem medierne har appelleret direkte til Cabin Crew i stedet for til kabinepersonalets fagforening, Cabin Attendants Union, CAU.

Fremgangsmåden er undergravende for den danske model, lyder kritikken.

CAU medgiver, at det er tale om en ekstraordinær situation, men det giver ikke carte blanche til at forbryde sig mod de regler, der udgør fundamentet for forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i Danmark

Christian Møller, CAU

»CAU medgiver, at det er tale om en ekstraordinær situation, men det giver ikke carte blanche til at forbryde sig mod de regler, der udgør fundamentet for forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i Danmark«, siger presseansvarlig i CAU, Christian Møller, til Ritzau.

LÆS OGSÅSå meget skal kaptajner og stewardesser gå ned i løn

Derfor har størstedelen af Cabin Crew i Danmark ikke tænkt sig at møde op til den stribe af informationsmøder, som ledelsen i SAS har indkaldt til i denne uge.

Man forventer i stedet, at ledelsen forhandler spareplanen med CAU, der repræsenterer omkring 1400 danske kabineansatte i SAS.

Besparelser for 2,6 milliarder
Samlet set skal SAS spare 2,6 milliarder kroner og frasælge flere aktiver som en del af den voldsomme spareplan.

Hvis spareplanen realiseres, går det hårdest ud over den danske afdeling af SAS. 400 danske ansatte mister således jobbet ud af de 800 planlagte fyringer i koncernen.

Derudover må det flyvende personale gå 12-13 procent ned i løn, og det administrative personale 15-17 procent, oplyste koncernchef Rickard Gustafson mandag.

SKRIV Er tiden fløjet fra SAS?

CAU mener ikke, at SAS' hovedproblem er kabinepersonalets overenskomst, men derimod selskabets omkostningstunge struktur. CAU er dog villig til at forhandle en aftale på plads.

Fagforeningen er også uenig med SAS-ledelsen, når den forsikrer, at spareplanen ikke får konsekvenser for passagerne.

LÆS OGSÅ Statsstøtte til SAS kan være lovlig

»Til det må vi bare sige, at de forringelser, der er lagt op til, at vores medlemmer skal gå med til, er så massive, at det vil få betydning for kvaliteten, kundetilfredsheden og punktligheden«, siger Christian Møller.

»Kunderne efterspørger kvalitet og høj service, og vi kæmper for at give kunderne det de vil have. Vores løn er ikke kimen til problemet«.

PolitikenPlus
  • Rem til kamera Håndlavet kamerarem i et stykke kraftigt læder. Remmen passer bedst til kameratypen kompakt, samt semi-SLR. Remmen er 12 mm. bred, 3,1 mm. tyk og er 92 cm. lang.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 295 kr. Køb
  • Giraf Ikke et ord om Marius. Ikke et ord. Eller ? jo, måske.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • DM i saft og juice Søndag den 7. september forvandles Politikens Hus for en enkelt dag til Danmarks største saftpresningskonkurrence, når Wilfa og Aarstiderne går sammen om at finde danmarksmesteren i saft.

    Pluspris 30 kr. Alm. pris 40 kr. Køb
  • Stol - både til inde og ude Den flettede Acapulco-serien er et godt eksempel på et frugtbart samarbejde med OK design´s mexicanske producent. PVC-snoren på stolen er fri for tungmetaller, ftalater og andre skadelige stoffer.

    Pluspris 1.349 kr. Alm. pris 1.590 kr. Køb
  • Efterårsjakke til hende Vendbar jakke til hende. En sporty nyfortolkning af den klassiske quiltede jakke, som passer godt i det omskiftelige danske efterårsvejr.

    Pluspris 765 kr. Alm. pris 899 kr. Køb