Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

'Final call' lyder for SAS i dag

Dagen i dag er udråbt til at blive skæbnedag for det hæderkronede flyselskab.

Gem til liste

Alle har holdt vejret, men om der kan pustes roligt ud, vil i dag vise sig, når SAS's bestyrelse samles i Stockholm klokken 12.

Bestyrelsen har givet sine mange faggrupper en frist til i dag til at sige ja eller nej til den spareplan, der betyder, at de ansatte skal stramme livremmen flere huller ind, og der skal siges farvel til 800 ansatte.

Hvis det står til SAS' spareplan, skal kabinepersonalet for eksempel acceptere at få fjernet de tre øverste løntrin. Kravet er en lønnedgang på 15 procent, som skal bringe SAS' lønomkostninger på niveau med konkurrenten Norwegian.

Kort tid tilbage
Vender de ansatte tommerfingeren ned, frygtes det kun at være et par uger flyselskabet har tilbage at leve i. Som Politiken kunne skrive tidligere på ugen, er der ikke penge til at overleve året ud.

En SAS-analytiker fra Sydbank deler en lignende vurdering, og har brugt betegnelsen »et par måneder«, før SAS kan være fortid. Det er derfor særdeles spændende, hvad der i dag kommer til at ske.

LÆS MEREVilhelmsen: Der er ingen plan B for SAS

Hvis tommelfingeren bliver vendt op, betyder det, at de ansatte i denne uge har accepteret markante lønnedgange og forringelser af pension, men dermed også bidraget til forsøget på at redde arbejdspladser.

Når bestyrelsen, der ikke har været meget synlig, siden spareplanen blev lanceret, i dag mødes, er det for at vurdere, om der er grundlag for at iværksætte en låneaftale på tre milliarder kroner.

Har skrevet plan for konkurs
Som Politiken i denne uge kunne skrive, har selskabet udarbejdet detaljerede nødplaner på flere hundrede sider, der skitserer, hvordan man i løbet af kort tid lukket selskabet ned og styrer konkursen.

Der foreligger ifølge avisens oplysninger også planer for håndtering af passagerer og køer i de skandinaviske lufthavne.

LÆS MEREVestager slutter sig til koret af ministre, der lægger pres på SAS-ansatte

Den danske, norske og svenske stat ejer tilsammen 50 procent af det hæderkronede flyselskab. Hvis selskabet i fremtiden må parkere sine fly på jorden, bliver Danmark formentlig den store taber - selvom danskerne kun ejer 15 procent.

Kastrup kan nemlig miste sin status som knuden, der via luftfart binder skandinaverne sammen, og lufthavnen giver mange arbejdspladser til Danmark.

PolitikenPlus
  • Fingerring Fingerring i forgyldt sølv med ferskvandsperle. Ringen er enkelt i sit udtryk med perler som giver den et eksklusivt præg. Ringen er justérbar og passer derfor de fleste, på den ene eller anden finger

    Pluspris 359 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Champagnekassen 6 fl. Oplev hvor godt den ægte Champagne kan smage, og hvor mange smagsnuancer den kan byde på.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.774 kr. Køb
  • Coco de mer Coco de mer er en nød. Verdens største. Op til en halv meter lang kan den blive ? og når den er tungest, vejer den 30 kg.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.500 kr. Køb
  • Bamser Alle Én Gry & Sif produkter er håndlavet i Nepal af meget dygtige medarbejdere som hovedsagligt er kvinder. Ulden kommer fra New Zealandske får. Alt forarbejdningen af den rå uld bliver udført i Nepal

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • Bezzerwizzer Mini - Året der gik 2014 Årets mandelgavehit med 600 spørgsmål om store og små begivenheder fra året der gik - fra kultur til politik og fra sport til sladder.

    Pluspris 99 kr. Alm. pris 130 kr. Køb