Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

Kabinepersonale: Vi har imødekommet SAS' krav

Et forslag fra kabinepersonalet lever op til krav fra SAS, siger medarbejderne selv.

Gem til liste

Det danske kabinepersonale (CAU) har ifølge eget udsagn imødekommet sparekrav fra SAS med et tilbud om nye overenskomster, som er fremlagt i formiddag.

Dermed kan en aftale være et skridt nærmere.

»Vi har imødekommet SAS på de parametre, hvor de har stillet krav. Det handler om løn, diæter, øget arbejdstid, forenklinger og større fleksibilitet«.

»Vi afventer besked fra SAS, så nu må resten foregå, når SAS spiller tilbage«, siger Jean Pierre, næstformand i CAU.

SAS forhandler også med piloterne
Udmeldingen kommer kort før kulminationen af de langvarige forhandlinger, hvor flyselskabet forhandler med piloter og kabinepersonalet om en aftale, der efter alt at dømme betyder lavere lønninger og pensioner for de ansatte.

Flyselskabet vil endnu ikke udtale sig om det konkrete udspil.

»Forhandlingerne er fortsat i gang, og vi kommenterer ikke udspillet«, siger Trine Kromann-Mikkelsen, pressechef ved SAS i Danmark, til Ritzau.

Piloterne siger også, at de har imødekommet krav
Det er ikke første gang, at en gruppe ansatte melder ud, at de har fremlagt et udspil, der imødekommer krav fra ledelsen om besparelser.

Natten til søndag sagde Jens Lippestad, formand for den norske pilotforening, det samme om piloterne.

Men politiken.dk erfarer, at tilbuddet ikke har været brugbart for ledelsen, og at der fortsat er lang vej til en aftale.

LÆS OGSÅSAS og piloterne meldes langt fra gennembrud

Forhandlingerne mellem ledelsen og de ansatte blev indledt torsdag og er fortsat lige siden. De skal afsluttes søndag, hvor spareplanen - og dermed også de overenskomster - skal være på plads, inden der holdes et afgørende bestyrelsesmøde.

Med i den oprindelige spareplan fra SAS er omfattende ændringer for de ansatte i forhold til lønforhold og løntrin.

Hele spareøvelsen fra flyselskabet lyder på 2,6 milliarder kroner og omfatter blandt andet frasalg af datterselskaberne SAS Ground Handling og flyselskabet Widerøe.

PolitikenPlus
  • Fyrværkeri, fotosalg Hvert år mellem jul og nytår holder Tivoli fyrværkerifestival og ekspederer tusindvis af stjerner, bombetter, romerlys og sole op i den sorte aftenhimmel.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.495 kr. Køb
  • Loire-dalen, 12 flasker Rosforth & Rosforth er pionerer indenfor import af vine fra den 1000 kilometer lange Loire-dals mange forskellige vinområder. Prøv 6 forskellige vine fra forskellige områder i Loire-dalen.

    Pluspris 1.326 kr. Alm. pris 1.560 kr. Køb
  • Nytår Det kunne være et billede fra Dallas, Texas. Der kunne være tale om en sen nat i The Lone Star State ? og en cowboy, som ikke lige kunne huske, hvor han havde parkeret sin hest.

    Pluspris 850 kr. Alm. pris 980 kr. Køb
  • Champagnekassen 6 fl. Oplev hvor godt den ægte Champagne kan smage, og hvor mange smagsnuancer den kan byde på.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.774 kr. Køb
  • Ur, unisex Pebble 06 er det seneste medlem af Pebble familien. En elegant fusion af nutidigt dansk design og klassisk Milanaise mesh-lænke.

    Pluspris 2.335 kr. Alm. pris 2.750 kr. Køb