Annonce
Annonce
Økonomi

Svenske stewardesser: Vi har bremset SAS' lønsænkninger

Forhandlinger, der skal redde SAS fra konkurs, fortsætter.

Gem til liste

Gå 15 procent ned i løn - ellers går SAS konkurs.

Sådan lød kravet til det flyvende personale fra SAS-ledelsen for en uge siden.

En omfattende spareplan blev præsenteret som et ultimatum til de ansatte, men noget tyder på, at SAS-ledelsen under forhandlingerne også har måttet give sig for at få en aftale i hus.

LÆS OGSÅDe første SAS-aftaler er på plads

Mens det danske kabinepersonale stadig forhandler, er det ifølge det svenske kabinepersonale organiseret i fagforeningen Unionen lykkedes at bremse SAS-ledelsens krav om at sænke lønnen.

»Det er lykkedes os at standse selskabets krav om lønsænkninger, som havde fået vidtrækkende konsekvenser både for det enkelte individ og udviklingen på hele arbejdsmarkedet«, siger forbundsordfører Cecilia Fahlberg, Unionen, i en pressemeddelelse.

Mærkbare forandringer
Det svenske kabinepersonale har sammen med den ene af de to norske kabineforeninger, SNK, indgået en aftale med SAS under nattens forhandlinger i København.

Cecilia Fahlberg oplyser, at lønniveauet i tarifsystemet bibeholdes, og at de faste lønninger ikke bliver sænket. Den normale opstigning i det trappebaserede lønsystem består også.

Til gengæld bliver planlagte lønstigninger i 2013 og 2014 sløjfet, og pensionsalderen stiger til 65 år, og kabinepersonalets arbejdstid forandres.

»Det har været en meget svær beslutning. Der bliver mærkbare forandringer i arbejdsvilkårene for de ansatte, men alternativerne havde været værre«, siger Cecilia Fahlberg.

LÆS OGSÅNorske stewardesser: »Det er ingen god aftale«

Også piloterne i SAS har indgået en aftale med ledelsen i nat.

Piloterne fra både Danmark, Norge og Sverige har forhandlet i fællesskab, og ifølge chefforhandler Jens Lippestad fra den norske pilotforening har piloterne blandt andet sagt farvel til en månedsløn, ligesom de bedst betalte piloter går ned i løn.

LÆS OGSÅPiloter: »Vi har leveret vældig meget«

Dertil kommer, at arbejdstiden øges med 8 procent, og at piloterne ligesom kabinepersonalet får hævet pensionsalderen til 65 år.

Ros fra SAS
Dermed mangler den anden norske kabineforening, NKF, samt den danske kabineforening, CAU, at nå til enighed med SAS.

Det er her til morgen ikke lykkedes politiken.dk at få en kommentar til forhandlingerne fra det danske kabinepersonale, som sent i aftes kritiserede SAS-ledelsens forhandlingstaktik.

Koncerndirektør i SAS Flemming Jensen roser de ansatte for at have bidraget til at finde en aftale, der kan redde SAS fra den truende konkurs.

»Det er utrolig positivt, at vi nu er på plads med fire af de vigtige foreninger«, sagde koncerndirektør Flemming Jensen tidligere på morgenen til TV 2 News i Københavns Lufthavn.

I alt har SAS lagt op til besparelser for 2,6 milliarder kroner årligt.

Samtidig skal der hentes yderligere 2,6 milliarder kroner ved frasalg af blandt andet det norske flyselskab Widerøe og SAS Ground Handling, der blandt andet står for bagagehåndteringen.

De mange aftaler med de forskellige personalegrupper, der i nat er blevet forhandlet på plads skal i sidste ende godkende af bestyrelsen i SAS, der ventes at mødes her til morgen.

PolitikenPlus
  • Vinder af Guldbrikken 2014 Årets selskabsspil 2014 er et stærkt inkluderende, morsomt og kaotisk quizspil, der udforsker andre dele af vores paratviden, hvor selv de mest oplagte lette spørgsmål bliver store udfordringer.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Hovedtelefon Plattan Plattan er designet til at være den perfekte klassiske hovedtelefon med alle de ekstra funktioner, der gør det ud over hvad en statisk hovedtelefon ville tilbyde - en fuld størrelse on-ear-model.

    Pluspris 410 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Wild Card Køb Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 755 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2015 ? både sommer, i efteråret og til det hyggelige julemarked. Og du får turpas på, hvergang du besøger haven.

    Pluspris 755 kr. Alm. pris 890 kr. Køb
  • Slimline quick fix Figuren er typisk for det, som Louise Hindsgavl står for. For hun er ikke til porcelænets traditionelle repertoire af glaserede yndigheder: hyrdedrenge, frøkner, muslingeskaller, konkylier etc.

    Pluspris 1.800 kr. Alm. pris 2.250 kr. Køb
  • Børnevippe Denne vippe giver børnene en bedre koordination og balanceevne. Derudover giver den også en social læring, da vippen kun kan benyttes via teamwork af to børn. Kan bruges både uden- og indendørs.

    Pluspris 2.649 kr. Alm. pris 3.119 kr. Køb