Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

Godt to milliarder mangler: SAS er langtfra reddet

Anden halvdel af redningsplan venter - og den kan blive svær at gennemføre, vurderer eksperter.

Gem til liste

SAS’ ledelse var tæt på eufori, da selskabets flyvende personale i går gik med til en historisk lønnedgang på op til 15 procent af lønomkostningerne.

Skandinaviens største flyselskab er dog langtfra i mål med sin redningsplan, der skal vende en truende konkurs til ny fremdrift.

Anden del af manøvren handler om at skaffe yderligt 2,6 milliarder svenske kroner - 2,25 milliarder danske - til selskabet gennem fraslag.

Og netop den del af planen kan blive yderst vanskelig, er vurderingen blandt en lang række eksperter og kilder med indblik i luftfartsbranchen, som Politiken har talt med.

Pengene passer ikke
De fire aktiver, som SAS satser på at sælge fra, kan ganske enkelt ikke skaffe de krævede milliarder, lyder det samstemmende.

»Det, jeg frygter, er ikke så meget, om man kan få tingene solgt. Det er mere, hvilken pris man kan få. Og SAS har jo ikke tid til at vente på de rigtige købere, da det handler om at få penge i kassen nu«, siger Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank.

Det, jeg frygter, er ikke så meget, om man kan få tingene solgt, men hvilken pris man kan få.

Jacob Pedersen, analytiker

LÆS OGSÅNervekrigen er slut: Danske stewardesser siger ja til SAS

Samme vurdering har Ole Kirchert Christensen, fagredaktør på flybranchemediet Check-in.dk.

»Spørgsmålet er, hvor let det bliver at få det provenu i kassen, man satser på«, siger han.

Det frasalg, SAS-ledelsen knytter størst forventning til, et salget af det norske indenrigsflyselskab Widerøe.

LÆS MERESAS' direktør: Vi skal spille offensivt, ikke defensivt

Ifølge Jacob Pedersen kan salget i bedste fald indbringe SAS mellem 1 og 1,5 milliarder svenske kroner, men den vurdering er for optimistisk, lyder det fra en kilde i luftfartsbranchen med indgående kendskab til køb og slag af flyselskaber.

»På grund af de bundfrosne finansmarkeder er lige nu det værst tænkelige tidspunkt at skulle sælge et selskab som Widerøe«, siger den pågældende, som ikke ønsker sit navn frem.

Han vurderer, at en salgspris på mellem 0,5 og 1 milliard svenske kroner er mere realistisk.

Hangar skal skaffe penge i kassen
Et andet aktiv, SAS arbejder på at sælge, er datterselskabet SAS Ground Handling, der omfatter 5.500 medarbejdere, der blandt andet tager sig af optankning af fly, bagagehåndtering samt checkin.

Ifølge Politikens oplysninger er der to mulige købere, schweiziske Swiss Port og Menzies Aviation. Repræsentanter fra begge selskaber mødes i løbet af få dage med medarbejderne i SAS Ground Handling, men trods selskabernes interesse er forventningen ikke, at de vil kaste de store million- endsige milliardbeløb på bordet.

»Det, du køber, er i bund og grund retten til at servicere SAS og en række andre flyselskaber med ground handling. Som sådan er der ikke de store værdier i SAS Ground Handling«, siger Ole Kirchert Christensen.

Ejendomme solgt i Stockholm og København
Tilbage står så frasalgsplanen sidste to elementer: salg af en række SAS-ejendomme samt et såkaldt sale and lease back af motorerne på en række af SAS’ fly.

For at skaffe penge til SAS’ mere og mere pressede selskabskasse, har selskabet de seneste år solgt en række ejendomme især i Stockholm og København.

Tilbage at sælge er på den front ifølge Politikens oplysninger stort set kun en række hangarer i lufthavnen i Oslo. Ingen af de kilder, Politiken har talt med, tør at sætte konkrete tal på, men vurderingen er, at et slag af hangarerne ikke vil indbringe det store.

Salg af flymotorer
En anden joker i regnestykket er de indtægter, SAS kan hente ved at sælge en række af sine flymotorer til leasingselskaber, der har specialiseret sig i den forretning. Især motorerne på SAS’ store Airbus 330-fly er værdifulde og kan løbe helt op i knap 60 millioner kroner stykket.

Problemet med den finansielle manøvre, der er udbredt i den pressede flybranche, er, at selskaberne til gengæld for kontanter i kassen her og nu pådrager sig nye omkostninger fremover til leje af motorerne.

»Det er lidt ligesom at tisse i bukserne. Det varmer her og nu, men på den lange bane koster det«, siger en kilde i leasingbranchen.

SAS-fly ejes af fond
Som tidligere beskrevet her i Politiken har SAS de seneste 10-12 år solgt og tilbagelejet en stor del af sine fly.

Eksempelvis ejes en række af SAS’ dyreste og mest moderne Airbusfly af en velgørende fond i Irland ved navn Rurik Limited.

LÆS OGSÅSAS leaser otte Boeingfly i skattely

Andre SAS-fly ejes af skuffeselskaber i Japan og skattely som Jomfruøerne og Cayman Islands. De reelle bagvedliggende ejere er typisk internationale banker.

SAS havde sidste år lidt over 1,5 milliarder svenske kroner i udgifter til leasing af sine fly svarende til 4,1 procent af selskabets samlede omkostninger.

Ifølge Jacob Pedersen er det vigtigt for SAS også at komme i mål med redningsplanens anden del.

»SAS har ikke tid til at vente, men skal af med de her ting hurtigst muligt. Det handler om at få forretningen gjort mindre kompliceret og ikke mindst få penge i kassen«, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra SAS.

PolitikenPlus
  • Skammel Étbenet skammel til opgaver i de lave højder. Den étbenede skammel følger kroppens bevægelser når du vipper og drejer på den unikke, buede fod. Sid godt og undgå belastninger på ryg og knæ.

    Pluspris 269 kr. Alm. pris 319 kr. Køb
  • Wild Card Køb dit Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 725 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2014 ? både sommer, i efterårsferien og til det hyggelige julemarked.

    Pluspris 725 kr. Alm. pris 850 kr. Køb
  • Sidetaske Funktionel sidetaske fra Eastpak i retro look, og med mange praktiske detaljer. Tasken er produceret i slidstærkt polyester og fås i to farvekombinationer.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Tekande Tekande med tekst på siden er en del Keith Brymer Jones´ "Word" serie, som har været en bestseller i både England og NYC i flere år. Form og funktion kombineres for at skabe moderne keramik.

    Pluspris 379 kr. Alm. pris 450 kr. Køb