Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

København har problemer som vækstmotor

På 10 år er 70 procent af virksomhederne, der blev etableret i København forsvundet.

Gem til liste

København er gentagne gange udråbt til det store lokomotiv i forhold til at skabe vækst og arbejdspladser herhjemme. Men nye tal tyder på, at det store lokomotiv har alvorlige problemer med at komme op i fart.

Det skriver Ugebrevet A4.

Af de 6336 virksomheder, der blev etableret i København i 2001, var kun 1828 tilbage i begyndelsen af 2012. Det svarer, at 71 procent af de nye firmaer er forsvundet igen.

Dermed havner København på en delt sjetteplads på listen over kommuner, hvor flest selskaber måtte dreje nøglen om fra 2001-2012. På landsplan var det i snit næsten 65 procent af selskaberne, som mistede livet i perioden.

København føder mange virksomheder
Kun seks kommuner har klaret sig dårligere end København: Ballerup, Tårnby, Rødovre, Læsø og Odder.

I toppen af listen, der bygger på tal fra Experians erhvervsdatabase, ligger Ringkøbing-Skjern, Thisted og Vejen med henholdsvis 53, 49 og 45 procent.

Københavns placering på listen er vigtig, fordi hver sjette virksomhed, der blev stiftet i 2001, blev etableret her.

Hovedstadens dårlige placering er derfor "rigtig ærgerlig", siger underdirektør i Dansk Industri, Kent Damsgaard.

»Det hænger sammen med, at vi har haft en historisk krise i den mellemliggende periode, der også har ramt nogle af de virksomheder, der startede i 2001«, vurderer han over for A4.

I forhold til de øvrige regioner klarer Region Hovedstaden sig også dårligt. Fra 2001 til 2012 var det kun 32 procent af virksomhederne i hovedstaden, som overlevede.

OECD: København er afgørende
I samme periode var det mere end 38 procent i Region Nordjylland, hvor flest firmaer overlevede. Landsgennemsnittet er knap 35 procent.

Situationens alvor understreges af, at OECD for få år siden slog fast, at hovedstadens erhvervsliv er afgørende for Danmarks muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser.

Hver gang, der skabes 100 arbejdspladser i hovedstaden, skabes der 20 i resten af landet, vurderede OECD.

PolitikenPlus
  • Fingerring Fingerring i forgyldt sølv med ferskvandsperle. Ringen er enkelt i sit udtryk med perler som giver den et eksklusivt præg. Ringen er justérbar og passer derfor de fleste, på den ene eller anden finger

    Pluspris 359 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Champagnekassen 6 fl. Oplev hvor godt den ægte Champagne kan smage, og hvor mange smagsnuancer den kan byde på.

    Pluspris 1.550 kr. Alm. pris 1.824 kr. Køb
  • Coco de mer Coco de mer er en nød. Verdens største. Op til en halv meter lang kan den blive ? og når den er tungest, vejer den 30 kg.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.500 kr. Køb
  • Bamser Alle Én Gry & Sif produkter er håndlavet i Nepal af meget dygtige medarbejdere som hovedsagligt er kvinder. Ulden kommer fra New Zealandske får. Alt forarbejdningen af den rå uld bliver udført i Nepal

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • Bezzerwizzer Mini - Året der gik 2014 Årets mandelgavehit med 600 spørgsmål om store og små begivenheder fra året der gik - fra kultur til politik og fra sport til sladder.

    Pluspris 99 kr. Alm. pris 130 kr. Køb