Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

SAS opfordrede piloter til at søge nyt job

Samme dag som SAS kom med sin spareplan, blev piloterne opfordret til at søge væk, skriver svensk avis.

Gem til liste

Først fremlagde SAS en spareplan på milliarder af kroner - og siden fulgte langvarige forhandlinger med de ansatte i SAS om, hvordan besparelserne skulle ske.

Men nu kan den den svenske avis Expressen afsløre, at piloterne i SAS - inden forhandlingerne gik i gang - fik en mail om, at de burde undersøge muligheden for at få et job hos Etihad Airways.

Piloterne fik opfordringen for et par uger siden, selv om den endelige spareplan først faldt på plads mandag i denne uge. En spareplan der betyder, at der kommer til at være for mange piloter i SAS.

LÆS ARTIKELSAS fløj sine dyreste fly i konkursly

Men i SAS valgte man altså at sende en mail til de 1500 piloter i flyselskabet allerede 12. november - samme dag, som spareplanen blev præsenteret - og ifølge avisen er mailen blevet opfattet af piloterne som et ultimatum.

I mailen, der er skrevet på dansk, skriver selskabets højeste operative chef Flemming Jensen og flychef Per Schröder blandt andet:

»SAS er i dialog med Etihad Airways om muligheden for, at et antal SAS-piloter kan flyve for Etihad Airways i en begrænset periode på tre år eller eventuelt mere. Samtidig er der gode muligheder for at tage familien med«.

LÆS ARTIKELStewardesse: En 47,5-timers arbejdsuge er slet ikke gået op for mig

I mailen står der også, at 'planen er, at rekrutteringsprocessen løber over hele 2012, og de første piloter kan allerede begynde i starten af året'.

Etihad beskrives som et ekspansivt flyselskab
Det fremgår også, at Etihad, der hører hjemme i Abu Dhabi i Forenede Arabiske Emirater, vil komme på besøg på de tre baser i SAS - København, Oslo og Stockholm inden udgangen af november.

Samtidig beskriver ledelsen Etihad som et ekspansivt flyselskab - og at eventuelle kontrakter er økonomisk attraktive på grund af de skattemæssige forhold.

Det vil først stå klart i løbet af de næste par uger, hvor mange piloter der skal ud og se sig om efter et nyt job. Siden har SAS så offentliggjort, at man åbner 45 nye ruter.

»SAS er ikke altid gode til at regne ressourcebehovet ud«, siger en pilot til Expressen.

PolitikenPlus
  • Spansk Vinfestival Den spanske vinfestival er en unik chance for at smage på over 200 vine fra Spanien og prøve alt fra det nyeste og vildeste til det mest traditionsrige.

    Pluspris fra 125 kr. Alm. pris fra 150 kr. Køb
  • Vugge til dukker Farvestrålende vugge til dukken. Sengen passer til dukker helt op til 40 cm., og leveres med dyne og pude. Vuggen er lavet af gode materialer og malet med slidstærk og giftfri maling.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Cykelløb 1937 Rundt og rundt og rundt cyklede de! Billedet af de tre ryttere i foroverbøjet fart er taget af en af Politikens helt store fotografer, Holger Damgaard.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.265 kr. Køb
  • Avisholder Få styr på aviserne med en we avisholder. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 29 x 42 x 31 cm., så en Politiken passer perfekt i.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb