Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

Arla vil tilbage og sælge mælk til kineserne

Arla er på vej tilbage til det kinesiske marked. Dansk opfindelse skal sikre ren mælk til kineserne.

Gem til liste

Kineserne skal igen have tillid til mælk.

Derfor har den danske mælkegigant Arla og teknologivirksomheden Foss udviklet en særlig teknologi mod mælkesvindel i Kina, skriver Jyllands-Posten.

Samarbejdet offentliggøres mandag i Beijing, og metoden skal kunne afsløre svindel med mælk på det kinesiske marked og dermed forhindre en gentagelse af melaminskandalen i 2008, hvor mindst 300.000 småbørn blev forgiftet, 50.000 blev indlagt og seks døde.

Forbrugernes tillid skal genopbygges
Testen skal være med til at genopbygge forbrugernes tillid til Kinas mejerisektor. Og det er nødvendigt for Arla, hvis selskabet igen skal have succes på det kinesiske marked i sit partnerskab med mejerigiganten Mengniu.

Metoden er allerede taget i brug på testbasis af Mengniu, som Arla i sommer købte 5,9 procent af, skriver Jyllands-Posten.

»Hvis kinesiske mejerier havde haft denne metode i 2008, kunne de med al sandsynlighed have opdaget afvigelserne i mælken«, siger Frede Juulsen, senior vice president i Arla med ansvar for Kina samt Arlas mælkepulver globalt.

Mælk bliver gennemlyst af infrarødt lys
Den nye metode kan afsløre hidtil ukendte svindelmetoder og give resultatet med det samme. Mælken bliver gennemlyst af infrarødt lys og målingen sammenlignes øjeblikkeligt med normal mælk.

Frede Juulsen siger til Jyllands-Posten, at man ikke havde forestillet sig, at de kinesiske producenter ville komme melamin i mælken i sin tid. Melamin er et stof, der blandt andet bruges i plastikindustrien.

Arla vil ikke fortælle, hvor meget den nye testmetode har kostet selskabet. Men det er planen, at Foss skal sælge testen til andre mejerier på det kinesiske marked. Og det vil skæppe i Arlas kasse i form af royalties fra sådanne salg.

PolitikenPlus
  • Søren k påskebord Slip for at stå i køkkenet og få lækker mad, der er lige til at stille på påskebordet.

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 269 kr. Køb
  • Skammel Étbenet skammel til opgaver i de lave højder. Den étbenede skammel følger kroppens bevægelser når du vipper og drejer på den unikke, buede fod. Sid godt og undgå belastninger på ryg og knæ.

    Pluspris 269 kr. Alm. pris 319 kr. Køb
  • Wild Card Køb dit Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 725 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2014 ? både sommer, i efterårsferien og til det hyggelige julemarked.

    Pluspris 725 kr. Alm. pris 850 kr. Køb
  • Sidetaske Funktionel sidetaske fra Eastpak i retro look, og med mange praktiske detaljer. Tasken er produceret i slidstærkt polyester og fås i to farvekombinationer.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb