Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

Skat beslaglægger en kvart million ulovlige dåser med øl og sodavand

Anonymt tip førte til lager med øl, sodavand og vin på Københavns Vestegn.

Gem til liste

En anonym anmeldelse fik to medarbejdere fra Skat København til at undersøge et lager på Københavns Vestegn søndag formiddag. Et tip, der har givet Skat den formentlig største beslaglæggelse af ulovligt importerede varer nogensinde.

»Det er den største beslaglæggelse, som vi har haft. Ingen af mine medarbejdere eller jeg kan huske, at vi nogensinde har fundet så meget«, siger Jon Mikkelsen, afdelingsleder i punktafgiftsafdelingen i Skat København til Ritzau.

Skattefolk er i fuld gang med at tælle op
Skat er stadig i gang med at tælle fangsten op, men anslår, at der er 250.000 øl eller vand på dåse, samt enkelte flasker. Samtidig var der 2.000 flasker spiritus, 2.000 liter vin, 20.000 cigaretter og 50 kilo røgtobak til at lave hjemmerullede cigaretter.

Skats medarbejdere fandt også et ton slik, 2.000 liter diesel, samt noget fyrværkeri. Det hele er nu fjernet og bragt til Skats eget lager på et ukendt sted.

»Vi har undersøgt nogle af varerne, og dem, vi har undersøgt, stammer alle fra Tyskland«, fortæller Jon Mikkelsen.

Bagmændene stak af på stedet
Mens Skat og bagmanden ventede på politiet valgte bagmanden samt et par ansatte at stikke af.

»Vi får fat på personerne bag lageret, men mens vi venter på politiet, så vælger de ansvarlige at stikke af. Vi har dog identiteten på den formodede bagmand«, fortæller Jon Mikkelsen.

Ved at importere fra Tyskland uden om systemet er der ikke betalt punktafgifter, pant og moms til statskassen.

PolitikenPlus
  • Smageteknik - Del 1 og 2 Oplev nogle af de vinområder der anses for at være de mest betydningsfulde i verden på nærmere hold.

    Pluspris fra 395 kr. Alm. pris fra 550 kr. Køb
  • Sonny Rollins A Han stolprede ind på Det Kgl. Teaters Gamle Scene med krumbøjet ryg. Og lignede for så vidt den ældre herre, han er.

    Pluspris 1.200 kr. Alm. pris 1.380 kr. Køb
  • Pulverslukker Firephant ? En designet pulverslukker. Blot fordi man gerne vil sikre sig i forhold til brand i hjemmet, behøver det jo ikke at se grimt ud.

    Pluspris 469 kr. Alm. pris 549 kr. Køb
  • Natskjorte Speciel Politiken edition Geismars natskjorte i lærredsvævet egyptisk bomuld

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 799 kr. Køb
  • Teatret Svalegangen Få rabat med dit Pluskort på Teatret Svalegangen i Aarhus.

    Pluspris 145 kr. Alm. pris 190 kr. Køb