Annonce
Annonce
Økonomi

Aller slipper for anmeldelse for rufferi

En politianmeldelse i forbindelse med en konkurrence i bladet 'Super', hvor man kunne vinde sex hos en prostitueret, bliver trukket tilbage.

Gem til liste

Aller-koncernen slipper for at blive politianmeldelse for rufferi i forbindelse med en såkaldt 'luderkonkurrence'.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen havde ellers meldt ud, at hun ville melde koncernen til politiet.

Det skete efter B.T.'s afsløringer af, at Aller-bladet 'Super' hver måned havde en konkurrence, hvor præmien var et besøg hos en prostitueret.

'Vi holder øje med dem'
Men efter at koncernen har valgt at aflyse konkurrencen og trække bladet tilbage fra butikshylderne, har Johanne Schmidt-Nielsen også valgt at trække sin politianmeldelse tilbage.

Hvorfor trækker I anmeldelsen tilbage?

»Fordi vores primære formål var at få konkurrencen indstillet. Det er sket. I stedet har vi valgt at få afklaret den juridiske side af sagen ved at stille spørgsmål til justitsministeren«, siger hun til Politiken.dk.

Men var jeres formål ikke, at konkurrencen skulle have en konsekvens for Aller?

»Nej, jeg synes, den relevante konsekvens er, at bladet bliver trukket tilbage, og at konkurrencen bliver stoppet. Og de skriver jo selv, at de ikke vil lave noget lignende. Men vi vil selvfølgelig holde øje med dem«.

Så det er ikke bare fordi, I har fundet ud af, at en politianmeldelse ikke ville føre til noget?

»Nej, jeg er sikker på, at de ville blive dømt. Det bekræfter ministeren også i sine svar til os, selv om hun ikke forholder sig til den konkrete sag«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Spørgsmålene til justitsminister Lene Espersen (K), der afløste politianmeldelsen, gik blandt andet på, om konkurrencen ifølge hende var lovlig.

Justitsministeren afviser at forholde sig til en konkrete sag, men understreger, at det ifølge loven er ulovligt at »fremme kønslig usædelighed ved for vindings skyld« eller at gentagne gange »optræde som mellemmand«.

PolitikenPlus
  • Franske Vindage På Franske Vindage 27. & 28. februar er du selv vineksperten, når du smager dig frem til dine egne femstjernede favoritter blandt mere end 200 franske vine.

    Pluspris fra 170 kr. Alm. pris fra 200 kr. Køb
  • Rem til kamera Klassisk kamerarem i kraftig læder. Remmen er forstærket med et ekstra lag læder i midten der forbedrer komforten.Længden justeres nemt efter behov. Remmen er 2,8 mm. tyk, 38 mm. bred, 61 cm. lang.

    Pluspris 379 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Klovnen Dette efterår udvider Lucie Kaas Gunnar Flørnings charmerende univers af træfigurer med endnu en re-lancering af en af hans klassikere fra 1950?erne: klovnen.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 249 kr. Køb
  • Flickball Solidt og ekslusivt udført læringsspil til børn.

    Pluspris 599 kr. Alm. pris 1.245 kr. Køb
  • Halstørklæde Morderne og trendy tørklæde, med et smukt leopard mønster i de flotte klassiske farver, sort, mørkegrå og lysegrå. Tørklædet er stort og fyldigt, og passer perfekt til de kolde tider.

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb