Annonce
Annonce
Økonomi

Nationalbanken hæver renten for første gang siden april 2014

For første gang siden foråret 2014 hæver Nationalbanken rentesats efter salg af valuta.

Nationalbanken hæver for første gang i mere end halvandet år en af sine rentesatser.

Det er renten på indskudsbeviser, der øges med 0,10 procentpoint, så den med virkning fra fredag lyder på minus 0,65 procent.

Det er første gang, at Nationalbanken hæver en af sine rentesatser siden 25. april 2014.

Renteniveauet er fortsat væsentligt under niveauet i Eurozonen. Efter rentestigningen vil der være et spænd på 0,35 procentpoint op til det europæiske renteniveau.

Nationalbanken begrunder i en pressemeddelelse beslutningen med at centralbanken har solgt valuta i markedet.

Chefanalytiker Jan Strørup Nielsen fra Nordea kalder renteløftet et skridt mod „normalisering“ af den danske pengepolitik.

»I den proces er en gradvis indsnævring af renteforskellen til euroområdet det sidste skridt«, konstaterer han i en skriftlig kommentar.

Den danske krone blev i starten af sidste år genstand for voldsom spekulation på de internationale valutamarkeder.

Dette skete, efter at Schweiz opgav sit kursbånd til euroen, hvilket udløste pres for at få Danmark til at gøre det samme.

Det skete ikke, og med torsdagens renteændring mister Danmark sin status som landet med verdens laveste rente, konstaterer Dansk Erhvervs cheføkonom, Steen Bocian.

»En lidt højere rente mindsker risikoen for en ubalanceret økonomisk udvikling drevet af en for stor tilskyndelse til gældsætning hos både forbrugere og virksomheder. Det er godt nyt for dansk økonomi – ikke mindst på den lidt længere bane«, konstaterer han i en kommentar.

Samtidig med rentestigningen meddeles det, at den såkaldte folioramme reduceres fra 63 milliarder kroner til 32 milliarder.

Rammen bestemmer, hvor mange penge banker og realkreditinstitutter kan indskyde i nationalbanken.

Med reduktionen er rammen tæt ved halveret, og det sker som et udtryk for, at behovet for

Det er tæt ved en halvering og sker ifølge Nationalbanken som følge af, at finansselskabernes behov for at placere penge hos Nationalbanken er blevet mindre.

Der er således heller ikke nogen forrentning at hente ved indskud i Nationalbanken, da foliorenten aktuelt er 0,00 procent.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce