Annonce
Annonce
Økonomi

Energiminister vil rydde op i fejlbehæftede energimærker

Energiminister sætter private energikonsulenter under skærpet opsyn; nu skal der ryddes op i de fejlbehæftede beregninger, der ligger til grund for de energimærker, der er obligatoriske i forbindelse med hushandler. Minister har selv dårlige erfaringer.

Kasper Wagner er dobbelt forvirret og også lidt irriteret.

Han har været nødt til at æde et prisnedslag på 100.000 kroner, fordi familiens lille parcelhus på Skolevang i Brøndby Strand har fået det værst tænkelige energimærke G i forbindelse med det forestående salg af boligen.

Helt i overensstemmelse med reglerne, har en privat energikonsulent udarbejdet en energirapport , der blandt andet beregner det årlige varmeforbrug.

Og det er her Kasper Wagner er forvirret.

LÆS OGSÅEnergimærkning af boliger er fuld af fejl

For i de sidste ni år har de fire familiemedlemmer tilsammen brugt i omegnen af 12.000 kroner om året på den naturgas, der varmer huset op. Alligevel fastholder energikonsulenten, at det koster 20.000 kroner om året. En uforklarlig forskel i prisen, som familien Wagner fortsat ikke fatter, selvom konsulenten har forsøgt at forklare det flere gange – og i øvrigt har fået andre kolleger til at regne på sagen.

Men der stopper forvirringen ikke. For hvis den reelle varmeregning når op på 20.000 kroner om året - som energikonsulenterne har beregnet, så skulle huset have energi mærke D og ikke det dårligste mærke G. Det er i hvert fald sådan, familien Wagner læser Energistyrelsens guide over de enkelte energimærker.

»Vi er jo noget forvirrede og også lidt irriteret, for vi har altså aldrig brugt så meget varme, og vi er en familie med to voksne og to børn. Nu overvejer vi at få lavet en ny beregning af et nyt firma, for vi kan ikke få det her til at stemme«, siger Kasper Wagner.

Fejl og uforståelige regler

Og han ikke den eneste frustrerede boligejer. Over alt i landet oplever boligejere, at de private energikonsulenter rammer langt ved siden af, når de uddeler energimærker i forbindelse med hushandler. Myndighedernes egen stikprøvekontroller viser høje fejlprocenter, og som Politiken kunne fortælle mandag, når konsulenterne frem til vidt forskellige mærker og beregninger på de selvsamme huse.

Som omtalt i Politiken mandag kritiserer landets ejendomsmæglere i skarpe vendinger kvaliteten og niveauet på energimærkerne. I flere tilfælder har mæglerne oplevet, hvordan forskellioge energikonsulenter kan give samme hus vidt forskellige beregninger af varmeforbruget.

Nu har ministren fået nok.

LÆS OGSÅ København ændrer altanregler efter kritik af smart lysberegner

»Vi har netop brugt det forgangne år på at få strammet op på det her område. Derfor skal vi se nogle resultater og de eksempler vi har læst og hørt om de seneste par dage er bestemt ikke tilfredsstillende«, siger energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) til Politiken.

»Derfor vil vi følge det her område tæt den kommende tid, og viser det sig, at reglerne både genererer fejl og er meget vanskelige at forstå for forbrugeren, så må vi se på dem en gang til og finde en model, der virker. Vi kan ikke leve med en tilstand, hvor man som boligejer ikke kan regne med de energimærker, man betaler for og som i sidste ende kan påvirke prisen på huset«, siger ministeren, der selv har oplevet en stor og »uforståelig forskel« på det beregnede varmeforbrug og det faktiske varmeforbrug, da han for nylig handlede bolig.

Først ved udgangen af 2016 tør den ansvarlige myndighed, Energistyrelsen, love synlige forbedringer.

»Vi er ved at undersøge, hvordan den samme konsulent kan komme frem til to så forskellige mærker. For hvis der er et problem med den måde, der er regnet på, skal det rettes«, siger kontorchef Henrik Andersen. Styrelsen satser nu på bedre uddannelse af nye energikonsulenter og en genopfriskning af den viden, som de eksisterende konsulenter har.

Sæt navne på de firmaer der fejler

Samtidig skal der være mindre skøn i processen, og styrelsen har med Henrik Andersens ord taget fløjlshandskerne af; nu bliver der slået ned på de firmaer, der ikke udfører et ordentligt arbejde. Alt sammen elementer i en handlingsplan, der trådte i kraft i april sidste år.

»Det er i den grad et langt og sejt træk, som først for alvor begynder at virke i 2016. Og det vil sige, at når vi kommer til udgangen af 2016, så skulle vi gerne kunne se de første forbedringer i forhold til tidligere«, siger Henrik Andersen.

Hvorfor er det et langt og sejt træk, når du siger, at reglerne skulle være blevet mere simple, og i har lavet det her sanktionssystem. Er det ikke noget, der burde vise sig allerede nu? Min mailboks svømmer over med folk, der har fået lavet forkerte beregninger?

LÆS OGSÅForvirring om energimærker fortsætter i mindst to år

»Jo, men der er flere forhold her. Vi har udarbejdet en ny håndbog med simplere regler, som trådte i kraft 1. januar i år. Kravet til uddannelse har vi også først sat i kraft her meget sent i 2015, og det begynder først at vise sig i 2016, hvor vi vil får et højere kvalitetsniveau hos de enkelte konsulenter. Og vores skærpede indsats med kontrol og tilsyn begyndte i 2015, men det er også noget, der for alvor vil vise sig i 2016. Vi ville rigtig gerne kunne gøre det hele fra den ene dag til den anden, men det er ikke helt nemt«, siger han.

Henrik Andersen påpeger desuden, at der ikke altid er sammenhæng mellem den enkelte families konkrete varmeforbrug og det forbrug, konsulenterne beregner. For den enkelte families forbrug kan være påvirket af beboerens særlige adfærd. Konsulenternes beregninger skal derimod afdække, hvad en gennemsnitlig familie må forvente at skulle betale

Forbrugerrådet Tænk kalder det dybt beklageligt, at der stadig er fejl og slør i energimærkerne.

»Det var altså i december 2014, at der første gang kom kritisk fokus på mærkerne,« siger Martin Salamon, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk:

»Hvis der er så mange fejl som Energistyrelsens stikprøver indikerer, bør man overveje at offentliggøre kontrolresultaterne med navne på de firmaer, der laver fejlene. Så kan vi som forbrugere fravælge de dårlige og vi kan se om det er de samme firmaer, der laver fejlene. På den måde kan det sikres at firmaerne gør sig mere umage med at gør et godt stykke arbejde«, siger han.

Redaktionen anbefaler

Energimærkning af boliger er fuld af fejl

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce