Annonce
Annonce
Økonomi

Flygtninge får en hånd af danske virksomheder

Antallet af flygtninge i jobtræning i virksomheder fordoblet på et år.

Vi vil gerne give en hånd med, og vi er ligeglade med, hvor folk er fra. Sådan forklarer Hillerød-virksomheden Foss sin beslutning om at kontakte det lokale jobcenter i september sidste år og tilbyde sig som aktiverings- og praktiksted for flygtninge på et tidspunkt, hvor de kommer til Danmark i stort antal.

Der er jo nogle, der skal komme med jobbene, når alle er enige om, at det er den bedste måde at sikre deres integration på, siger hr-koncerndirektør Tue Byskov Bøtkjær.

»Vi læser jo også aviser og orienterer os i samfundet, så vi sagde: Okay, her vil vi gerne give en hånd med, tog kontakt til Hillerød Jobcenter og spurgte, om de havde nogle profiler, der passede til os. Så ville vi gerne tage dem i jobprøvning først, og så kunne vi derfra se, hvordan det gik«.

Når flygtninge kommer ud på arbejdspladserne, lærer de sproget, den danske arbejdspladskultur og faget at kende.

Lizette Risgaard,LO-formand

Indtil videre har han hentet 4 flygtninge ind i produktionen – 2 fra Syrien, 1 fra Afghanistan og 1 fra Congo – der alle har fået 13 ugers virksomhedspraktik på Foss, der beskæftiger omkring 600 medarbejdere i den nordsjællandske købstad.

Og Foss er ikke ene om at række hånden frem. I 2014 var 2.900 flygtninge og familiesammenførte i virksomhedspraktik eller i job med løntilskud på en arbejdsplads. Det tal var i 2015 mere end fordoblet til 6.700, viser beregninger, som hovedorganisationen LO har lavet på baggrund af nye tal fra jobindsats.dk.

»Det er glædeligt, at det virker, som om virksomhederne i stigende omfang bidrager til at løfte opgaven med at integrere flygtninge og familiesammenførte. Og derfor er det nok heller ikke umuligt at få endnu flere flygtninge i virksomhedsrettet aktivering, og jeg er glad for, at udviklingen går i den rigtige retning«, siger formand Lizette Risgaard, LO.

»Når flygtninge kommer ud på arbejdspladserne, lærer de sproget, den danske arbejdspladskultur og faget at kende. Derfor skal vi have endnu flere virksomheder til at åbne dørene for flygtninge«, siger Lizette Risgaard.

Det nye tal viser, at langt flere flygtninge og familiesammenførte er blevet aktiveret under det såkaldte integrationsprogram. I 2015 var det 16.300 personer aktiveret mod 10.600 i 2014. En del af dem har så været i ikkevirksomhedsrettet aktivering, hvilket dækker over for eksempel danskkurser, opkvalificering og anden undervisning.

LÆS OGSÅIndvandrere og flygtninge dropper at jagte job selv

Arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI) glæder sig over, at de kommunale jobcentre er blevet opmærksomme på at få flygtninge ud i virksomhederne, og i særdeleshed over, at i omegnen af 5.200 af de 6.700 forløb er på private arbejdspladser.

»Det er virksomhedspraktik og løntilskudsjobs i private virksomheder, som får alvor flytter noget«, siger direktør Steen Nielsen, DI.

Glade arbejdsgivere

DI vurderer, at der trods fremgangen er meget at hente endnu.

»Nogle kommuner sender blot 10 procent af deres flygtninge i virksomhedstilbud, mens andre sender mere end 50 procent af flygtningene i aktivering i virksomheder. Hvis alle var lige så gode som de bedste kommuner, ville vi have mere end 12.000 flygtninge og familiesammenførte i virksomhedstilbud i stedet for 6.700«, siger Steen Nielsen. Der lyder også en kritisk røst fra den tidligere socialdemokratiske minister Carsten Koch, der har stået i spidsen for et udvalg, som skulle komme med ideer til et bedre beskæftigelsessystem.

»Det er absolut glædeligt, at flere kommer i virksomhedsrettet aktivering. Det var jo præcis det, vi i ekspertudvalget foreslog. Så fint, fint. På trods af fremgangen er det fortsat det store flertal af flygtninge, som kommer i ikkevirksomhedsrettet aktivering. Og den form for aktivering har hidtil ikke været særlig intensiv. Vi anbefalede fuldtidsaktivering i kortere forløb«, siger Carsten Koch.

LÆS OGSÅAntallet af indvandrere på kontanthjælp overrasker med kæmpemæssigt fald

»I øjeblikket kommer fire ud af ti flygtninge i virksomhedsrettet aktivering, mens mere end halvdelen af andre kontanthjælpsmodtagere kommer i virksomhedstræning. Vi skal op på, at 7-8 af 10 flygtninge får virksomhedsrettet aktivering«, siger Carsten Koch.

Det er jobcentrene i landets kommuner, som har ansvaret for at få flygtninge i gang med at arbejde.

»Det er meget bevidst, at vi satser på at få flygtninge og familiesammenførte i virksomhedsrettet aktivering. Vi ved, at det er det, som virker, og de kommunale jobcentre er optaget at gøre det, der virker«, siger næstformand i Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard (S), der er borgmester i Aarhus.

40 procent ud i virksomheder

Nogle jobcentre sender 10 procent af flygtninge i virksomhedsrettet aktivering, andre mere end 50 procent. Hvorfor så stor forskel?

»Der kan være forskellige i den type flygtninge, som kommer. Nogle har overhovedet ikke noget kendskab til vestlig kultur og arbejdsmarked, kan ikke sproget og måske ikke engang alfabetet. Der kan også være forskelle på de lokale arbejdsmarkeder. Steder med mange produktionsvirksomheder har måske lettere ved at finde ufaglærte jobs end steder, hvor der er mange it-virksomheder«, siger Jacob Bundsgaard, der fortæller, at der overalt i landet bliver ansat virksomhedskonsulenter på jobcentrene.

Aarhus-borgmesten vil have mere end 40 procent af flygtningene i virksomhedsrettet aktivering.

»Hvis ikke det sker, bliver det i hvert fald svært at løse integrationsopgaven, men det kræver en kraftanstrengelse af alle parter – jobcentre, virksomheder, ledelse og lønmodtagere på arbejdspladserne«, siger han.

Redaktionen anbefaler

Indvandrer-mænd går efter de danske kvindejob

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce