Annonce
Annonce
Økonomi

Her er fem grunde til at olieprisen falder

Bare at afvikle den pukkel af oplagret olie vil tage tid - og hertil kommer fem andre udviklinger som de fire oliemagter, der i går blev enige om at fastfryse produktionen ikke har indflydelse på.

Annonce

For det første er USA's olieproduktion på de sidste fem år steget med over fire millioner tønder olie dagligt på grund af revolutionen inden for udvinding af skiferolie. Selv om det er under fem procent af den samlede verdensproduktion har det presset priserne markant – dels ved direkte at øge produktionen, men i høj grad også ved at åbne op for at andre lande på sigt kan øge produktionen og få mere ud af oliefelter, der tidligere blev anset som for vanskelige eller dyre.

LÆS OGSÅ17 nye olieboringer på en uge er med at sende prisen i nyt lavpunkt

For det andet er den irakiske olieproduktion steget markant for første gang siden USA's invasion i 2003, noget der burde være en god nyhed, men som kommer på det værst tænkelige tidspunkt set med oliebranchens øjne.

For det tredje har atomaftalen med Iran, der trådte i kraft i midten af januar gjort det muligt for præstestyret at øge eksporten med omkring en halv million tønder olie dagligt. Herudover håber Iran at øge eksporten af olie med yderligere en halv million tønder dagligt i de kommende måneder. Vi vil producere så meget olie som vi overhovedet kan. Håbet er, at komme op på det niveau vi var på før sanktionerne«, sagde Mohammed Nasseri, talsmand for National Oil Company i Iran i et interview med Politiken sidste måned.

Om det sidste er realistisk er uklart, Irans oliesektor er stærkt forældet og det vil kræve store investeringer – og tage flere år – før den kommer op på fuld kapacitet. Men igen har bare udsigten til at Iran for alvor er tilbage på markedet medvirket til at trykke priserne. De første supertankere med iransk olie sejlede denne uge mod Europa.

LÆS OGSÅIrans olieselskab til Politiken: Nu vil vi pumpe løs trods lav pris

For det fjerde er den økonomiske vækst i Kina faldet og dermed også behovet for olie. Og eftersom Kina er verdens største økonomi og en af de afgørende motorer i den globale økonomi svækker det efterspørgslen og medvirker til faldet i olieprisen.

For det femte har styrkelsen af den amerikanske dollar formentlig også medvirket til at presse prisen. Olie er prisfastsat i dollar og som olieeksperten Daniel Yergin påpegede i en kommentar i Financial Times er der traditionelt en tendens til at olieprisen falder når dollaren stiger og omvendt.

Men også lidt håb forude

Det er med andre ord store kræfter som olieproducenterne er oppe imod. Men før eller siden er de fleste dog enige om at priserne retter sig. Og selvom oliemarkedet er en supertanker, der tager lang tid at vende er tendensen i retning af mindre produktion klar.

Ifølge konsulentfirmaet Wood MacKenzie er der nye projekter til en værdi af 380 milliarder dollar – omkring 2.800 milliarder kr. - blevet droppet eller udskudt siden oliepriserne begyndte at falde sidste sommer og det er bare begyndelsen. Ifølge analysegruppen IHS vil det blive investeret for op mod 12.000 milliarder kr. mindre i olieudvinding i de kommende fem år, noget som ifølge Yergin vil begynde at påvirke produktionen om 2-3 år.

Inden da kan olielandene i det håbe at deres koordinerede aktion i går også over tid vil få prisen til at rette sig. Da oliepriserne kollapsede i 1986 og 1998 var det nemlig begge gange da olieproducenterne blev enige om at begrænse produktionen at priserne rettede sig. Vil historien gentage sig nu? Ingen kender svaret.

Redaktionen anbefaler

Rusland og Saudi-Arabien kæmper for at presse olieprisen op

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce