Annonce
Annonce
Økonomi

Borgmestre frygter mere opdelte storbyer med færre billige boliger

I Aarhus og København frygter man færre almene lejeboliger i de attraktive kvarterer, hvis regeringen skrotter lov om almene boliger.

Det bliver svært at få flere almene lejeboliger i Københavns og Aarhus’ eftertragtede bydele. I hvert fald hvis regeringen får sin vilje i forhandlingerne om en ny planlov. Det forudser både overborgmesteren i København, Frank Jensen (S), rådmand i Aarhus Kristian Würtz (S) og byggedirektør i det almene boligadministrationsselskab KAB Rolf Andersson.

I regeringens plan ’Vækst og udvikling i hele Danmark’ står der, at den vil »fjerne muligheden for, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte krav om, at der skal være op til 25 procent almene boliger i forbindelse med lokalplanlægning for nye boligområder«. Reglen om de 25 procent blev vedtaget af SR-regeringen i 2015.

Hverken erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) eller boligordfører Britt Bager (V) ønsker på grund af de igangværende forhandlinger om planloven at kommentere ønsket om at droppe den såkaldte billigboliglov. Men udsigterne vækker bekymring flere steder.

»Uden billigboligloven kan vi kun bygge der, hvor jorden er billig, og det er typisk der, hvor der er mange almene boliger i forvejen. Så vi får kort sagt en hovedstad med nogle meget eksklusive områder og nogle udsatte områder«, siger Rolf Andersson, byggedirektør i KAB.

Overborgmester i København Frank Jensen frygter, at folk med almindelige indkomster kun kan få råd til at bo uden for København eller i bestemte områder.

Jo mere segregeret, man bliver beboelsesmæssigt og i hverdagslivet, jo større risiko er der for, at tilliden på sigt bliver undergravet.

Jørgen Elm Larsen, lektor i sociologi på Københavns Universitet

»Loven gør det muligt, at de nye bydele i København ikke kun kommer til at være rigmandsghettoer, men at der også bliver mulighed for, at mennesker med helt almindelige indtægter kan bo i de nye byområder«, siger han.

Samme bekymring har Kristian Würtz, der er rådmand for magistratsafdelingen for teknik og miljø i Aarhus. Han forudser, at der enten vil blive bygget færre almene boliger, eller at de vil blive koncentreret i bestemte områder. Konsekvensen er en mere opdelt by, påpeger han.

»Og det er dybt ulykkeligt, for det giver dårlige lokalsamfund, institutioner og skoler«, mener han.

Tillid og solidaritet

Ifølge Jørgen Elm Larsen, der er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og forsker i marginalisering, er der flere fordele ved en blandet by end en opdelt by.

»Når man møder forskellige mennesker fra forskellig sociale og kulturelle lag i sin dagligdag, har man bedre indsigt i deres livsvilkår, hvilket giver et bedre udgangspunkt for at føle solidaritet med og have tillid til mennesker, der ikke ligner én selv. Det styrker sammenhængskraften«, forklarer han.

»Jo mere segregeret, man bliver beboelsesmæssigt og i hverdagslivet, jo større risiko er der for, at tilliden på sigt bliver undergravet. Den risiko kan man minimere ved at skabe blandede boligformer, hvor der er plads til både rige og mindre rige«, siger han.

Ifølge Rolf Andersson fra KAB har tilstedeværelsen af almene boliger stor betydning for, at byerne bliver blandede, fordi boligtyperne i en bydel ifølge ham definerer, hvilke mennesker der bor der.

Planlagte boliger går i vasken

Københavns Kommune har allerede ved hjælp af plankravet om de 25 procent lagt planer om 3.350 almene boliger. Størstedelen af dem skal ligge i nye boligområder som Ørestad, Carlsberg Byen og Nordhavn, hvor koncentrationen af dyre ejerboliger er høj. De boliger bliver ifølge Frank Jensen med al sandsynlighed ikke til noget, hvis billigboligloven bliver rullet tilbage. I Aarhus Kommune vil en lovændring ramme byggeplaner for 12 nye større byudviklingsprojekter. Kommunen ved endnu ikke, hvor mange almene boliger det omfatter.

Det er en skam, hvis boligprojekterne falder til jorden, mener Rolf Andersson fra KAB, for ejerboligerne kan ikke senere laves om til almene lejeboliger.

»Den her lov er særligt nødvendig nu, for alle de steder, der bliver bygget, låser man udviklingen. Når man først har bygget ejerlejligheder, kan man ikke lave dem om til almene boliger, så man definerer, hvordan byen kommer til at fungere fremover med det, man bygger nu«, siger han.

Redaktionen anbefaler

Mette Frederiksen stiller ultimativt krav til ny planlov

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce