Annonce
Annonce
Økonomi

Privatøkonomisk panel: Hvad betyder det for mig, hvis politikerne piller ved boligskatten?

Regeringen har åbnet for, at skattestoppet kan ophæves efter 2020.

Annonce

Skattestoppet på ejendomsværdiskatten varer ikke nødvendigvis ved efter 2020, lyder det nu fra regeringen, der også har udskudt det nye ejendomsvurderingssystem endnu engang.

Vi har derfor bedt Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank og medlem af Politikens Privatøkonomiske panel, om at at vurdere, hvordan politiske ændringer på området vil påvirke boligejerne.

Usikkerheden er blevet større

Usikkerheden om boligejernes fremtidige beskatning er blevet større den seneste tid. Det er således ikke nemt at forudse, hvad man som boligejer kan regne med af skat fremover.

Lad os starte med ejendomsværdiskatten. Det er en årlig skat på en procent af boligens samlede værdi op til 3.040.000 kroner, og tre procent af værdien derover - men med den meget vigtige tilføjelse, at det er værdien i 2002 (eller værdien i 2001 plus fem procent, hvis den er lavere), vi taler om.

Privatøkonomisk panel

Fire eksperter besvarer læsernes spørgsmål om privatøkonomi. Send dit spørgsmål til erhverv@pol.dk

Spørgsmålene er formuleret af redaktionens medarbejdere. Ofte tager de udgangspunkt i spørgsmål fra læserne.

Fogh-regeringen indførte nemlig et skattestop i 2002, som betyder, at ejendomsværdiskatten ikke stiger, selv om værdien af boligen gør det. Og værdien er de fleste steder steget ganske meget siden 2002. Det betyder, at skatten i dag nærmere svarer til 0,6 procent af værdien i gennemsnit.

Stor ekstraregning

I et typisk parcelhus betaler man i dag omkring 11.500 kroner i ejendomsværdiskat om året. Men hvis man sløjfede skattestoppet og gjorde skatten til en procent af den aktuelle værdi, ville regningen stige til omkring 18.000 kroner.

I hovedstadsområdet, hvor priserne er steget mest, vil der næsten ske en fordobling.

LÆS OGSÅ:Hvornår er det en god idé at afdrage mest muligt på boliggælden?

Ejendomsværdiskatten vil således nå op på cirka 39.000 kroner for et typisk parcelhus i Københavns Kommune. Og umiddelbart vil det beløb faktisk være endnu højere, fordi et typisk parcelhus i København koster mere end 3.040.000 kroner.

Man må dog gå ud fra, at den beløbsgrænse vil blive justeret i takt med prisudviklingen, som den også gjorde det før skattestoppet.

Alt kan ske i politik

Alt kan selvfølgelig ske i politik, men det er nok mere sandsynligt, at man vælger en model, hvor man slår en streg over stigningerne fra 2002 og frem til nu, men hvor fremtidige stigninger i huspriserne giver højere ejendomsværdiskat.

Dels for ikke at give folk et chok, men også fordi renten er meget lavere nu end i 2002.

LÆS OGSÅ:Sådan får du overblik over de samlede omkostninger ved boligkøb

Ejendomsværdiskatten er nemlig tænkt som en skat af afkastet ved ejerboligen.

Det kan lyde abstrakt, men man ønsker ikke, at det skal være alt for fordelagtigt at investere i boliger i stedet for i for eksempel at starte en virksomhed. Og så er der også det, at man får fradrag for renterne, når man låner til en bolig – det skal modsvares af en skat, hvis regnestykket skal gå op.

Men hvor stor skatten skal være kommer an på, hvad renten er. Og den er sådan cirka halveret siden 2002.

Skatten vil begrænse nye stigninger

Så bedste bud er nok, at selv en opgivelse af skattestoppet ikke får den store effekt umiddelbart.

Over årene kan det dog få mærkbar betydning, hvis der kommer nye, store stigninger i huspriserne, men her vil skatten i sig selv gøre de stigninger mindre, end de ellers ville have været.

Ny ejendomsvurdering er vigtig

Hvis skattestoppet på ejendomsværdiskatten bliver droppet, bliver det endnu mere interessant, hvad den nye ejendomsvurdering kommer til at vise.

LÆS OGSÅ:Privatøkonomisk panel: Hvad er alternativerne til de stigende bidragssatser?

Men det er faktisk interessant i forvejen, for vurderingen har betydning for en skat, der ikke er skattestop på, nemlig grundskylden. Det er en skat af, hvad grunden under ens bolig ville være værd, hvis den skulle sælges uden bygning på.

I dag betyder grundskylden faktisk mere end ejendomsværdiskatten. Og da det er svært at sige objektivt, hvad en grund ville være værd uden hus, kan nye vurderingsprincipper ændre rigtig meget her.

Så man kan sige, at man som boligejer - her og nu - faktisk skal holde mere øje med det nye ejendomsvurderingssystem end en eventuel opgivelse af skattestoppet i forhold til ejendomsværdiskatten.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce