Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

Nyuddannet: »Jeg har hørt, at hvis der går et år, så får man ikke et job«

Jobbet skal i hus inden året er gået, hvis det står til jobsøgende Cornelia Hansen.

Gem til liste

Cornelia Hansen stivner et kort sekund. Telefonen ringer med et nummer, hun ikke kender.

»Er det i orden, hvis jeg lige tager den?« siger hun, og kigger med opspærrede øjne.

Som nyuddannet kandidat kan sådanne telefonopkald få hjertet til at galoppere, som da man mødte sin første forelskelse på skolegangene.

For opkaldet kan måske være svar på, om hun har scoret jobbet efter den gode samtale.

LÆS MEREArkitekter, humanister og HD'ere scorer højest i ledighed

Nye tal fra Akademikerne viser, at dimittendledigheden for kandidater stadig ligger tæt på 30 procent, og den hårde konkurrence presser de søgende kandidater.

Der kommer ikke til at gå et år. Det skal der ikke.

Cornelia Hansen, kandidat i tværkulturelle studier

»Man hører bare, at der ikke sker noget«, fortæller Cornelia Hansen om den frygtede ledighed, der lurer efter specialeafleveringen.

Hun har siden maj måned været kandidat i tværkulturelle studier fra Københavns Universitet, der er en af de uddannelser, hvor dimittendledigheden er stor.

Derfor er hun stærkt optaget af at kvalificere sig bedst muligt, så hun kommer hurtigt i arbejde, og særligt ét scenarie er Cornelia Hansen helt fokuseret på ikke skal ske:

»Jeg har hørt, at hvis der går et år, så får man ikke et job. Så er man tabt, for så har man gået ledig for længe. Så har man mistet nogle af sine kompetencer, og så er der nogle nye, der er på markedet«.

Tænker du over, at hvis der går et år, så må du gøre noget endnu mere i forhold til jobsøgningen?

Der kommer ikke til at gå et år. Det skal der ikke.

Jobcenteret er ingen fest

Cornelia Hansen har gode og dårlige dage. På gode dage, som i går har hun været til en jobsamtale, der er gået godt. Men ledighed hænger hende ud af halsen, når hun skal bruge en uoplagt dag foran computeren.

»Når man ved, man skal søge de der to jobs om ugen, og der så ikke er nogle interessante, så sidder man bare og kigger ind i skærmen og får sendt noget dårligt af sted«.

»Jeg vil hellere flytte til udlandet end til resten af Danmark.

Cornelia Hansen, kandidat i tværkulturelle studier

De obligatoriske møder i jobcenteret trækker også humøret ned, hvor hun sjældent føler, at underviserne kan fylde de afsatte timer af med kvalificeret opgradering af hendes kompetencer eller CV.

»Man sidder der med en masse andre nyuddannede, der heller ikke gider at være der. Man føler sig dum«, siger hun.

LÆS OGSÅ Fodbold kan være genvej til et akademikerjob

Til gengæld møder Hansen troligt op til kurser og møder i en sin fagforening, hvor hun føler hun får kvalificeret undervisning i at skrue på CV knapperne.

Undervisning hun er sikker på har kastet resultater af sig, sammenlignet med, da hun søgte jobs, mens hun skrev sit speciale færdig.

»Mine ansøgninger på det tidspunkt var ikke gode nok til, at jeg havde en chance. Det er først nu, jeg har fået dem forbedret«.

Dumt at blande speciale og jobsøgning

Dengang fulgte hun alle råd om at søge jobs tidligt inden hun var færdiguddannet, men det er først nu, at der er kommet ordentligt hul på ansøgningsbylden.

»Der er mange, der har sagt til mig, at man skal søge jobs tre måneder, inden man er færdig, men det synes jeg faktisk er en rigtig dårlig ide. Jeg startede der, og jeg stressede over det hver morgen, når jeg kiggede mine jobagenter igennem. Men jeg havde alligevel ikke tid til at skrive en ordentlig ansøgning, og så bliver det egentlig bare en forstyrrelse«.

LÆS MERE Ekstra kurser får nyuddannede i job

Nu har hun fået ro til at finde ud af, hvad hun egentlig vil søge, og det kan gøre jobsøgningen helt human.

»Det er lidt en selvudvikling at blive skarp på, hvad man vil, og hvad man kan. Så jeg synes stadig, jeg lærer mega meget« siger hun om jobsøgningen – på de gode dage i hvert fald.

Ikke fortrudt de tværkulturelle studier

Langt det meste af tiden vil Cornelia Hansen dog bare gerne stå op til et job, og de mange undersøgelser, der spår dårlige chancer for en nyuddannet akademiker som hende selv, forsøger hun at undgå at lytte til.

Hun har da også flere gange overvejet, om det tværkulturelle fag var en rigtig beslutning, men hun kan slet ikke se sig selv i en hvid kittel eller med en ingeniørtitel, som er nogle af de uddannelser, der klarer sig bedre end hendes egen.

»Det er også dumt at læse noget, man ikke er interesseret i ordentligt«, konkluderer hun.

Hellere Norge end Jylland

Hendes vej mod drømmejobbet er i stedet lagt efter en nøje plan, hvor muligheder som efteruddannelse og løntilskudsordninger indgår. Fleksibiliteten er stor, også når det kommer til at undgå at flytte til provinsen:

»Jeg vil hellere flytte til udlandet end til resten af Danmark. Jeg har ikke noget imod at pendle, det ville jeg synes jeg er fint. Men jeg ville hellere til Norge end Jylland. Det ville være mere et eventyr«.

Håndværkerdate på Bornholm

Spørger man til paraplyorganisationen Akademikerne, så skal humanister som Cornelia Hansen henvende sig til de små private virksomheder, hvis flere som hende skal i job. Og det ved Cornelia Hansen også godt.

Hun har sågar deltaget i et møde mellem små håndværkerforretninger og ledige på Bornholm, men det bliver ikke det den slags job, hun foretrækker.

»Jeg var på det der jobdating på Bornholm, og jeg tror egentlig godt, jeg kunne det. Men det er ikke noget, jeg umiddelbart er interesseret i, for når jeg kommer ud i mit første job, så vil jeg egentlig gerne have noget faglig sparring med andre akademikere«, siger hun.

LÆS OGSÅ Djøf: Dimittenders ledighed rammer livsindkomsten

Derfor fortsætter jobsøgningen lidt endnu fra København og modet fejler intet efter den veloverståede samtale.

»Jeg ved jo godt, at jeg er dygtig, og jeg godt kan. Så det er egentlig ikke mine kompetencer, jeg er i tvivl om, det er mere om, man får lov at vise dem«, siger hun og retter blikket mod CV’et og telefonen, der endnu ligger fremme på bordet.

I morgen ved hun, om jobsøgningen fortsætter eller jobbet er hjemme.

PolitikenPlus
  • Fingerring Fingerring i forgyldt sølv med ferskvandsperle. Ringen er enkelt i sit udtryk med perler som giver den et eksklusivt præg. Ringen er justérbar og passer derfor de fleste, på den ene eller anden finger

    Pluspris 359 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Champagnekassen 6 fl. Oplev hvor godt den ægte Champagne kan smage, og hvor mange smagsnuancer den kan byde på.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.774 kr. Køb
  • Coco de mer Coco de mer er en nød. Verdens største. Op til en halv meter lang kan den blive ? og når den er tungest, vejer den 30 kg.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.500 kr. Køb
  • Bamser Alle Én Gry & Sif produkter er håndlavet i Nepal af meget dygtige medarbejdere som hovedsagligt er kvinder. Ulden kommer fra New Zealandske får. Alt forarbejdningen af den rå uld bliver udført i Nepal

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • Bezzerwizzer Mini - Året der gik 2014 Årets mandelgavehit med 600 spørgsmål om store og små begivenheder fra året der gik - fra kultur til politik og fra sport til sladder.

    Pluspris 99 kr. Alm. pris 130 kr. Køb