Annonce
Annonce
Økonomi

Indvandrere og flygtninge dropper at jagte job selv

Kun få arbejdspladser får uopfordrede jobansøgninger fra flygtninge og ikkevestlige indvandrere. Det betyder, at chancen for job er mindre, påpeger forsker.

Der er langt mellem flygtninge og indvandrere fra ikkevestlige lande, der banker på døren hos eller sender en uopfordret mail til en virksomhed i jagten på et job.

Kun hver fjerde private virksomhed og hver femte offentlige arbejdsplads har fået direkte forespørgsler om job fra flygtninge og ikkevestlige indvandrere, viser ny analyse.

Nyhedsbrevet Agenda, der bliver udgivet af Dansk Arbejdsgiverforening (DA), har fået analysevirksomheden Wilke til at spørge de øverste personaleansvarlige i 1.001 virksomheder – 728 private og 273 offentlige – om de oplever at få »ansøgninger eller forespørgsler om job direkte fra ikkevestlige indvandrere eller flygtninge«.

Jobcentrene kommunikerer ikke godt nok, at flygtningene forventes også gøre noget selv

Jacob Holbraad, DA

Tre ud af fire private virksomheder har ikke fået direkte henvendelser fra flygtninge eller ikkevestlige indvandrere, mens 79 procent af de offentlige arbejdspladser aldrig har fået sådan en ansøgning eller forespørgsel.

En arbejdsmarkedsforsker peger på, at den direkte forbindelse mellem dem, som jagter job, og virksomhederne, er afgørende for en succesfuld jobjagt.

LÆS OGSÅISS-chef: Flygtninge udviser fantastisk initiativ

»Undersøgelsen viser, at der kun i begrænset omfang er et direkte link mellem virksomhederne og flygtninge og indvandrere fra ikkevestlige lande. Og mange jobs bliver besat ad uformelle kanaler, så hvis det direkte link mangler, så bliver det vanskeligere at finde et job«, siger centerleder Søren Kaj Andersen fra forskningscentret Faos på Københavns Universitet.

Skal hurtigt ud i virkeligheden

Der er mellem 700.000 og 800.000 jobåbninger om året i Danmark, så der opstår mange jobs på private og offentlige arbejdspladser.

»Vi har set, at rigtig mange polakker og andre øst- og centraleuropæere har en direkte kontakt, enten fordi virksomhederne opsøger dem, eller at østeuropæerne selv henvender sig for at skaffe sig job i Danmark. Håndværkervirksomheder er også meget aktive over for arbejdere fra Østeuropa. De offentlige jobcentre spiller stort set ikke nogen rolle i rekruttering af østeuropæere. Den foregår gennem østeuropæere, der allerede arbejder for virksomhederne, bureauer eller agenter«, forklarer Søren Kaj Andersen.

Flygtninge og indvandrere fra ikkevestlige lande kommer fra samfund, hvor der ikke er noget velfærdssamfund, der betaler

Torben Møller-Hansen, direktør, Foreningen Nydansker

I Dansk Arbejdsgiverforening ser direktør Jacob Holbraad undersøgelsen som et bevis på, at kommunernes tilgang til flygtningene hidtil har været forkert. Indsatsen bør i langt højere grad være rettet mod virksomhederne, siger han.

»I alt for ringe grad bliver der sat fokus på, at du skal ud i virkeligheden, ud på en virksomhed. Jobcentrene kommunikerer ikke godt nok, at flygtningene forventes også at gøre noget selv. Ud at banke på nogle døre, ud at komme i gang med at snakke med nogle virksomheder«, siger Jacob Holbraad.

LÆS ARTIKELRegeringen: Flygtninge skal arbejde 10 timer om ugen

»Flygtninge, der kommer ud i kommunerne, bliver mødt med en melding om, at de ikke er jobparate. Så i stedet går man i gang med at klientgøre dem, sætte dem i gang med danskuddannelse og helbredstjek. Der skal vi vende tilgangen ved at sige, at udgangspunktet er, at de sådan set er jobparate, så de kan komme ud på nogle virksomheder så hurtigt som muligt«, siger han.

Mentaliteten forandrer sig

I Foreningen Nydansker vurderer direktør Torben Møller-Hansen, at nydanskeres møde med det danske velfærdssamfund har nogle uheldige sidegevinster.

»Flygtninge og indvandrere fra ikkevestlige lande kommer fra samfund, hvor der ikke er noget velfærdssamfund, der betaler, hvis man ikke har noget arbejde. Når de kommer til Danmark, så er der pludselig forsørgelse. Der sker et eller andet, så de forandrer mentalitet«, siger Torben Møller-Hansen.

LÆS DEBATINDLÆGLav løn til migranter vil sænke lønnen og ramme danske ledige

Det er efter foreningens opfattelse ikke særligt godt, at indvandrere og flygtninge ikke opsøger virksomheder for at komme i arbejde.

»I Danmark bliver mange jobs jo besat ad uformelle kanaler. Det kan også være, at tallene i undersøgelsen er lidt overdrevne. Det er de øverste personaleansvarlige, som er blevet spurgt, og de ved nok ikke alt, hvad der sker i virksomhederne. Der kan være kontakter på lavere niveau, som de ikke hører om«, siger Torben Møller-Hansen, som dog ikke er i tvivl om, at hovedpointen holder.

»Flygtninges første kontakt med det danske samfund er de kommunale sagsbehandlere. Det kan være med til at klientgøre dem og pille initiativet ud af dem. Der er også tradition for at være mere autoritetstro i de lande, hvor de kommer fra, så de ser måske ikke kommunen som en samarbejdspartner, men som nogle, der skal bringe dem i arbejde«, siger Torben Møller-Hansen.

Redaktionen anbefaler

ISS-topchef: Vi bør se på særløn til flygtninge i job

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce