Annonce
Annonce
Økonomi

DA: Det skal ikke kun handle om flygtninge

Dansk Arbejdsgiverforening vil have ryddet op i overførselsindkomsterne ved årets trepartsforhandlinger. Lønmodtagerne er imod.

Annonce

Når direktøren i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, om ganske få uger skal til trepartsforhandlinger med regeringen og lønmodtagerne, har han to konkrete – og kontroversielle – forslag med under armen.

For det første skal der ryddes op i antallet af overførselsindkomster for at få flere mennesker ind på det private arbejdsmarked.

Ledighedsydelse og fleksydelse (...) kunne være eksempler på noget, man kunne overveje, om man fortsat skulle have

Jacob Holbraad, DA

Et lignende forslag blev lagt frem af DA’s tidligere direktør Jørn Neergaard, der i dag er beskæftigelsesminister og dermed kommer til at sidde på den anden side af forhandlingsbordet. Dengang høstede forslaget stor kritik, men det stopper ikke den nye direktør.

»Det skal være mere økonomisk fordelagtigt at komme i arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse, og der synes jeg, at et eftersyn af hele overførselssystemet kunne være interessant. Der er for mange kasser, man kan komme ind i, om jeg så må kalde det. For eksempel er der både ledighedsydelse og fleksydelse til personer, der er visiteret til et fleksjob, men som så enten er ledige eller på vej på efterlønslignende ordning. Det kunne være eksempler på noget, man kunne overveje, om man fortsat skulle have«, siger DA’s administrerende direktør siden november, Jacob Holbraad.

LÆS OGSÅLav løn til migranter vil sænke lønnen og ramme danske ledige

Et andet fokus fra arbejdsgivernes side er at gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige. Og der er det ifølge Jacob Holbraad nærliggende at kigge på nogle af de såkaldte lovbestemte medarbejderomkostninger, som virksomhederne er forpligtet til at betale.

»Dem har vi for 22,5 milliarder kroner af hvert år, og det er jo et ganske betydeligt tal, som består af en række forskellige elementer. Eksempelvis dagpengegodtgørelse, arbejdsskadeafgift og flere andre ting. Og der ser vi da gerne, at man kommer frem til at reducere de omkostninger«, siger han.

Mindre uddannelse

Ved trepartsforhandlingerne skal parterne forsøge at finde løsninger på nogle af samfundets største økonomiske udfordringer. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har allerede lagt op til, at det at få de mange nyankomne flygtninge ind på arbejdsmarkedet bliver et af de helt store emner.

Debatten har især handlet om den såkaldte indslusningsløn, hvor flygtningene vil skulle starte på en timeløn, der ligger under mindstelønnen. Men Jacob Holbraad er ikke tilhænger.

»Hele debatten om indslusningsløn er lidt ærgerlig, for det bliver lidt sådan, at hvis vi bare indfører indslusningsløn i morgen, så havde vi med et trylleslag løst hele integrationsudfordringen. Men så god er verden desværre ikke«, siger Jacob Holbraad .

LO: »Det hænger ikke sammen«

Fra regeringens side blev forslaget om indslusningsløn også lagt i skuffen i fredags, fordi modstanden fra arbejdsmarkedets parter er for stor.

I stedet bør kommunerne rette fokus mod virksomhederne, når de modtager flygtninge, mener Jacob Holbraad. De skal blandt andet møde virksomhederne hurtigere og ikke spilde så meget tid på danskuddannelse og helbredstjek, siger han og fortæller, at mange polske arbejdere for eksempel ikke taler dansk, men stadig fungerer fint i virksomhederne.

»Det kan jo ikke nytte, at man sidder der i tre år på en skolebænk og lærer dansk. Så kan det godt være, at ens evne til rent faktisk at kunne begå sig på en arbejdsplads bliver ret kraftigt reduceret. Det er jo en trist udvikling«, siger han.

Når flygtninge får opholdstilladelse i Danmark, kan de modtage integrationsydelse fra staten, men flere burde komme i arbejde, mener DA.

»Jeg er ikke blind for, at nogle af flygtningene er meget udsatte og har nogle ganske alvorlige problemer. Men det er alligevel mennesker, der jo har levet og opretholdt et liv i deres hjemland, og ydermere er det rent faktisk lykkedes dem at flygte og komme hele vejen til Danmark. Så det der med at sige, at alle flygtningene simpelthen er så traumatiserede, at de ikke kan noget, og så bare parkere dem på noget overførselsindkomst, det ville efter min bedste opfattelse være helt skævt«, siger Jacob Holbraad.

LÆS OGSÅISS-topchef: Vi bør se på særløn til flygtninge i job

Dansk Arbejdsgiverforening skal dog ikke forvente, at spørgsmålet om overførselsindkomsterne får støtte fra lønmodtagerne. I LO havde formand Lizette Risgaard håbet på, at parterne kunne vente med at udveksle synspunkter og krav, til forhandlingerne begynder i februar. Når det er sagt, har hun ikke meget tilovers for DA’s forslag.

»Der er ikke noget nyt i, at arbejdsgiverne vil skære i ydelserne. Men det er bemærkelsesværdigt i den her situation, hvor man prøver at finde gode løsninger på at få flygtningene integreret, at arbejdsgivernes svar er, at nu skal vi skære i ydelserne. Det hænger ikke sammen«.

Redaktionen anbefaler

Indvandrere og flygtninge dropper at jagte job selv

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce