Annonce
Annonce
Økonomi

»Flygtninge har noget at byde på, så de skal i job fra første dag«

25 akademiske fagforeninger vil hjælpe med at få asylsøgere i job.

Annonce

Asylansøgere skal ikke sidde i månedsvis på et asylcenter uden noget at lave. De skal i gang med det samme, hvis det står til 25 akademiske organisationer, som gerne vil hjælpe til.

»Al erfaring viser, at hvis asylansøgerne får lov at sidde på et modtagecenter uden noget at bestille, bliver de klientgjort, og så bliver det endnu vanskeligere at få dem integreret«, siger formand Lars Qvistgaard fra Akademikerne, der er hovedorganisation for 25 akademiske fagforeninger med 336.000 medlemmer.

trepartsaftaler

En dansk tradition

Der er tradition for trepartsforhandlinger, hvor fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen forhandler store reformer. Nogle eksempler:

2012 Regeringen (S, R, SF) aflyser trepartsforhandlinger, da det ikke kan lade sig gøre at få en aftale om blandt andet at få danskerne til at sløjfe en helligdag og arbejde mere.

2006-07 Fogh-regeringen (V, K) indgår aftale om livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet. Regeringen frigiver 1 milliard kroner til efteruddannelse, og arbejdsmarkedets parter medfinansierer via overenskomsterne.

1987 Fælleserklæringen hedder det dokument, som Schlüterregeringen (K, V, CD, KrF) aftaler med arbejdsmarkedets parter. Overenskomstansatte får arbejdsmarkedspensioner. Til gengæld lover arbejdsgivere og lønmodtagere løntilbageholdenhed.

Research: Politikens Bibliotek

Akademikerne vurderer på baggrund af de hidtidige erfaringer, at cirka 5 procent af asylansøgerne har akademisk baggrund, men der er usikkerhed om tallet.

»Flygtninge har noget at byde på, så de skal i job fra første dag, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Højtuddannede har ofte en stærk faglig identitet, som vi kan udnytte, når de skal integreres i det danske samfund. Derfor skal asylansøgerne screenes, når de ankommer til modtagecentret. Er de læger eller ingeniører, vil de faglige organisationer gerne hjælpe med at få dem i arbejde«, siger Lars Qvistgaard og giver et eksempel på, hvordan asylansøgere kan komme i gang:

»En tandlæge kunne jo begynde med at ordne tænder på asylcentret og på den måde holde sine kompetencer ved lige«.

LÆS OGSÅLøkke vil skabe private jobs med fagforeninger

Regeringen ventes i løbet af kort tid at indkalde til trepartsforhandlinger mellem regering, lønmodtagere og arbejdsgivere. Et centralt tema bliver, hvordan de titusindvis af asylansøgere, der kommer til landet i øjeblikket, kan finde en plads på arbejdsmarkedet. Her vil de akademiske organisationer gerne spille en rolle.

»Mange af asylansøgerne ender med at blive i Danmark som flygtninge, så vi kan lige så godt gå i gang med integrationen med det samme. Og skulle de endelig blive sendt hjem igen, gør det jo ikke noget, at de kommer hjem med noget i bagagen«, siger Lars Qvistgaard.

86 procent af asylansøgerne endte sidste år med blive i Danmark, viser tal fra Eurostat og Udlændingestyrelsen.

Fagforening for 1 krone

Forbundet for jurister og økonomer, Djøf, er en af de fagforeninger, som gerne vil løfte integrationen. Djøf har et mentorprogram med 550 mentorer, der frivilligt stiller sig til rådighed for sparring med andre medlemmer. Det henvender sig blandt andet til nyuddannede, men Djøf vil udvide det til at omfatte flygtninge.

»At være en del af arbejdslivet betyder meget for den enkelte asylsøger, og det har også stor betydning for samfundsøkonomien, hvis flygtninge kan tjene en løn og betale skat i stedet for at modtage hjælp fra det offentlige«, siger formand Lisa Herold Ferbing, Djøf.

En opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at samfundet får en nettogevinst på omkring 230.000 kroner årlig for hver flygtning, der kommer i arbejde. I øjeblikket bliver flygtninge først afklaret af de kommunale jobcentre, når de har fået flygtningestatus og er blevet placeret i en kommune. Kommunernes Landsforening har foreslået afklaring af asylansøgeres kompetencer rykket frem.

»Vi vil meget gerne samarbejde med de forskellige aktører, der i dag står for integrationen af asylansøgere. Formelt skal man være medlem af Djøf for at få adgang til vores medlemstilbud, men en asylansøger har jo ikke råd til almindeligt kontingent. Derfor vil vi tilbyde 1-krones medlemskaber til asylansøgere, siger Lisa Herold Ferbing, der oplyser, at Djøf har over 1.700 medlemmer med indvandrere med ikkevestlig baggrund.

LÆS OGSÅISS-topchef: Vi bør se på særløn til flygtninge i job

Akademikernes formand ser billige eller gratis medlemskaber af fagforeningerne som en genvej for asylansøgere til et dansk arbejdsliv.

»På den måde bliver de en del af de tilbud, vi har til at hjælpe arbejdsløse, men jeg tør ikke sige, hvor mange jobs det ender med at kunne blive. Faglige organisationer kan tilbyde mentorordninger eller uddannelse, som hjælper dem tættere på arbejdsmarkedet. Det afhænger også af, hvor hurtigt vi kan få klarhed over deres eksamenspapirer. Derfor foreslår vi også et fast track, så flygtninge kan få en dansk godkendelse af deres eksamener«, siger Lars Qvistgaard, der er bevidst om den høje ledighed blandt unge akademikere.

Arbejdsløsheden blandt akademikere faldt i november til 4,3 procent, men blandt nyuddannede akademikere er næsten hver tredje ledig.

»Asylansøgerne vil nok ikke konkurrere direkte med de unge nyuddannede. De vil i første omgang skulle i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob, hvor de kan lære det danske sprog og mentalitet«, sige Lars Qvistgaard.

Redaktionen anbefaler

Akademikere skal vænne sig til et liv uden fast arbejde

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce