Annonce
Annonce
Økonomi

Staten indfører med kort varsel dårligere vilkår for nye ansatte

Fagforbund i oprør: Nyt cirkulære giver staten ret til kvit og frit at flytte ansatte rundt i hele landet.

Annonce

Flyt med din arbejdsplads til Thy, Rønne eller København – eller vink farvel til opsigelsesvarsel, aftrædelsesgodtgørelse og dele af dine dagpenge.

Jeg er simpelthen så vred over det her

Rita Bundgaard,
formand for HK Stat

Med kort varsel og uden at informere de faglige organisationer har statens personalekontor givet sig selv muligheden for at tvangsflytte alle nye medarbejdere, uden at de har krav på kompensation. Det fremgår af et nyt cirkulære, som trådte i kraft i fredags, og som nu udløser skarpe protester fra flere fagforbund, der anklager den statslige arbejdsgiver for at liste ændringen igennem i skyggen af trepartsforhandlingerne.

»Jeg er simpelthen så vred over det her. De nye, som underskriver de her kontrakter, giver arbejdsgiveren carte blanche til, at de kan beordre dem rundt i landet, som det nu passer dem, uden at skulle betale kompensation eller hjælp til flytningen. Hvis du siger nej, har du selv sagt din stilling op«, siger Rita Bundgaard, formand for HK Stat, som fraråder medlemmerne at underskrive de nye kontrakter, som ellers er obligatoriske for nyansatte.

LÆS OGSÅNye folk snupper provinsens statsjobs

Moderniseringsstyrelsen afviser kritikken om at liste ændringen igennem: »Moderniseringsstyrelsen har i forbindelse med udsendelsen af cirkulæret orienteret de faglige organisationer herom«, skriver styrelsen i et mailsvar.

Fagforbund pudser jurister på sagen

Flere forbund har nu sat juristerne i sving for at undersøge, om det nye cirkulære er lovligt. »Viser det sig, at staten har ret til at opføre sig på denne måde, er der jo den mulighed, at vi kan forfølge det her politisk«, siger Flemming Vinther, topforhandler for de 170.00 statsansatte.

Også forbundet Djøf kritiserer i skarpe vendinger de nye vilkår for statsansatte.

»Det er jo ikke, fordi staten bliver en mere attraktiv arbejdsplads med den form for personalepolitik, ikke engang i private virksomheder ansætter man folk med hele Danmark som deres arbejdsplads«, siger Sara Vergo, formand for de offentligt ansatte i Djøf.

Cirkulæret kommer midt i danmarkshistoriens største udflytning af statslige arbejdspladser. 3.900 arbejdspladser skal flytte. Der er afsat 400 mio. kr. til det, men som Politiken tidligere har kunnet fortælle, kan regningen løbe op i det dobbelte.

Redaktionen anbefaler

Kun én kritiker står frem: »Staten kan jo sende ansatte til månen, uden de kan protestere«

Fagforbund fordømme nye skrappe ansættelsesvilkår for statens nye ansatte, som ikke længere kan sige nej til en tvangsforflyttelse, uden at de fyrer sig selv.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce