Annonce
Annonce
Økonomi

Højere pensionsalder afmonterer europæisk pensionsbombe

På blot 6 år har EU’s medlemslande hævet pensionsalderen så meget, at fremtidens mange ældre pludselig ikke længere udgør nær så stor en trussel mod Europas økonomi. Men ændringen har sin pris.

Annonce

For få år siden udgjorde den stigende levealder en trussel mod den fremtidige velstand i en lang række europæiske lande.

I dag er Europa tæt på at have løst problemet med større udgifter til pensioner.

LÆS OGSÅ Grækere nægter at skære i dyre pensioner – i dag er kassen tom

Udfordringen med flere ældre blev ellers længe set som et nærmest uløseligt problem. Når mennesker lever længere og får færre børn, bliver der automatisk færre i arbejde til at forsøge flere på pension – en udfordring, som i debatten ofte er blevet kaldt for ’ældrebyrden’.

Prognoserne for EU-landene taler ellers deres eget tydelige sprog: I dag er der fire i arbejde for hver pensionist. I 2060 vil der blot være to i arbejde for hver pensionist. Ændringer af pensionerne er imidlertid blevet anset som nærmest umulige at få folkelig opbakning til i mange lande.

Man forsøgte nogle steder at løse den høje arbejdsløshed ved at sende folk tidligt på pension. Det har så vist sig, at det ikke virker helt så enkelt

Torben M. Andersen, professor, Aarhus Universitet

Alligevel har man ikke kun i Danmark, men også i en lang række andre lande på få år ændret reglerne så meget, at der nu ser ud til stort set at være råd til fremtidens mange pensionister. Det viser tal fra EU-kommissionen, som Dansk Industri har analyseret.

Den pludselige vej til at løse problemet opstod, samtidig med at Europa blev ramt af krise i slutningen af 00’erne.

»Inden krisen havde meget få lande styr på dette, og endnu færre havde lagt planer for, hvordan de skulle løse det. Og i de lande, hvor opmærksomheden var der, har der ikke været opbakning til at gøre noget ved det«, siger Morten Granzau Nielsen, der er erhvervsøkonomisk chef i Dansk Industri.

Mange hæver pensionsalder

Det forhold ændrede nedturen på, forklarer han.

»Finanskrisen krævede handling her og nu og skabte også en større folkelig forståelse for at tage fat. Man stod med håret i postkassen og måtte enten skære i udgifterne eller reformere«.

Det mest tydelige indgreb er, at alle landene har hævet pensionsalderen for fremtidige pensionister. Det viser analysen, som omfatter alle EU’s lande på nær Cypern og Grækenland.

For 3 år siden var der udsigt til, at den gennemsnitlige pensionsalder i år 2060 ville være på 63,7 år. Siden har så mange lande hævet den fremtidige pensionsalder, at udsigten for 2060 nu er en pensionsalder på 66,9 år i gennemsnit.

LÆS OGSÅ Folkepensionsalder bliver hævet til 68 år for folk under 53 år

Udsigten til højere pensionsalder er blandt årsagerne til, at landene er kommet langt tættere på at have råd til fremtidige pensionister. I 2009 vurderede EU-kommissionen, at landene havde brug for offentlige besparelser på hele 6,5 procent af bnp for at få råd til fremtidens pensionister. I dag er landene blot besparelser for 1,75 procent fra at være i mål.

»Der er taget nogle væsentlige skridt i den rigtige retning. Der er masser af forudsætninger for, at det kan lykkes nu«, siger økonomiprofessor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet.

En del skyldes bedre økonomi, en del skyldes de mange reformer. Professoren tilføjer, at reformerne dog skal også virke som tiltænkt, før beregningerne holder.

Tidlig pension var misforstået

Hidtil har pensionsalderen i nogle lande været lav. Mange trækker sig tilbage i en alder af 60 og 61 år i lande som Frankrig og Belgien. Det skyldes en grundlæggende misforståelse, som også fandtes i Danmark:

»Man forsøgte nogle steder at løse den høje arbejdsløshed ved at sende folk tidligt på pension. Det har så vist sig, at det ikke virker helt så enkelt. Og siden kan det blive svært at løbe den anden vej, for pensionen kan opfattes som en velerhvervet rettighed. Det så man i Danmark, hvor efterlønnen gik over til at blive opfattet som et velfærdsgode«, siger Torben M. Andersen, der er tidligere overvismand og formand for Pensionskommissionen.

Når krisen fik så mange lande til samtidig at gøre noget ved problemet, skyldes det, at nedturen satte fokus på den store gæld, som mange europæiske lande havde opbygget.

LÆS OGSÅ Katastrofe for de lavtlønnede, hvis folkepensionen forsvinder

»Millioner af OECD- og IMF-publikationer påpegede det her, men i mange lande slog advarslerne ikke an, og man skubbede problemet foran sig og opbyggede samtidig gæld. Så kom krisen, og landene øgede gælden endnu mere. Og så kunne man se, at demografien ville udvikle sig, så gælden kun ville stige endnu mere i fremtiden. Det gav anledning til, at man i en række lande fik sat gang i reformer«, siger Torben M. Andersen

Krisens alvor har dog langtfra betydet, at ændringerne i pensionerne har været omgærdet af folkelig accept.

»Man opfattede det, som om man skulle betale for finanskrisen, mens bankdirektørerne fik store bonusser. Det var svært at få forklaret, at det ikke havde noget med krisen at gøre i den forstand – at krisen blot havde sat fokus på et problem, som hele tiden havde været der«, siger Torben M. Andersen.

Generationskløften vokser

Mens reformerne letter det fremtidige tryk på de offentlige kasser, skaber de også problemer. De fleste landes reformer er nemlig skruet sammen, så fremtidens pensionister kommer til at bidrage mest.

»De fremtidige generationer af pensionister tager vi relativt hårdt ved. De får både højere tilbagetrækningsalder og kortere pensionisttilværelse end tidligere generationer. Deri ligger helt sikkert nogle konflikter mellem generationerne«, siger Torben M. Andersen.

En af de største udfordringer er, at man ikke kan skære i ydelser til nuværende pensionister, fordi de har betalt til systemet i så mange år

Pia Hüttl, forsker, Bruegel

Problemet er ikke så stort i Danmark, hvor man har haft gang i private pensionsopsparinger siden sidst i 1980’erne.

»Men i Sydeuropa, hvor man ikke har gjort det samme, skal de mange flere pensionister finansieres over skatten. Og når de unge så samtidig har svært ved at få arbejde og købe bolig, vil mange unge føle, at de betaler for det hele, mens ældre generationer bare får og får«, siger Torben M. Andersen.

Netop det problem har tænketanken Bruegel i Bruxelles undersøgt.

»Disse reformer er gode for den økonomiske holdbarhed, men på samme tid øger de den økonomiske generationskløft«, siger forsker Pia Hüttl fra Bruegel.

Årsagen til, at reformerne er blevet sådan, er politisk, forklarer hun.

»En af de største udfordringer er, at man ikke kan skære i ydelser til nuværende pensionister, fordi de har betalt til systemet i så mange år«, siger Pia Hüttl. Dermed ender regningen hos især de unge.

LÆS OGSÅ Virksomheder vil fjerne topskat og hæve pensionsalderen

Den eneste udvej er at opveje ulemperne for nutidens unge ved at sørge for, at der er arbejde til dem, vurderer forskeren. Det sker ikke nu, mener hun.

»Når man adresserer arbejdsløshed, bør man tale om investeringer i uddannelse, men i mange lande er uddannelserne blevet beskåret i løbet af krisen«, Pia Hüttl.

Reformer, der kan føre til højere beskæftigelse og dermed vækst, er nødvendige af flere årsager, påpeger Dansk Industri. Mens pensionsbomben er afmonteret, kæmper mange lande nemlig stadig med stor gæld nu og her.

Lande som Italien og Portugal har en offentlig gæld på over 100 procent af bnp og ventes også at have det i 2030. Til sammenligning ligger Danmarks gæld på mere beskedne 40 procent af bnp.

De gældstyngede lande kan lære af Danmarks reformer af arbejdsmarkedet, mener Dansk Industri:

»De skal igennem noget, der minder om, hvad Danmark har været igennem, hvor man gennemgår alle ordninger som eksempelvis sygedagpenge og førtidspension for at se, om man kan bringe nogle tættere på arbejdsmarkedet«, siger Morten Granzau Nielsen.

Uløst problem: Sundhedsudgifter

Selv om det skulle lykkes alle lande at få råd til fremtidens pensionsudgifter, står Europa med et andet problem: Flere ældre betyder større udgifter til sundhedsområdet, påpeger Torben M. Andersen:

»Stigende udgifter til sundhed kan være endnu sværere at håndtere end pension. Når folk lever længere, kan mange godt se, at det giver mening at holde dem længere på arbejdsmarkedet. Men det er ikke helt så indlysende, at man må spare på sundhedsområdet«.

LÆS OGSÅ Københavnere vælger at arbejde et år længere end resten af landet

At der er mere styr på pengene til fremtidens pensionister, er dog uanset hvad en god nyhed for erhvervslivet, vurderer Morten Granzau Nielsen:

»En meget mindre ’ældrebyrde’ betyder, man i erhvervslivet ikke længere skal være usikker på, om nogen pludselig forhøjer skatten, så det ikke kan betale sig at drive virksomhed. Man behøver ikke længere frygte en ubetalt regning, som lige pludselig rammer i form af nedskæringer eller skattestigning«.

Redaktionen anbefaler

Akademikere i offensiven: Vi arbejder to år længere end resten af befolkningen

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce