Annonce
Annonce
Økonomi

Virksomheder: Lave lønninger løser ikke alt

En ny aftale om integration af flygtninge på jobmarkedet er landet i København. Men hvad siger de mindre firmaer ude i landet, som ventes af ansætte flygtningene, til aftalen?

Annonce

Salt, is og tunge busser og lastbiler har været hårde ved vejene i Gladsaxe. Ronnie Larsson og John Kristiansen fra Gladsaxe Kommunes driftsafdeling farter rundt i en lille lastbil med asfalt på ladet og lapper hullerne, men har også fulgt med i snakken om at skaffe job til de titusindvis af flygtninge, som i disse år kommer til Danmark.

»Det er helt i orden, at vi skal hjælpe. Vi er nødt til at gøre noget for at finde arbejde til de mange flygtninge, der kommer. Bare de ikke tager vores arbejde«, siger Ronnie Larsson.

I kommunens driftsafdeling er timelønnen på omkring 170 kroner. De to vejarbejdere har blandt andet været på kurser i at håndtere asfalt, men ellers kræver deres job ikke nogen speciel uddannelse.

LÆS OGSÅ:Her er planen, der skal få tusindvis af flygtninge i job

Regeringen, fagbevægelse og arbejdsgivere er blevet enige om en trepartsaftale, som blandt andet åbner for en såkaldt Integrationsgrunduddannelse (IGU), som er en kombination af arbejde og uddannelse. I nogle kommunale job er integrationslønnen helt nede på 49 kroner i timen, men der er forskel fra overenskomst til overenskomst. Og i 3F Bygge og anlæg begynder lønnen ved knap 77 kroner i timen.

»Det er nogle lave lønninger, så man kan da være bange for, at de hellere vil ansætte flygtninge i stedet os almindeligt ansatte. Økonomien bliver jo mere og mere presset«, siger Ronnie Larsen, der gik ud af 9. klasse.

Maleren i Ikast

I Ikast nær Herning ligger den lille malervirksomhed Søndergaard & Lauridsen. Med blot 7-8 ansatte har virksomheden ikke mulighed for at tage et stort hold flygtninge ind, men de har haft en flygtning i praktik før. Dengang kunne det bare ikke betale sig.

Jeg er ikke sikker på, at en flygtning uden visse kvalifikationer er næsten 120 kroner i timen værd. Vores svende får 160 kroner. Det er ikke en stor forskel.

Jan Smed, ejer og driver, Thy Mesterbyg

»Han var for dyr, og kommunen ville ikke betale en del af hans løn. Han skal jo kunne leve af det, men det skal også hænge sammen for mig«, siger Kim Birch Lauridsen.

Derfor er han umiddelbart positiv over for ideen om at kunne ansætte en flygtning på en lavere løn end den almindelig og ser muligheder i at forsøge en gang til. Men lønnen alene løser ikke alle problemerne, siger han.

»Flygtninge er meget tunge at have med at gøre, også rent sprogligt, så man skal jo have tiden til det. Men vi kan nok godt tage én«.

Fiskeren i Hanstholm

Cirka 130 kilometer nordpå er Flemming Holler enig i, at lønniveauet ikke løser det hele. Han er indehaver af fiskerivirksomheden Chrisfish i Hanstholm og har allerede i dag en flygtning fra Syrien ansat. Han er umiddelbart positiv over for den nye ordning, men selv om ideen er god, tror han ikke, den vil kunne løse alle de udfordringer, der er forbundet med at have flygtninge ansat.

»Det er stadig administrativt tungt at have sådan en ansat, for der er mange ting, vi kommer til at skulle hjælpe dem med. Nu har vi én, og nummer to er måske nemmere. Men i en virksomhed med godt 20 medarbejdere risikerer vi, at det bliver en udenlandsk klike, hvis vi ansætter 5 flygtninge«, siger Flemming Holler.

SE OGSÅ:Bekymrede fagbosser: Flygtninge på lav løn kan fortrænge jobsøgende

Han tror ikke, at den lavere løn til flygtninge vil skubbe danskere bagest i jobkøen, som flere fagforbund har udtrykt bekymring for, for i fiskerbranchen er der mange østeuropæiske vikarer, som i stedet kunne erstattes af flygtninge, der kan ende i en fast stilling.

»Så umiddelbart bliver det nok den udenlandske arbejdskraft, vi kommer til at erstatte, ikke den danske«, siger han.

Tømreren i Thy

Jan Smed ejer og driver Thy Mesterbyg, en nordjysk tømrerforretning med 7-8 ansatte. I princippet er IGU-modellen god nok, mener han, men i øjeblikket har han ikke brug for arbejdskraft. Samtidig mener han, at IGU-lønnen til flygtninge, der under hans overenskomst går fra 63,5 til 120 kroner i timen, er relativt høj.

»Jeg er ikke sikker på, at en flygtning uden visse kvalifikationer er næsten 120 kroner i timen værd. Vores svende får 160 kroner. Det er ikke en stor forskel«, siger han.

SE OGSÅ:Seks ud af ti flygtninge har ingen uddannelse

Ligesom både maleren og fiskeren tror tømreren i Thy ikke, at aftalen vil løse alle udfordringerne med at få flygtningene ind på arbejdsmarkedet, for det vil kræve en holdningsændring, hvis medarbejderne skal vænne sig til en flygtning, der måske vasker fødder inden frokost.

»Jeg tror ikke, at den holdningsændring kommer, før vi er sultne efter arbejdskraft«.

Stenhuggeren i Hillerød

»Det handler ikke så meget om lønninger og tilskudsordninger, som det handler om administration«, siger Michael Ravn fra firmaet Falkegranit i Hillerød. Han forestiller sig ikke, at han kommer til at gøre brug af den nye ordning, fordi den ikke løser alle de administrative problemer.

»Der er rigtig meget besvær med at få en flygtning i gang, fordi der er så mange praktiske ting, der skal på plads – han skal have NemID, bankkonto, skattekort og så videre, og vi skal næsten have en person ansat til bare at få flygtningen ansat. Hvis ikke man får løst de problemer, så er alt det andet lige meget«, siger Michael Ravn.

Redaktionen anbefaler

Vi vil gerne hjælpe med integrationen – men uden indslusningsløn

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce