Åbenhed. »Jeg håber, at jeg ved at sige det er med til at skabe stemning om, at andre også kan fortælle nogle personlige ting, hvis de har lyst«, siger økonomen Jakob Legård, der for to et halvt år siden fortalte sine kolleger i Nykredit, at han er homoseksuel.
Foto: Per Folkver

Åbenhed. »Jeg håber, at jeg ved at sige det er med til at skabe stemning om, at andre også kan fortælle nogle personlige ting, hvis de har lyst«, siger økonomen Jakob Legård, der for to et halvt år siden fortalte sine kolleger i Nykredit, at han er homoseksuel.

Arbejdsmarked

Afdelingsdirektør: »På mit arbejde vil jeg jo være kendt for min faglighed - ikke min seksualitet«

Jakob Legård var nervøs ved at springe ud over for sine kolleger. Internt jobskifte løste problemet.

Arbejdsmarked

»Hvad skal du lave i weekenden?«.

Det var den type spørgsmål, som Jakob Legård havde det svært med, og som han var nødt til at snige sig uden om med en lille løgn eller to, når han hang ud i fredagscafeen efter arbejde.

LÆS OGSÅ

Og når han talte med sine kolleger om, hvad han skulle lave i sommerferien, var det nemmest at sige, at han skulle til Frankrig med en kammerat. Indtil den dag, han åbent stod frem på sin arbejdsplads og fortalte det, der fremover ville gøre det langt mindre kompliceret at fortælle om sit liv i fritiden: at han er til mænd.

Vil anerkendes for faglighed
»Jeg løj jo i virkeligheden i mange små sammenhænge på mit arbejde, men til sidst indså jeg, hvem jeg var«, fortæller Jakob Legård.

Han har været ansat i Nykredit i ti år, men blev for to et halvt år siden forfremmet til afdelingsdirektør, og det var med hans egne ord en naturlig anledning til at være åben om sin seksualitet.

»Som chef kunne jeg ikke gå ind for åbenhed og samtidig være lukket omkring det, der er så stor en del af min identitet. Jeg ønskede at spille med åbne kort«. Så på et møde orienterede han kort efter sine nærmeste kolleger – ikke uden sommerfugle i maven.

»Selv om jeg er 43 og sprang ud for længe siden, var jeg nervøs. Jeg var bange for, hvordan det ville blive opfattet, og om det ville gå ud over min karriere«, fortæller Jakob Legård. »På mit arbejde vil jeg jo være kendt for min faglighed – ikke min seksualitet«.

Tabu i virksomheder
Der findes mange som Jakob Legård – virksomhedsansatte, som er blandt de 5-10 procent af befolkningen, der skønnes at tilhøre gruppen af LGBT’ere (lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner) – men som har svært ved at tilkendegive deres seksualitet eller kønsidentitet på arbejdspladsen.

Ifølge en undersøgelse fra 2011 lavet af organisationen Q-Factor er det kun halvdelen af de danske LGBT’ere, der er helt åbne omkring deres seksuelle orientering på jobbet. EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder konkluderede for nylig, at en tiendedel af LGBT’ere i Danmark har følt sig diskrimineret på jobbet i det seneste år.

Som chef kunne jeg ikke gå ind for åbenhed og samtidig være lukket omkring det, der er så stor en del af min identitet

»Mange LGBT’ere føler ikke, at de kan være sig selv, når de er på arbejde. Det er meget tabubelagt i mange virksomheder«, siger forperson i Landsforeningen for LGBT’ere i Danmark, Vivi Jelstrup.

I Londons finansdistrikt har mange store virksomheder i længere tid haft fokus på at inkludere LGBT’ere på arbejdspladserne, og i Danmark er Nykredit i front.

Annonce

Allerede inden Jakob Legård stod åbent frem med sin seksualitet, var forholdene for LGBT’ere på dagsordenen i koncernens mangfoldighedsnetværk, forklarer koncerndirektør Bente Overgaard.

»Som topledelse sender vi et signal til vores organisation om, at her er et diversitetsproblem, vi skal være opmærksomme på, så vi kan få den rette dialog med alle«, forklarer hun. Derfor justerede virksomheden sit sprogbrug i personalepolitikken og opfordrede de ansatte til at deltage i Copenhagen Pride, hvis de havde lyst.

Variation er positivt
Fredag inviterede Nykredit endvidere virksomheder, erhvervsorganisationer og andre interesserede til en konference om LGBT på arbejdspladsen.

Her talte erhvervsledere om fordelene ved at fremme seksuel mangfoldighed i deres virksomheder.

Det kan faktisk slet ikke betale sig at lade være, var de fleste enige om. For som en udenlandsk topleder pointerede:

»Det er ligesom holdsport – det mest varierede hold vinder næsten altid, fordi det kan konkurrere på flest parametre«.

»Det er et virksomhedsanliggende at skabe gunstige rammer for medarbejdere med anden seksuel orientering end gennemsnittet. Det handler dybest set om bundlinjen – vi skaber det bedste forretningsresultat ved at have en åben kultur, hvor der er plads til alle«, tilføjer Bente Overgaard.

Ikke en pligt at springe ud

Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen (R) opfordrede på konferencen den enkelte virksomhedsledelse til at være åben over for seksuel mangfoldighed på arbejdspladsen.

Han afviste dog at forpligte virksomheder til at indføre en mangfoldighedspolitik, der for eksempel skal sætte fokus på inklusion af LGBT’ere på jobbet, hvilket Vivi Jelstrup fra Landsforeningen for LGBT’er i Danmark heller ikke er fortaler for.

»Mange danske virksomheder er heldigvis godt i gang med at kæmpe for mere åbenhed omkring LGBT, men man skal også passe på med at presse folk for meget. Det skal ikke blive en pligt at springe ud«, siger Vivi Jelsted og fortsætter:

LÆS OGSÅ

»De mennesker, der gerne vil springe ud på arbejdspladsen, skal nok gøre det, når forholdene er til det«.

Det er også det råd, afdelingsdirektør Jakob Legård kommer med til LGBT’ere, der overvejer at indvie deres arbejde i deres privatliv.

»Find en naturlig lejlighed og få det sagt. Det er jo bare en slags serviceoplysning, men den kan være rigtig vigtig for ens arbejdsliv. I dag føler jeg mig mere hjemme i Nykredit og skal ikke længere skjule, hvem jeg er«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden

    Dansker efterlyst

    Jakob Nielsen

    Redaktionschef

    Eurpols julekalender

    Julen er mordernes tid. I hvert fald hos Europol, der har lagt årets vildeste julekalender på nettet: bag hver eneste låge gemmer sig en af Europas mest eftersøgte personer. I dag er det en dansk efterlysning: