Utilfreds. Ryanairs topchef Michael O'Leary har rigeligt at være irriteret på den danske fagbevægelse over. Med Arbejdsretten i ryggen er det nu lykkes LO og Flyvebranchens Personale Union at skubbe Ryanair ud af Danmark, så baserne dermed lukkes. I stedet må flyselskabet nu flyve til og fra landet fra baser andre steder i Europa.
Foto: Finn Frandsen

Utilfreds. Ryanairs topchef Michael O'Leary har rigeligt at være irriteret på den danske fagbevægelse over. Med Arbejdsretten i ryggen er det nu lykkes LO og Flyvebranchens Personale Union at skubbe Ryanair ud af Danmark, så baserne dermed lukkes. I stedet må flyselskabet nu flyve til og fra landet fra baser andre steder i Europa.

Arbejdsmarked

Fagbevægelsen presser Ryanair ud af Danmark

Det irske lavprisselskab lukker også deres arbejdsplads i Billund.

Arbejdsmarked

Det irske lavprisselskab Ryanair opgiver nu at have arbejdspladser i Danmark. Basen i Billund bliver nedlagt fredag ved midnatstid.

Når vi forlanger ordnede forhold i Ryanair, så er det som repræsentanter for danske lønmodtagere generelt. Vi vil ikke deltage i et ræs mod bunden, hvor løn- og arbejdsvilkår bliver stadig dårligere

Det sker for at undgå de sympatikonflikter, som en række forbund under LO har varslet mod Ryanair, og som vil starte på lørdag i Københavns Lufthavn.

»Vores mål er en overenskomst med Ryanair, men vi har været nødt til at sætte foden ned overfor de arbejdsvilkår, som Ryanair har budt de ansatte i Danmark. De får en løn, som er umulig at leve af her i landet. Vi har set eksempler på, at de ikke engang har råd til busbilletter og må gå på arbejde og samle flasker for at klare sig«, siger næstformand Lizette Risgaard, LO.

Konfliktvarsler fører til baselukninger

Flybranchens Personale Union (FPU) har krævet overenskomst med Ryanair, som blankt har afvist at lave en aftale om løn- og arbejdsvilkår.

Tidligere på måneden fik LO Arbejdsrettens ord for, at det var i orden at kræve overenskomst med Ryanair, når de har en arbejdsplads i Danmark. Og ikke mindst må andre forbund under LO som 3F, HK og Dansk Metal indlede sympatikonflikter, så deres medlemmer ikke må udføre konfliktramt arbejde, hvilket vil sige, at der for eksempel ikke kommer bagage om bord eller brændstof på Ryanairs fly. Den konflikt er sat til at begynde lørdag.

Ryanair lukker tirsdag den base, som de oprettede tidligere på året i København, for at undgå konflikt. Men da der er tale om et landsdækkende konfliktvarsel, så kan de fly, som lander i København blive ramt af konflikt, så længe Ryanair har en base andre steder i Danmark.

Derfor lukker Ryanair sent fredag sin base i Billund. Det betyder en halvering af passagertallet fra 700.000 til godt 300.000 og en halvering af rutenettet, når Ryanair i fremtiden skal flyve ind i Danmark fra udenlandske baser.

»Vi beklager oprigtigt enhver form for ubehageligheder, som denne uges lukning af baserne i Billund og København betyder for vores folk og vores kunder. Men de danske fagforeninger har gjort det klart, at så længe vi har en base i Danmark, er det deres intention at lave sympatikonflikter i København. Det selv om de indrømmer, at de ikke har medlemmer blandt Ryanairs piloter eller kabinepersonale«, sagde Ryanairs personaledirektør Eddie Wilson.

B-hold med ringere vilkår i Ryanair

Striden mellem fagbevægelsen og Ryanair drejer sig løn- og arbejdsvilkår. Ryanair siger, at deres kabinepersonale får mellem 32.000 og 35.000 euro om året uden pension. Det svarer til mellem ca. 240.000 og godt 260.000 kroner. De nægter dog at fremvise dokumentation i form af kontrakter eller lønsedler.

Omvendt har Flyvebranchens Personale Union (FPU) fremlagt kontrakter fra tidligere ansatte i Ryanair, som tegner et helt andet billede med langt lavere lønninger.

»Der skal nok være nogle, som får en god løn, men der er et b-hold, som har rigtig dårlige forhold. Og når vi forlanger ordnede forhold i Ryanair, så er det som repræsentanter for danske lønmodtagere generelt. Vi vil ikke deltage i et ræs mod bunden, hvor løn- og arbejdsvilkår bliver stadig dårligere. Hvis alle fik lønninger i som Ryanair, så var der ingen, som havde råd til at flyve«, siger Lizette Risgaard.

FPU har stillet krav om en overenskomst, der minder om Cimber Airs: Her får kabinepersonalet en årsløn, der begynder på godt 260.000 og ender på 312.000 kroner. Oveni skal lægges 10 procent i pension.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce