overraskende. 39 procent af de ikke-vestlige indvandrere var på kontanthjælp i 1994, mens det blot var 17 procent i 2012. En udvikling, som overrasker forksningschef.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

overraskende. 39 procent af de ikke-vestlige indvandrere var på kontanthjælp i 1994, mens det blot var 17 procent i 2012. En udvikling, som overrasker forksningschef.

Antallet af indvandrere på kontanthjælp overrasker med kæmpemæssigt fald

Beskæftigelsesminister glæder sig, men ønsker endnu flere indvandrere i job.

Arbejdsmarked

I 1994 var næsten fire ud af ti indvandrere med ikke vestlig baggrund på kontanthjælp. Og når det gjaldt deres efterkommere, så var næsten tre ud af ti på kontanthjælp for to årtier siden.

Nu er andelen af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp mere end halveret, viser en rapport fra Rockwoolfondens Forskningenhed.

»Det er kæmpemæssigt fald. Det er en overraskelse, at der er sket et så stort fald«, siger forskningschef Jan Rose Skaksen, Rockwoolfondens Forskningsenhed.

Vi kan tale om en delvis succes

Antallet af personer, der modtager kontanthjælp i løbet af året, er generelt faldet. I løbet af 1994 modtog otte procent af de 18-64-årige kontanthjælp, mens samme tal i 2012 var på seks procent. 39 procent af de ikke-vestlige indvandrere var på kontanthjælp i 1994, mens det blot var 17 procent i 2012. Samme bevægelse, men knap så markant er der for efterkommere af ikke-vestlige indvandrere, hvor andelen faldt fra 27 til 16 procent.

»Indvandrerne og deres efterkommere er kommet i arbejde, men der er også nogle, der er kommet på andre former for offentlig forsørgelse som for eksempel førtidspension, men der er ingen tvivl om, at indvandrere har fået bedre fodfæste på jobmarkedet«, siger Jan Rose Skaksen.

En af de ikke-vestlige indvandrere, som har fyldt i statistikken over kontanthjælpsmodtagere, er Ben Amur. Han kom til Danmark fra Tunesien som 24-årig i 1987, hvor han blev dansk gift. Ben Amur gik på sprogkursus og fandt hurtigt natarbejde på lagret hos detailhandelskæmpen FDB. Han var blevet skilt fra sin danske hustru, men var i 2002 blevet gift med en kvinde fra hjemlandet Tunesien.

»Kort efter blev jeg fyret i en større fyringsrunde, og min tunesiske kone faldt aldrig til i Danmark. Hun kunne ikke lide at være her«, siger Ben Amur.

Den tunesiske hustru rejste tilbage til Tunesien, mens Ben Amur, der var arbejdsløshedsunderstøttelse, måtte sige farvel til sin ejerlejlighed. Og i 2006 var det slut med at få understøttelse, så Ben Amur måtte på kontanthjælp.

»Det var den værste tid i mit liv. Jeg var deprimeret og følte mig ensom og forladt«, siger Ben Amur.

For otte år siden, da alt så allerværst ud, kom Ben Amur ind servicekoncernen ISS via deres jobudviklingscenter, som pt samarbejder med 28 kommunale jobcentre for at få ledige i beskæftigelse i enten ISS eller andre virksomheder i ISS’ netværk. Ben Amur kom ind hos frugt.dk, der er en del af ISS, så nu er den 53-årige indvandrer en del af arbejdslivet i Danmark.

Minister vil se mere

Indvandrernes succes i arbejdslivet er skildret i en ny forskningsrapport på godt 300 sider ’Kontanthjælpen gennem 25 år’, som kortlægger kontanthjælpen, siden den blev indført i 1987.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) var til stede, da fonden præsenterede forskningsresultatet på et møde i Moltkes Palæ i det centrale København. Ministeren glædede sig over indvandrernes fremgang.

»Men vi skal være opmærksomme på, at indvandrere med ikke-vestlig baggrund stadig er stærkt overrepræsenteret blandt kontanthjælpsmodtagere. Og en del er overgået fra kontanthjælp til førtidspension, så der ligger fortsat en massiv udfordring foran os«, sagde Jørn Neergaard Larsen efter præsentationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I den liberale tænketank Cepos er der også glæde over, at det går fremad med indvandrernes deltagelse i arbejdsliv. I midten af 1990’erne var 40 procent af ikke-vestlige indvandrermænd ifølge Danmarks Statistik i arbejde, men beskæftigelsesgraden er siden vokset 52 procent. Det samme tal for ikke-vestlige indvandrerkvinder steg fra 28 til 42 procent.

»Vi kan tale om en delvis succes. Men der er stadig lang vej til vi er oppe en beskæftigelsesgrad over 70 procent, som der blandt danskere. Der er plads til forbedring«, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos.

Kan udviklingen ikke fortsætte de næste to årtier?

»Det tvivler jeg på. Hvis vi for alvor skal løfte beskæftigelsen, så skal vi kigge på indslusningsløn. Det er vanskeligt for mange ikke-vestlige indvandrere at producere, så det matcher værdien af mindstelønnen. Men får de først fodfæste på en arbejdsplads, så kan de hurtigt få hævet lønnen«, siger Mads Lundby Hansen.

På trods af det generelle fald i andelen af kontanthjælpsmodtagere, så er gruppen af kortuddannede kontanthjælpsmodtagere steget. 12 procent af De kortuddannede – altså personer, som alene har grundskoleuddannelsen – var på kontanthjælp i 1994, men andelen var i 2012 steget til 15 procent.

»Det viser betydningen af at have en uddannelse er steget de seneste to årtier. Det er simpelthen blevet vanskeligere at finde ufaglærte jobs«, forklarede forskningschef Jan Rose Skaksen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce