Lederstilling. Lisa Herold Ferbing (2. fra venstre) ser udviklingen som en logisk følge af antallet af veluddannede kvinder. Her ses hun bl.a. sammen med Lizette Risgaard, formand for LO (1. fra venstre). Arkivfoto: Martin Lehmann

Lederstilling. Lisa Herold Ferbing (2. fra venstre) ser udviklingen som en logisk følge af antallet af veluddannede kvinder. Her ses hun bl.a. sammen med Lizette Risgaard, formand for LO (1. fra venstre). Arkivfoto: Martin Lehmann

Nu erobrer kvinderne chefposterne

I 20 af landets kommuner er der nu flere kvindelige chefer end mandlige. Til gengæld går det langsomt i de private virksomheder.

Arbejdsmarked

Kvinderne styrer i Rudersdal Kommune. I hvert fald når man måler på antallet af kvindelige chefer.

9 af kommunens 15 øverste chefer er kvinder. En uofficiel danmarksrekord og det håndgribelige bevis på en udvikling, der for alvor har taget fart i stat og kommuner. Her erobrer kvinderne i stor stil lederposterne. I 20 kommuner er der nu flere kvindelige chefer end mandlige, viser nye tal fra Danmarks Jurist- og Økonom Forbund (Djøf) og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

»Det er første gang, vi ser så stor en stigning og endda på et tidspunkt, hvor vi faktisk troede, at det hele var gået lidt i stå«, siger Djøf’s formand, Lisa Herold Ferbing, der kalder udviklingen en logisk konksekvens af den store stigning i antallet af veluddannede kvinder.

I gennemsnit er antallet af kvindelige kommunale chefer med juridisk eller økonomisk baggrund steget fra 34 procent i 2007 til 48 procent i 2015. Og på de statslige arbejdspladser er antallet af kvindelige chefer i samme periode steget fra 33 til 43 procent, viser tallene, der offentliggøres i dag i Djøf-bladet.

Mange kvinder mener, at der er bedre muligheder for et fleksibelt og familievenligt liv i en offentlig virksomhed end i en privat

At der er kommet turbo på udviklingen skyldes også, at kommunale og statslige arbejdsgivere har fået pligt til at udarbejde ligestillingsredegørelser og pege på, hvordan de agter at fremme ligestillingen, mener Lisa Herold Ferbing.

Men de mange kvindelige chefer i Rudersdal har intet at gøre med særlige ligestillingsfremmende foranstaltninger – eller bevidst kønskvotering.

For det tangerer dårlig ledelse at give kvinder fortrinsret, mener både den mandlige kommunaldirektør og den kvindelige vicekommunaldirektør.

»Vi har ansat de bedste til jobbet. Vi har aldrig, aldrig, aldrig nogensinde gjort noget særligt for at ansætte kvinder«, siger kommunaldirektør Bjarne Pedersen og modtager et samtykkende nik fra vicekommunaldirektør Birgitte Lundgren.

»Det handler ikke om køn, men om kompetencer og dygtighed hos den, man vælger at ansætte. Og personligt ville jeg undgå at søge ind i en stilling, hvor kvinder havde fortrinsret, for jeg ville jo aldrig vide, om jeg var valgt på mit køn, eller fordi jeg var den bedste«, siger hun.

Selv om de kvindelige chefer rykker ind på landets rådhuse på stort set alle ledelsesniveauer, er der én væsentlig undtagelse: De øverste chefer, kommunaldirektørerne, er stadig altovervejende mænd.

Vi har intet ønske om, at det skal være 50/50 kvinder og mænd

Det er også fortsat mændene, der sidder tungt i chefstolene på det private arbejdsmarked. En ny analyse, som Djøf har udarbejdet for Politiken, viser, at det fortsat kun er omkring hver tredje leder i den private sektor, der er kvinde. I 2007 var der 29 procent kvindelige ledere i den private sektor, i 2015 var der 35 procent.

»Der er mange flere kvinder at rekruttere ledere fra i den offentlige sektor end i de private virksomheder. Og så er det altså stadig sådan, at rigtig mange kvinder mener, at der er bedre muligheder for et fleksibelt og familievenligt liv i en offentlig virksomhed end i en privat«, siger Mette Verner, professor i økonomi med speciale i familiepolitik og kønsforskelle på arbejdsmarkedet og tilknyttet Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Minister: Plads til forbedring

Både Dansk Industri og Dansk Erhverv erkender, at det går langsomt med kvindelige chefer i den private sektor. Forklaringen er blandt andet, at der mangler kvindelige lederkandidater med mere specifikke tekniske færdigheder, lyder meldingen. Men det er på tide, at alle parter erkender, at de traditionelle kønsrollemønstre fortsat blokerer kvindernes vej ind på direktionsgangene, mener Bodil Nordestgaard Ismiris, direktør for Ledernes Hovedorganisation.

»Skal vi bane vejen for flere kvindelige ledere i den private sektor, så tror jeg, at man fra politisk side skulle gøre det langt mere attraktivt at købe serviceydelser af privat karakter som børnepasning og rengøring. For det vil have den positive sideeffekt, at man samtidig vil understøtte muligheden for, at en gennemsnitlig dansk familie kan bidrage med flere arbejdstimer på jobbet, og at begge parter kan gå efter en lederkarriere«, siger hun.

Ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V) glæder sig over, at det går frem med kvindelige ledere i både den offentlige og private sektor. Men hun mener også, at der blandt landets private virksomheder er rum til forbedring – dog uden at have konkrete tiltag i støbeskeen.

»Vi har intet ønske om, at det skal være 50/50 kvinder og mænd. Ligestilling skal måles på, at man generelt har en bred brug af talentmassen«, siger ministeren.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce