Når ansatte i DR fremover skal nyde rugbrød og remoulade, er det fortsat under en lønnet pause.
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

Når ansatte i DR fremover skal nyde rugbrød og remoulade, er det fortsat under en lønnet pause.

Arbejdsmarked

DR’s egne ord forhindrer farvel til betalt frokostpause

Ansatte i DR beholder betalt spisepause, fastslår voldgiftsret. Én sætning fra 60'erne har været afgørende.

Arbejdsmarked

Skingre pigestemmer til to Beatles-koncerter i KB-Hallen og et delvist forbud mod rygning i sporvogne og busser. Året er 1964, og selv om Danmarks Radio er ved at indtage en koksgrå kontorsilo, kendt som TV-Byen i Gladsaxe, er det ikke omdrejningspunktet for denne historie.

I stedet handler det om betalt spisepause og en sætning på 16 ord med 35 stavelser. Sætningen er fra en ældre bestemmelse og definerer, at arbejdstiden i DR er »tiden mellem mødetidspunkt på det beordrede mødested og det tidspunkt, hvor medarbejderen atter kan forlade dette«.

Hvis dommen var faldet ud til DR-ledelsens fordel, ville det kunne have skabt en sneboldeffekt

Definitionen har haft en afgørende rolle i en voldgiftssag om retten til betalt spisepause i DR, der blev afgjort onsdag. I efteråret 2014 vedtog DR en spareplan, og som følge skulle spisepause med løn afskaffes fra juni 2017. Det skulle give en besparelse på 22 millioner kroner i 2017 og 45 millioner årligt fra 2018, fordi ledelsen mente, at DR ville kunne klare sig med færre medarbejdere, når de ansatte skulle arbejde en halv time mere om dagen.

Men medarbejderne ville ikke miste det, de havde nydt godt af i over 50 år. I stedet endte det i en voldgiftssag, hvor kendelsen er endelig og ikke kan ankes eller indbringes for domstolene. I kendelsen, der gav fagforeningerne og medarbejderne medhold, stod der følgende om den skelsættende arbejdstid:

»Definitionen fra 1964 er bemærkelsesværdig, fordi den adskiller sig fra den tilsvarende definition af tjenestetid for tjenestemænd på det statslige område ved ikke at medtage noget om hvilepauser. Det er nærliggende at forstå dette som en bevidst udeladelse, fordi medarbejderne i DR i forvejen som en del af arbejdstiden havde ret til en spisepause på indtil en halv time, hvor medarbejderne skulle stå til rådighed for DR«.

Ventet med spænding

Afgørelsen har været ventet med spænding, fordi den kan få betydning for mange andre personalegrupper i det offentlige, som i årevis har haft betalt spisepause som en del af deres almindelige arbejdsdag.

Ifølge en rapport fra Produktivitetskommissionen fra 2013 har 90 procent af de offentligt ansatte betalt spisepause, mens det gælder 10 procent af de privatansatte, viser en undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening fra 2014. Voldgiftssagen angik DR-medarbejderne i ni forskellige faggrupper og fagforeninger, og afgørelsen var ikke til at tage fejl af:

»DR skal anerkende, at retten til en daglig spisepause med løn indgår som en integreret del af overenskomsten« mellem DR og forbundene, lød det i kendelsen.

Det betyder, at den betalte spisepause dermed »kun kan bringes til ophør sammen med overenskomsten og efter de regler, der gælder for at bringe overenskomsten til ophør«, skriver de tre opmænd, tidligere højesteretspræsident Børge Dahl, nuværende højesteretspræsident Thomas Rørdam samt højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen. Medarbejderne kan fortsat holde spisepause i arbejdstiden, men de skal kunne arbejde, hvis der er behov for det, og om nødvendigt afbryde frokosten eller spise maden, mens de arbejder.

Hvad sker der nu?

Havde fagforeningerne tabt sagen, ville de ansatte have fået forlænget arbejdsdagen. Til gengæld ville arbejdsgiverne have fået det problem, at medarbejderne selv ville kunne bestemme, hvor, hvornår og hvordan de ville bruge spisepausen, vurderer to eksperter. Mikkel Mailand, der har set på afgørelsen, er lektor og forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) og har undersøgt overenskomstfornyelser i det offentlige.

»Lige nu er det en trend blandt de statslige arbejdsgivere at forsøge at udvide arbejdstiden uden at ændre på overenskomsterne. Hvis dommen var faldet ud til DR-ledelsens fordel, ville det kunne have skabt en sneboldeffekt og have inspireret andre offentlige arbejdsgivere til at gøre det samme«, siger han og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Afgørelsen forhindrer ikke andre arbejdsgivere i at forsøge at afskaffe den betalte spisepause, men det vil være en konkret vurdering fra sag til sag om forsøget kan betale sig. Afgørelsen indeholder en detaljeret gennemgang af ordlyden i DR’s gamle overenskomster, så det er klart, at andre offentlige arbejdsgivere vil være nødt til at nærlæse overenskomsterne, hvis de overvejer det«.

Samme besked lyder fra Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet: »Hvis en offentlig arbejdsgiver begynder at tælle timerne benhårdt, vil de ansatte ikke have den samme interesse i at stå til rådighed, hvis der er breaking news, eller en patient ønsker at snakke«.

Onsdag kunne medarbejderne på Amager ånde lettet op, men samtidig vil der være en vis bekymring for en mulig fyringsrunde. Ledelsen skal nu i gang med at revidere den økonomiplan, hvor million-besparelserne fra spisepausen var medregnet.

»Vi tager afgørelsen til efterretning og respekterer naturligvis udfaldet«, siger økonomidirektør i DR Nikolas Lyhne-Knudsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce