Chikane. Gennem seks måneder var den kvindelige parkeringsvagt udsat for sexchikane, når hun patruljerede med sin mandlige kollega. Ingen greb ind, og nu har sagen udløst rekorderstatning.
Foto: Peter Hove Olesen(Arkiv)

Chikane. Gennem seks måneder var den kvindelige parkeringsvagt udsat for sexchikane, når hun patruljerede med sin mandlige kollega. Ingen greb ind, og nu har sagen udløst rekorderstatning.

Arbejdsmarked

Parkeringsvagt får 3 millioner kroner efter sexchikane

Parkeringsvagt har fået rekordhøj erstatning for sexchikane i principel sag.

Arbejdsmarked

Det startede helt uskyldigt.

En kollegial flirt fra den mandlige kollega, når de patruljerede sammen som kommunale parkeringsvagter i provinsbyen. Men den uskyldige flirt blev afløst af heftige daglige kærlighedserklæringer, upassende berøringer, småsjofle bemærkninger og stadig flere lumre sms’er, der til sidst ramte hendes mobiltelefon på alle tider af døgnet.

»Han blev ved med at fortælle mig, hvor glad han var for mig, og også om natten sendte han mig sms’er. Han forsøgte også at tage på mig, selv om jeg afviste ham«. Vi kalder hende Marianne. Hun vil ikke have sit navn frem. Heller ikke navnet på den kommune, hun arbejdede for i flere år som parkeringsvagt. Så er det for let at genkende hende, og Marianne vil bare gerne holde lav profil.

Det er derfor sagen har været omgærdet af fortrolighed, siden den blev afgjort af Arbejdsskadestyrelsen sidste forår. Men nu bliver den sat øverst på dagsordenen i flere store fagforbund. Det er nemlig lykkedes fagforbundet FOA at sikre 47-årige Marianne en samlet erstatning på ikke mindre end 3 millioner kroner, fordi det er påvist, at vedvarende seksuel chikane har givet hende så alvorlige psykiske problemer, at hun ikke længere kan passe et arbejde.

Det er så vidt vides den største erstatning, der nogensinde er givet i en sag om sexchikane, og det er samtidig en milepæl i fagforeningernes indsats på området.

Beskedne erstatninger

I årevis har blandt andet FOA og 3F haft store problemer med at sikre medlemmerne det, de mener er en passende erstatning, når de bliver udsat for seksuel chikane.

Den slags sager bliver ofte afgjort ved forlig mellem lønmodtagere og arbejdsgivere i det fagretlige system, men her kommer erstatningsbeløbet sjældent op over 25.000 kroner – uanset sagens alvor. Marianne sagde pænt nej tak, da hun blev tilbudt en erstatning i samme størrelsesorden af den kommunale arbejdsgiver.

Annonce

I stedet anmeldte FOA sagen til Arbejdsskadestyrelsen som en egentlig arbejdsskadesag med påstand om, at de personlige overgreb på arbejdspladsen havde frataget Marianne evnen til at passe et arbejde.

Og Marianne fik medhold. Hendes depression blev anerkendt som en arbejdsskade og hendes tab af erhvervsevne fastsat til 75 procent.

»Denne her sag åbner nogle helt nye perspektiver for vores indsats. Måske kan vi i fremtiden hjælpe medlemmerne bedre ved at føre disse sager som arbejdsskadesager frem for at acceptere nogle lidt fedtede erstatningsbeløb i det fagretlige system«, siger 3F's næstformand, Jane Korzack, til Politiken.

»Vores undersøgelser viser, at det fortsat er utrolig mange af vore medlemmer, der har været udsat for sexchikane, men der er fortsat ikke ret mange, der vover eller orker at gøre noget ved det. Det, vi ser, er kun toppen af isbjerget«, siger hun.

Næsten 20 procent af medlemmerne i 3F har efter eget udsagn været udsat for sexchikane. Det samme har 17 procent af medlemmerne i fagforbundet FOA.

Ekspert: Systemet har spillet fallit

En erstatning på 3 millioner kroner er efter alt at dømme det største beløb, der nogensinde er givet i en sag om seksuel chikane, lyder vurderingen fra en af landets førende eksperter i arbejdsmiljø, professor Tage Søndergaard Kristensen. Alligevel er sagen er en falliterklæring:

»Hvorfor blev chikaneriet ikke stoppet? Hvorfor fik den stakkels kvinde ikke hjælp fra tillidsrepræsentanten eller arbejdsmiljørepræsentanten? Hvorfor greb chefen ikke ind? Den mand, der ikke kunne opføre sig ordentligt, skulle have været flyttet, have en advarsel eller være fyret. Systemet virker jo ikke, når denne kvinde ender som invalideret førtidspensionist og ryger helt ud af arbejdsmarkedet«, siger Tage Søndergaard Kristensen og tilføjer:

Annonce

Annonce

Annonce

»Vi får flere og flere sager om psykisk mobning, sexchikane og trusler om vold på arbejdspladsen i disse år, men sagerne ender næsten altid med, at det er den kollega, som bliver chikaneret eller mobbet, der må forlade arbejdspladsen, ikke dem, der mobber. Og når det så går galt, får den skadelidte hjælp til at få erstatning i stedet for den relevante hjælp til at blive rask igen. På den måde svigtes den skadelidte to gange. Jeg har svært ved at se et ødelagt helbred og en erstatning som en sejr«.

Psykisk voldtægt

Marianne mistede jobbet i det sene efterår 2010. Hun var hårdt plaget af angstanfald, deprimeret og sygemeldte sig igen og igen. Og det hjalp ikke, da hun gik til chefen efter mange måneders chikane.

Først var chefen ellers klar til at gribe ind, men efter en samtale med den mandlige medarbejder, der stod bag chikanerierne, ændrede chefen kurs. Eller som der står beskrevet i Arbejdsskadestyrelsens gennemgang af sagen:

»Efter at medarbejderen (den mandlige chikanør, red.) havde været til samtale hos chefen, blev du igen kaldt til samtale. Du fik her at vide, at mænd ikke kan gøre for, at de forelsker sig, og at der ikke var mere i sagen end dette. Du blev meget ked af det og forundret over dette holdningsskift, men sagde til chefen, at så måtte du bede dig fritaget for at gå parkeringsvagt med denne kollega. Chefen sagde, at det ikke kunne lade sig gøre«.

Nu er hun førtidspensionist. Har stadig problemer med hukommelsen og forlader nødigt lokalområdet. Det virker angstprovokerende at gå i de gader, hvor hun arbejdede som P-vagt.

»Alligevel giver denne sag os et håb om bedre at kunne hjælp de medlemmer, der bliver udsat for sexchikane, for vi ved, at de her sager har store konsekvenser for dem, det går ud over«, siger Linda Andersen, næstformand i FOA Køge.

Og meldingen er den samme i 3F: »Det er for svært at løfte de her sager, fordi kolleger og andre siger: Var du ikke selv ude om det? Skulle du ikke have tænkt dig om? Er du ikke lidt nærtagende? Selvfølgelig skal man ikke sammenligne det med en voldtægtssag, men i den allerværste udgave er sexchikane en form for psykisk voldtægt«, siger 3F’s næstformand, Jane Korzack.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce