STRESSRAMT. Når Jens Kristian Jensen føler stress mediterer han eller går tur i skoven med sin hund.
Foto: MADS NISSEN

STRESSRAMT. Når Jens Kristian Jensen føler stress mediterer han eller går tur i skoven med sin hund.

Annonce

72 procent af landets akademikere, oplever at deres arbejdsplads er præget af stress, viser den hidtil mest omfattende undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt jurister, magistre og andre akademikere.

28.000 akademikere har deltaget i undersøgelsen, der også viser, at det især er de offentligt ansatte, der oplever, at de må slås med stressproblemer. Og der er, mildt sagt, store forkelle på håndteringen af stress fra arbejdsplads til arbejdsplads.

I hvert fald oplever mere end hver femte akademiker, ifølge undersøgelsen, at stress anses som den enkeltes eget ansvar.

Dumpekarakterer til chefen

Og næsten 4 ud af 10 oplever ikke, at at stress forebygges i tilstrækkeligt grad på deres arbejdspladser. Mens 35 procent af de adspurgte akademikere giver dumpekarakterer til de nærmeste ledere, når det gælder deres faglige forudsætninger og evner til at håndtere stress og psykiske arbejdsmiljøproblemer.

Undersøgelsen efterlader ingen tvivl om, hvad der er kilden til akademikernes stress; det er og bliver arbejdet.

Kun de akademikere, der har små børn under syv år, peger også på familielivet som en stressfaktor, på lige fod med arbejdet.

»Røg, støj og møg er jo ikke det, der belaster arbejdsmiljøet for en akademiker under normale omstændigheder. Til gengæld må vi konstatere, at der er store problemer med det psykiske arbejdsmiljø og især med stress. Bekymrende mange akademikere går ned med store og små stressproblemer og har svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet«, siger Finn R. Larsen, formand for hovedorganisationen Akademikerne, der står bag undersøgelsen.

Han kalder det helt afgørende, at ledelsen på de enkelte arbejdspladser, offentlige som private, er med til at løse og håndtere de psykiske problemer, når de opstår:

»Løsningen er ikke bare at sende folk hjem med en sygemelding og så se dem igen efter et par uger eller måneder. Der skal skabes en stresspolitik, som ikke bare bliver skrevet ned på papir og gemt i en rummelig skrivebordsskuffe, men som bliver taget alvorligt i det daglige og håndteret i et tæt samarbejde med de ansatte«, siger Finn R. Larsen.

Jens Kristian Jensen priser sig lykkelig for, at han fik al den hjælp, han kunne ønske sig på sin arbejdsplads.

»Både min daværende chef og HR-afdelingen vidste nøjagtig, hvad de skulle gøre, da jeg efter en uges hvile, mødte ind på arbejdet og troede, at jeg kunne tage fat, hvor jeg slap. Selvfølgelig kunne jeg ikke det, jeg skulle finde en ny rytme, en ny puls og lære at forstå, hvordan stress påvirker kroppen og psyken. Hvis jeg ikke havde været på en arbejdsplads, der så konsekvent og fra starten havde hjulpet mig, så tror jeg ikke, jeg havde været på arbejdsmarkedet i dag«, siger han og tilføjer:

Annonce

Annonce

»Problemet er at stress er blevet sådan et tohovedet uhyre; på den ene side er det en slidt floskel, fordi vi hele tiden går og siger til hinanden, at vi er så frygtelig stressede, uanset hvor alvorligt det er. Og på anden side er stress en alvorlig en tilstand, der i værste fald kan slå os ihjel, eller invalidere os for livet.«

Det kommer ikke bag på Jens Kristian Jensen, at det især er offentligt ansatte akademikere, der er ramt af stress.

»Det er som om, det er blevet et varemærke for offentlige virksomheder, at når der er en medarbejder, der siger op eller springer fra, jamen så klarer de andre da lige den pågældendes arbejdsopgaver ved siden af deres egne. Der er da ingen grund til at ansætte en afløser sådan lige med det samme, og det ser også godt ud i budgettet. Det var også det, der skete for mig, jeg var fanget i en situation, hvor arbejdsopgaverne tog til i omfang, samtidig med, at vi havde små børn at passe derhjemme«.

Meditation bedre end medicin

»Jeg skulle løbe stærkere og arbejdet har det med at søge derhen, hvor det bliver gjort, det er også godt nok indtil det ikke bliver gjort mere – fordi der er nogle, der knækker sammen«.

Selv holder Jens Kristian Jensen fast i den nedsatte arbejdstid som et værn mod nye livstruende stressbelastninger. Også selvom det kan være svært for kollegerne at forstå og acceptere. Og så er konsekvensen også et »håndgribeligt indtægtstab«.

»Men for mig har det virket. Og undervejs i denne proces har jeg lært så meget om mig selv og mine egne grænser, at jeg nogle gange overvejer at skrive en bog, så andre stress-ramte kan få glæde af alle de erfaringer, jeg har gjort mig. Et af de bedste værktøjer, jeg har fundet på vejen er meditation. Det er bedre end medicin, og det giver mig mulighed for at skabe ro i hovedet og få tankerne til at falde på plads, når mylderet melder sig, og det sker stadig ind imellem«.

»Og så er det en god idé, i en periode, at bruge sine kræfter på noget helt andet end det arbejde, man bliver stresset af. Jeg bad om og fik tre måneders selvbetalt orlov, som jeg brugte på at bygge vores nye køkken fra gulv til loft«, fortæller Jens Kristian Jensen, og viser stolt det nye køkken, der er blevet så vellykket, at det har fået plads i flere gør-det-selv-fagbalde.

»Føler du dig stresset er det utroligt vigtigt, at du giver dig tid til at mærke efter og prøver nøgternt og ærligt at vurdere, hvor stresset du egentlig er. Er du i tvivl om, hvorvidt du befinder dig i det gule eller røde stressfelt, så kan du gøre som mig, tage gravstens-prøven og stille dig selv spørgsmålet; hvad har jeg lyst til, at der skal stå på min gravsten, og hvad for en dato, skal der stå på den«, siger han.

Staten peger på øget fokus på problemet

I Moderniseringsstyrelsen, der er arbejdsgiver og personalekontor for alle statens ansatte, har direktør Niels Gotfredsen sendt denne skriftlige kommentar:

»Som offentlige arbejdsgivere har vi selvfølgelig en interesse i, at ansatte ikke går ned med stress. Derfor har vi også sat fokus på god arbejdsgiveradfærd og senest i forbindelse med de netop overståede overenskomstforhandlinger aftalt en indsats, hvor vi i samarbejde med de faglige organisationer understøtter det psykiske arbejdsmiljø på de statslige arbejdspladser«.

»God arbejdsgiveradfærd handler netop om, at et godt arbejdsmiljø og et tillidsfuldt samarbejde skal gå hånd i hånd med en effektiv anvendelse af ressourcerne, hvis de offentlige institutioner skal skabe de bedst mulige resultater for borgerne«, skriver Moderniseringsstyrelsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden