Arbejdsmarked

Chefen kan se lægers data om langtidssygemeldte

Arbejdsgivere har ret til aktindsigt i statusattester fra læger om langtidssygemeldte. Det betyder, at chefer kan læse udtalelser fra læger og psykologer.

Arbejdsmarked

En arbejdsgiver i Aalborg har fået aktindsigt i en langtidssygemeldt medarbejders helbredsoplysninger. Dermed har chefen fået adgang til oplysninger, som den ansatte troede, at hun havde givet i fortrolighed til sin psykolog og læge.

Det kommer som en overraskelse for både læger og faglige organisationer, at det kan lade sig gøre, men den øverste statslige myndighed på området, Ankestyrelsen, har blåstemplet kommunens aktindsigt.

Sagen handler om en 46-årige langtidssygemeldt teknisk assistent, der blev sygemeldt med stress i december 2014 og fortsat var sygemeldt i sommeren 2015. På det tidspunkt bad det kommunale jobcenter i Aalborg om såkaldte statusattester fra læge og psykolog.

Statusattesterne skal jobcentret bruge til at vurdere sygeforløbet og den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til jobbet. Kvindens arbejdsgiver bad om aktindsigt i attesterne og fik dem i midten af august. Få dage efter blev kvinden fyret.

Fortroligt rum

Den stressramte kvinde, der af hensyn til sin fremtid på arbejdsmarkedet ønsker at være anonym, er forbløffet over, at arbejdsgiveren kunne få helbredsoplysninger om hende fra psykolog og læge.

»Jeg havde slet ikke forestillet mig, at det, jeg sagde til lægen og psykologen, gik videre til min arbejdsgiver. Jeg var sikker på, at vi var i et fortroligt rum«, siger hun.

I papirerne skriver både læge og psykolog, at kvinden har et anstrengt forhold til sin nærmest chef. Lægen skriver, at hun »påtænker at opsige sin stilling«. Det er også beskrevet, hvilken medicin hun får. Kvinden føler sig misforstået af lægen, men ikke desto mindre er det de oplysninger, som arbejdsgiveren fik.

Annonce

Fremover må vi vurdere meget nøje, hvilke oplysninger vi skriver i statusrapporterne

Politiken har været i kontakt med kvindens tidligere arbejdsgiver, som ikke vil udtale sig, men oplyser, at formålet med at søge aktindsigt var at få overblik over, hvornår kvinden kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet – ikke at få adgang til detaljerede helbredsoplysninger.

Lægeforeningen har en aftale med de kommunale jobcentre om at udfærdige statusattesterne, men det kommer bag på foreningen, at attesterne ucensureret kan gå videre til arbejdsgivere.

»Statusattesterne er primært til jobcentrenes brug, så de kan hjælpe de langtidssygemeldte tilbage i job. Jobcentrene skal naturligvis samarbejde med arbejdsgiverne om at få de langtidssygemeldte tilbage på arbejde, hvad enten der er tale om en sprængt akillessene eller stress. I den forbindelse er der naturligvis en vis udveksling af information, men jeg havde slet ikke forestillet mig, at alle oplysninger kunne gå videre til arbejdsgiveren. Fremover må vi vurdere meget nøje, hvilke oplysninger vi skriver i statusrapporterne«, siger Tue Flindt Müller, formand for attestudvalget og medlem af Lægeforeningens bestyrelse.

Han har gennem 25 år været praktiserende læge i Slagelse og udfylder selv 80 til 100 statusattester om året.

»Attesterne skal være rimeligt detaljerede om for eksempel medicinforbrug, hvis de skal give mening for de kommunale lægekonsulenter«, siger han.

Kvindens fagforening, Teknisk Landsforbund, ser aktindsigten som en smutvej for arbejdsgivere til at få indblik i ansattes helbredsdata.

Reglerne har været sådan i mere end 20 år, og det sker, at arbejdsgivere får aktindsigt i statusattester

Annonce

Annonce

Annonce

»Vi har virkelig fat i nogle grundlæggende principper om ansattes ret til, at arbejdsgiveren ikke ved mere end det absolut nødvendige om deres helbred«, siger forbundsformand Lone Engberg Thomsen, der sammen med LO vil bede Folketingets Ombudsmand se på sagen. I første omgang må forbundet tage sin rådgivning af medlemmerne op til revision.

»Allerede fra første lægebesøg, skal du tænke over, hvad du siger. Du kan jo ikke vide, om det er indledningen til et længerevarende sygeforløb, hvor du også kommer til psykolog. Og det kan blive afgørende for dig, hvad lægen og psykologen skriver«, siger Lone Engberg Thomsen.

Nødvendigt for retssikkerheden

Lægerne frygter, at de fremover ikke får alle oplysninger fra patienterne.

»Hvis lægen ikke får et fuldstændigt dækkende billede af sygdommen, kan det blive besværligt at komme i gang med den rigtige behandling, og sygdommen kan trække ud«, siger Tue Flindt Müller.

I arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv undrer underdirektør Charlotte Vester sig over, at lægerne og de faglige organisationer er overraskede. Arbejdsgiveren får ikke indsigt i patientjournaler, men dokumenter, som vedrører kvindens sygedagpengesag, påpeger hun.

»Reglerne har været sådan i mere end 20 år, og det sker, at arbejdsgivere får aktindsigt i statusattester. Det er også helt nødvendigt af hensyn til virksomhedens retssikkerhed«, siger Charlotte Vester.

»Når en ansat bliver syg, fortsætter arbejdsgiveren ofte med at betale løn, men får til gengæld de sygedagpenge, som medarbejderen har krav på, fra kommunen. Populært sagt træder arbejdsgiveren ind i medarbejderens sted. Hvis der så opstår en tvist mellem arbejdsgiver og kommune om refusionen af sygedagpenge, skal arbejdsgiveren have alle nødvendige fakta i sagen for at kunne klage over kommunens afgørelse«, fortsætter hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    #FootballLeaks

    Jakob Sorgenfri Kjær

    Journalist

    Jeg havde måske en ide om det. Men efter måneders arbejde med materialet i #FootballLeaks har det alligevel overrasket mig, hvor meget pengene styrer fodbolden. I mange ligaer er spillere reduceret til spekulationsobjekter, klubber ser stort på regler for at fremme kortsigtede kapitalinteresser, mens agenter får dukkerne til at danse i jagten på at maksimere deres profit.

    Det er på høje tid, at fodboldindustriens dybe hemmeligheder kommer frem i lyset blandt dem, der betaler for det hele.

    Læs alle artikler om #FootballLeaks her, eller se denne video for at forstå, hvordan mere end 18 mio. hemmelige dokumenter fra fodboldens verden er havnet hos os.

Annonce