TID Forsker Annette Borchorst efterlyser en samlet familiepolitik, som også handler om barsel og om gode daginstitutioner. (arkivfoto)
Foto: JOACHIM ADRIAN

TID Forsker Annette Borchorst efterlyser en samlet familiepolitik, som også handler om barsel og om gode daginstitutioner. (arkivfoto)

Arbejdsmarked

Forsker: »Man bliver udsat, hvis man arbejder på deltid«

Det bliver ofte kvinderne, som går på deltid, og det må vi tage alvorligt, mener arbejdsmarkedsforsker Anette Borchorst.

Arbejdsmarked

Familieliv og arbejdsliv støder sammen for mange danske forældre.

Men at gøre det til et krav, at man kan gå på deltid, er en individuel løsning på et fælles problem.

Sådan konkluderer arbejdsmarkedsforsker Anette Borchorst fra Aalborg Universitet, som har forsket i køn, arbejdsmarked og famile.

»Vi ved, at det oftest er kvinderne, som går på deltid, sådan er det alle steder, men det udløser en række ting på arbejdsmarkedet også på længere sigt«.

Hun forklarer, at deltid er et valg for kvinderne i hele Europa, undtaget i Holland, hvor der er en udbredt deltidskultur, så også en del mænd er på deltid.

Deltidsansatte er udsatte

En meningsmåling, TNS Gallup har foretaget for Magisterbladet, viser ellers, at hele 71 procent af danskerne mener, forældre til småbørn skal have ret til at gå på deltid.

Hun understreger, at hun ikke vil tale for eller imod deltid, men hun mener, at man må tage følgerne af år på deltid alvorligt.

»Man bliver udsat, hvis man arbejder på deltid. Helt oplagt er der det lønmæssige og så det, at man ikke optjener nær så meget pension. Desuden kommer man også uden for karrieresporet, så man bliver på alle måder mere marginal på arbejdsmarkedet«, siger Anette Borchorst.

Hun mener, at der i Danmark politisk helt mangler et bud på en samlet familiepolitik, der også tager højde for ligestillingsproblemer, og som kunne sikre, at det ikke er den enkelte mor, som skal løse problemerne med børnene.

Og hun fremhæver, at der eksempelvis i Norge er langt mere fokus på, om deltidsarbejdende senere i livet kan gøre karriere.

Familiepolitik - også for fædre

En familiepolitik kunne også tage højde for, at flere fældre ønsker at bruge tid med deres familie, men at vores arbejdsmarked er meget kønsopdelt, og at det ofte er kvinderne som har job, som er familievenlige, typisk i den offentlige sektor.

»Og det er presserende, at vi diskuterer det, for familierne er i en tidsklemme. Det kan godt være, at familiernes samlede arbejdstid ikke er stigende, men der er stigende tempo og stigende krav om, at man flytter sig for at tage et job. Og det er børnene, som betaler prisen«.

Hun forklarer, at familierne med fraværet af en samlet familiepolitik må løse problemerene selv.

Anette Borchorst fremhæver, at ligestillingsmæssige problemer med pension kunne kompenseres. Eksempelvis ved, at man tager højde for kvinders længere barsel.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden