jobindsats. Regeringen har gjort det til sin førsteprioritet i trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter at få flygtninge hurtigt i job. I sidste uge holdt Roskilde Kommune en jobmesse for flygtninge, hvor de fik mulighed for at vise deres kompetencer uafhængigt af eksamensbevis.
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

jobindsats. Regeringen har gjort det til sin førsteprioritet i trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter at få flygtninge hurtigt i job. I sidste uge holdt Roskilde Kommune en jobmesse for flygtninge, hvor de fik mulighed for at vise deres kompetencer uafhængigt af eksamensbevis.

Arbejdsmarked

Jobmuligheder skal styre, hvor i Danmark flygtningene skal bo

Fremover skal flygtninge have kortlagt deres kompetencer i asylcentret.

Arbejdsmarked

Chancen for at finde et job skal være afgørende for, hvor flygtninge bliver placeret i landet, når de har fået asyl.

Det er resultatet af den første delaftale i forhandlingerne om en trepartsaftale. Den er blevet indgået mellem beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), fagbevægelsen, de private og kommunale arbejdsgivere. Aftalen faldt på plads i Beskæftigelsesministeriet efter et møde, der trak mere en time ud over det aftalte.

Det tog blandt andet tid at finde den helt rigtige formulering om fordelingen af flygtningene i den 21 punkter lange aftale. Fremover bliver det ’et helt centralt hensyn’, at der er mulighed for at finde et job til flygtningene, når der skal findes en hjemkommune. I første omgang var formuleringen ’et afgørende hensyn’, men efter at have været rundt om en række formuleringer landede det på ’et helt centralt hensyn’.

Ivrige arbejdgivere

Det er særligt arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som har presset på for at få placeret flygtninge i egne af landet med jobmuligheder. Det kunne for eksempel være områder, hvor det er muligt at finde ufaglært arbejde, som kan bestrides af folk med begrænsede danskkundskaber.

»Vi lægger vægt på, at flygtninge kommer hen, hvor der er jobmuligheder. Og det skal være et centralt hensyn«, siger direktør Jacob Holbraad, DA.

Fagbevægelsen bakker ønsket om at se på jobperspektiver op.

»Det er fornuftigt at se på, at der er muligheder for beskæftigelse, når flygtninge bliver placeret«, sagde LO-formand Lizette Risgaard, da hun forlod ministeriet.

I øjeblikket fordeles flygtninge i landets kommuner efter en matematisk model, så flygtningene fordeles mere jævnt i landet. Et af kriterierne er for eksempel, hvor mange tosprogede der er i kommunen i forvejen, men hidtil har flygtningenes kvalifikationer ikke indgået.

Landets kommuner har været nervøse for, at flygtninge blev klumpet sammen, så der kunne opstå nye ghettoer, hvis der blot blev taget hensyn til jobåbninger.

»Vi kan tilslutte os en formulering, hvor det bliver et centralt hensyn«, siger formand for Kommunernes Landsforening (KL) Martin Damm, som er Venstre-borgmester i Kalundborg.

Annonce

Kvalifikationer kortlægges

Hidtil er flygtningenes kvalifikationer og uformelle kompetencer ikke blevet afklaret, mens de gik på asylcentret og ventede på asyl.

»Det har nok betydet, at vi har misset nogle muligheder. Vi kan have sendt nogle til Bornholm, som måske kunne have fundet job i Nordjylland. Men vi kan ikke gøre det til det eneste kriterium. Der er andre forhold at tage hensyn til. Flygtningen får måske familiesammenføring, så der skal findes pasning og skolegang til børn. Der skal også findes passende boliger og så videre«, siger Martin Damm.

Det er et gennemgående tema i delaftalen, at de kommunale jobcentre skal arbejde meget mere målrettet på at skaffe flygtninge og familiesammenførte job i virksomheder.

»I stedet for, at vi i dag har danskundervisning som det primære og beskæftigelse som det sekundære, så får vi i fremtiden beskæftigelse og selvforsørgelse som det primære og sprogundervisning som støtteaktivitet«, sagde beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) og tilføjede:

»Sprogundervisning skal underordne sig arbejde«.

Der lægges i aftalen også op til, at jobcentrene i landets 98 kommuner skal måles på, hvor gode de er til at få flygtninge i arbejde, men målingerne bliver ikke fulgt op af sanktioner.

»Det ville også være at køre en mand over to gange. I forvejen falder refusionen fra staten hurtigt til 20 procent, hvis kommunerne ikke får flygtninge i arbejde, så sanktioner vil være dobbeltstraf«, siger Martin Damm.

Borgmesteren bliver bakket op af fagbevægelsen.

»Det afhænger ikke alene af jobcentrene, om flygtninge kommer i arbejde. Hvis de lokale virksomheder ikke vil åbne dørene, så er det ligegyldigt, hvor dygtige de er på jobcentrene«, siger formand Dennis Kristensen, FOA.

Dansk intet krav

Delaftalen betyder også at kravet om, at flygtninge skal kunne dansk for at blive erklæret jobparate forsvinder. I øjeblikket bliver blot 2–3 procent af flygtninge og familiesammenførte erklæret jobparate af de kommunale jobcentre, fordi de ikke kan tilstrækkeligt dansk til at tjekke jobnet og opdatere deres CV.

Aftalen afhænger af, at der bliver lavet en egentlig trepartsaftale inden påske.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce