Fodfæste. Parret Arafa og Ahmed Adam flygtede fra Sudan til Danmark for snart fem år siden. De er glade for aktiveringen i Gladsaxe Kommunes driftsafdeling, som skal hjælpe dem til at finde en plads i arbejdslivet. For nye flygtninge kommer der til at gælde helt nye regler.
Foto: Jens Dreslinge

Fodfæste. Parret Arafa og Ahmed Adam flygtede fra Sudan til Danmark for snart fem år siden. De er glade for aktiveringen i Gladsaxe Kommunes driftsafdeling, som skal hjælpe dem til at finde en plads i arbejdslivet. For nye flygtninge kommer der til at gælde helt nye regler.

Økonomer tvivler på, at ny aftale vil få mange flygtninge i job

Regeringen er i hus med den længe ventede aftale om flygtningeintegration på arbejdsmarkedet. Men herfra er der meget langt til at gøre titusindvis af passivt forsørgede udlændinge til aktive skattebetalere, lyder det fra Cepos, AE-rådet og flere eksperter.

Arbejdsmarked

Igen og igen har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med ansigtet i alvorlige folder fremhævet trepartsforhandlingerne som nøglen til at integrere de tusindvis af flygtninge, der strømmer til Danmark.

Torsdag aften landede beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) så en aftale med fagbevægelsen og arbejdsgiverne, der har til formål at forvandle offentligt forsørgede flygtninge til aktive skattebetalere på det danske arbejdsmarked.

Grundlæggende skal aftalen lette flygtningenes adgang til arbejdsmarkedet. Det skal ikke mindst ske ved hjælp af en ny indslusningsordning for flygtninge (igu), der ved hjælp af arbejde til en beskeden løn og uddannelse over et 2-årigt forløb opkvalificeres, så de kan tage et job på almindelige danske arbejdsmarkedsvilkår eller fortsætte på f.eks. en erhvervsuddannelse. Alt efter overenskomst og anciennitet varierer timelønnen fra 49 til 120 kroner.

Minister uden mål

Men et er at samle de centrale parter om en aftale. Noget andet er, om det vil få en mærkbar virkning. Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) erkender, at regeringen på nuværende tidspunkt ikke har nogen beregninger af den forventede effekt.

Netop jobeffekten tvivler både den borgerlige tænketank Cepos, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og flere eksperter på.

»Vi forventer en meget beskeden effekt af den nye indslusningsordning. Der er en risiko for, at den ender som andre ordninger: uden den fornødne effekt«, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.

Cepos har hele tiden slået på tromme for en indslusningsløn på 70 kroner i timen for ikkevestlige indvandrere – uden krav om uddannelse. En analyse fra tænketanken viser, at det på kort sigt kan bringe 4.000 i beskæftigelse og over flere år cirka 10.000.

Den nye aftale om integrationsgrunduddannelse vil langtfra have samme effekt, vurderer Mads Lundby Hansen. Især for mindre virksomheder kan kravet om uddannelsesforløb på 20 uger være en hindring, fordi det er lang tid at undvære en medarbejder. Også lønnen på op til 120 kroner i timen kan være for meget for en flygtning med bl.a. begrænsede sprogkundskaber, mener Mads Lundby Hansen.

Annonce

Det er næppe en model, der i sig selv kommer til at løse hele problematikken

»Effekten ligger formentlig betydeligt under halvdelen af de 10.000. Jeg har ikke de store forventninger«, siger han.

Tusindvis af danske ledige

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer direktør Lars Andersen, at effekten af indslusningsordningen godt kan blive »pæn og mærkbar«. Men succesen afhænger især af behovet for arbejdsgivernes efterspørgsel på hænder.

Da økonomien buldrede frem før finanskrisen, kom mange kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Igen i dag er beskæftigelsen ganske vist stigende, og ledigheden falder, men alene på 3F’s område er arbejdsløshedsprocenten dog stadig oppe på 6,7 procent svarende til mere end 16.000 fuldtidspersoner, viser januartallene fra Danmarks Statistik.

»Den er ikke så lav, at der er pres på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at der især er ledighed på de dele af arbejdsmarkedet, hvor det må formodes, at flygtningene kan bruges«, siger Lars Andersen.

Forskningschef Jan Rose Skaksen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed mener, at integrationsgrunduddannelsen kan have en effekt, fordi den tager fat om det problem, at de normale lønninger ikke stemmer overens med flygtningenes kompetencer.

»Men det er næppe en model, der i sig selv kommer til at løse hele problematikken«, siger Rose Skaksen, der bakkes op af professor Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC.

SE OGSÅ:

»Jeg synes, det grundlæggende lyder som en fornuftig model, for den lægger op til, at man både får uddannelse og arbejdsmarkedserfaring. Men jeg kan være mere i tvivl om, om den kan flytte det, den skal. Det her burde være interessant for arbejdsgiverne, men det er ikke sikkert, at der er en tilstrækkelig efterspørgsel på arbejdskraft derude, og så kommer man ikke særlig langt«.

Annonce

Annonce

Virksomhederne er klar til at påtage sig en stor opgave, siger direktør Jacob Holbraad fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Men hans medlemmer har på ingen måde forpligtet sig til at tage imod et vist antal flygtninge med aftalen.

»Der er jo ikke noget, der hedder garantier i den her verden«, siger han.

Med et intensivt fokus på at koble beskæftigelse med uddannelse gør aftalen op med en »stor fiasko« i Danmark, fordi der hidtil har været alt for entydig fokus på uddannelse og sprog, mener Jørn Neergaard Larsen. Om effekten vil beskæftigelsesministeren kun sige, at aftalen vil resultere i en vis »volumen«.

Også LO-formand Lizette Risgaard taler om at gøre op med »fortidens synder«, så mennesker ikke går til i arbejdsløshed. Med henblik på effekten fremhæver hun en forventning om, at der på arbejdsmarkedet vil blive skabt tusindvis af nye jobs i de kommende år.

Bekymring for billige hænder

Det sudanske ægtepar Arafa og Ahmed Adam er nogle af dem, der står midt i en integrationsproces på det danske arbejdsmarked. De flygtede til Danmark for 5 år siden og er nu begge på kontanthjælp og i aktivering i Gladsaxe Kommunes driftsafdeling, hvor de blandt andet klipper hækkene ved Bagsværd Roklub.

»Vi er glade for arbejdet, men vil gerne have et rigtigt arbejde«, siger Ahmed Adam.

SE OGSÅ:

Formand Kjeld Larsen skal hver morgen krydse af, om Arafa og Ahmed Adam kommer på arbejde. Han har flere års erfaring med at have med kontanthjælpsmodtagere både af dansk oprindelse og udenlandsk herkomst at gøre.

»Vi skal selvfølgelig hjælpe. Det gør jeg også gerne, men jeg kan da godt blive betænkelig ved, om man vælger to flygtninge i stedet for en almindelig ansat, når det nu er så meget billigere at ansætte dem«, siger Kjeld Larsen. Han siger, at han kan føle sig som den praktiske gris, som skal få den integrationspolitik, som bliver vedtaget på Christiansborg, til at hænge sammen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden

    Onsdag 7. december

    Jakob Nielsen

    Redaktionschef

    Velkommen til det nye Politiken.

    Som du måske har bemærket, har Nobels Fredscenter givet Politikens fotograf Mads Nissen mulighed for at følge årets prismodtager, Colombias præsident Santos, på allernærmeste hold. Se mere her.

    Vi glæder os også til at vise dig flere gode historier fra Football Leaks-lækagen.

    God fornøjelse!