IT Factory har haft hovedkvarter i det gamle Jægersborg Hotel i Gentofte.
Foto: JENS DRESLING

IT Factory har haft hovedkvarter i det gamle Jægersborg Hotel i Gentofte.

Direktørs fortid er et fatamorgana

Hemmelige regnskaber, fiktive uddannelsesbeviser og en manglende direktør. Sagen om IT Factory bliver mere og mere bizar.

Økonomi

På papiret gik det meget godt. IT Factory buldrede derudaf.

Men de reelle regnskabstal lå tilsyneladende ikke i den højtprofilerede it-virksomhed. Dem havde direktøren gemt af vejen i et hemmeligt kontor i nærheden af sin arbejdsplads.

Og de tyder på, at der er en manko i regnskaberne på op mod 500 millioner kroner.

Nu er direktøren forsvundet, og IT Factory har vendt bugen i vejret.

Besnakkede og betog tilhørere Det mere end ligner skandalen i Nordisk Fjer, der i 1991 gik konkurs med et tab på tre milliarder kroner.

NF's bestyrelsesformand var en bestemt herre, der ikke tolererede flabetheder - såsom at bede om nærmere dokumentation for regnskaber og omsætning.

I IT Factory var den nu forsvundne direktør, Stein Bagger, en overbevisende og tilsyneladende visionær erhvervsleder, der fik drevet firmaet fra en ulmende, finansiel ruin til en fremadstormende og nærmest uovervindelig gigant inden for it-løsninger.

Uddannelsesbeviser fra udlandet
Han har ikke lagt skjul på sine egne talenter. Over for epn.dk har han beskrevet sig selv som en arbejdsbi, der brugte omkring 80 timer om ugen på arbejdet som administrerende direktør.

Han slugte ifølge erhvervssitet bogen 'The Art of War' og lod sig inspirere til den kolde krig på erhvervstoppen.

Men virkeligheden fortaber sig i Baggers spejlgalleri af fortielser og tilsyneladende fejlagtige oplysninger. For eksempel har han over for flere medier, blandt andet Børsen, beskrevet sin uddannelse som Master of Business Administration og en ph.d. i erhvervskonkurrence.

Ikke-eksisterende universitet

Det har imidlertid været vanskeligt at få verificeret oplysningerne. Tidsskriftet Computerworld har gjort forsøget - uden held. Bagger har for eksempel henvist til San Francisco Technical University, men bladet har ikke kunnet lokalisere den uddannelsesinstitution.

Derudover er der ikke mange tilgængelige oplysninger om den nu forsvundne forretningsmand. Han er ifølge Computerworld 41 år gammel, norsk født, men opvokset i Danmark.

Han fik slået IT Factorys navn fast som en gigantsucces i en grad, så det i den forløbne uge blev kåret som Danmarks dygtigste it-selskab.

Et par dage senere sprak ballonen af varm luft og storladne armbevægelser.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce