Stort overskud på handelsbalancen

Eksporten til USA er steget med 22 procent

Økonomi

Danmark havde i 2001 et overskud på handelen med udlandet på 58,8 mia. kr. - hvilket er en stigning på 7,7 mia. kr. i forhold til året før. Det fremgår af tal, som Danmarks Statistik offentliggjorde onsdag.

Det øgede oveskud på handelsbalancen skyldes, at vi har solgt flere varer til udlandet. På trods af nedgangen i de internationale konjunkturer, er eksporten steget til Tyskland med otte pct., til USA med 22 pct. og til Østeuropa med 19 pct.

Den samlede værdi i kroner af den procentvise stigning udgør 15,3 mia. kr. I samme periode har Danmark kun importeret varer fra de samme lande for ni mia. kr.

Handelsbalancen er en målestok for, hvordan balancen er på Danmarks handel med udlandet, og den indgår i betalingsbalancen, der er et udtryk for Danmarks samlede transaktioner med udlandet.

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden