Vestas-tillidsmand: Vi skal forhindre, at folk ryger ud over kanten

For nogle er fyringer en sort bjælke, der går ned, siger tillidsrepræsentant.

Økonomi

For nogle er det en sort bjælke, der går ned. Dem skal vi hjælpe

Det var ventet, at der skulle ske besparelser, men hos Vestas i Varde kommer det som et chok, at tårnproduktionen lukkes helt ned.

Det fortæller koordinerende tillidsmand på Vestas-fabrikkerne i Varde og Esbjerg Per Damm.

»Mange havde slet ikke set det komme. Folk kan måske godt forstå, at der skal spares, men de har det svært med, at tårnproduktionen lukkes, når der er masser af ordrer inde, der skal laves i 2012«, siger Per Damm.

»Det var noget andet, hvis man bare sad stille på en taburet hele tiden, og derfor er det svært at forstå, at tårnproduktionen lukkes«, siger han.

2.335 mister jobbet Lukningen af tårnproduktionen hos Vestas Towers i Varde sker som led i en større spareplan, der rammer Vestas-ansatte i hele verden.

2.335 medarbejdere står til fyring, heraf de 1.300 i Danmark. Hvor og hvem sparekniven nærmere rammer, er endnu ikke meldt ud og afventer i første omgang forhandlinger mellem tillidsfolk og ledelse.

I Varde er det dog sikkert, at minimum 140 ansatte i tårnproduktionen fyres som led i lukningen, og den besked tager mere hårdt på nogle end andre, forklarer Per Damm.

»For nogle er det en sort bjælke, der går ned. Dem skal vi hjælpe, så de ikke ryger helt ud over kanten«, siger Per Damm.

Vestas-topchef, Ditlev Engel, orienterede selv de ansatte om besparelserne via storskærm.

På fabrikken i Varde var de ansatte samlet i kantinen, da de fik beskeden om de mange fyringer og lukning af tårnproduktionen.

Efterfølgende stimlede folk sammen i små grupper, og Per Damm har i løbet af dagen fået talt med de fleste lidt på skift om usikkerheden ved ikke at vide, om man er købt eller solgt.

»Usikkerheden sætter sig i folks hoveder, og mange har naturligvis spørgsmål om, hvad der nu kommer til at ske, og hvem der rammes, men nu skal vi først have indledt forhandlingerne med ledelsen i næste uge«, siger Per Damm.

Rammer ældre og unge lige hårdt

Når der er tale om massefyringer er der helt klare spilleregler for, hvordan medarbejdernes repræsentanter skal inddrages, så der bedst muligt tages hånd om de ansatte.

Men selv om Vestas ved tidligere fyringsrunder har været gode til at hjælpe med efteruddannelse og omplaceringer, er de lokale fagforeningsformænd for Dansk Metal og 3F, der organiserer mange af de ansatte i produktionen på fabrikken i Varde, bekymrede.

LÆS OGSÅ

Alle taler om, at den vedvarende energi er vejen frem, men man bliver også nødt til at investere i fremtiden, hvis der skal ske noget

Det samme er Per Damm. Han peger på, at fyringerne gør ondt, uanset om man er yngre eller oppe i årene.

»De folk, der er 58 og på vej mod pensionen, er bange for, at der ikke er nogen, der vil tage dem på grund af deres høje alder. Og de yngre på 25 eller 30 år har måske lige fået børn og købt hus, og tænker 'hvem skal nu betale af på lånet'«, siger Per Damm.

Han mener, at politikerne har et ansvar for at følge de mange skåltaler om den grønne energis lysende fremtid op.

»Alle taler om, at den vedvarende energi er vejen frem, men man bliver også nødt til at investere i fremtiden, hvis der skal ske noget«, siger Per Damm.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce