Tønder Bank-formand: Vi har ikke skjult noget

Alt er gået lovligt til i banken op til fredagens krak, siger bankbestyrelsens formand.

Økonomi

Det var først, da Tønder Bank befandt sig på afgrundens rand, at situationens alvor gik op for bankens ledelse og bestyrelse.

Det siger bestyrelsens formand, Carsten Dinsen Andersen til TV SYD.

Tønder Banks bestyrelse skal torsdag møde bankens aktionærer til en orientering om krakket, og formanden vil her komme med sin version af omstændighederne, der førte til bankens lukning.

LÆS ARTIKEL

»Det var først de sidste dage op til beslutningen fredag om konkursen, at situationens alvor og konsekvensen af Banktilsynets vurdering af vores udlån gik op for os«, siger den tidligere bankformand Carsten Dinsen Andersen til TV SYD.

»Vi er ikke enige i vurderingen - men måtte jo tage den til efterretning og forsøge at formindske skaden for vores kunder«, siger han.

LÆS ARTIKEL

Carsten Dinsen Andersen erkender, at bestyrelsen og bankens ledelse er ansvarlige for bankens udlån.

»Bestyrelsen har undervejs haft kendskab til alle større lån. Bankens direktør har givet os de nødvendige oplysninger, og hverken han eller bestyrelsen har forsøgt at skjule noget. Alt er gået lovligt til efter min opfattelse«, siger Carsten Dinsen Andersen om de lån, der førte til bankens undergang.

Er meget ked af situationen

Den tidligere formand er meget ked af situationen og beklager dybt, at bankens kunder og aktionærer er bragt i en vanskelig situation.

Orienteringsmødet for aktionærerne i den krakkede Tønder Bank finder sted torsdag eftermiddag klokken 17 i Tønder-hallen - og flere tusinde forventes at dukke op.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce