Stort. Selv om A.P. Møller Mærsk har et af verdens største containerskibe i sin flåde, Eleonora Mærsk, så lader indtjeningen vente lidt på sig.
Foto: MIE BRINKMANN (arkiv)

Stort. Selv om A.P. Møller Mærsk har et af verdens største containerskibe i sin flåde, Eleonora Mærsk, så lader indtjeningen vente lidt på sig.

Økonomi

Mærsk skuffer en smule: Har kun tjent 5,6 milliarder på tre måneder

A.P. Møller Mærsk regner med at leve op til årets forventninger, selv om kvartalsregnskab skuffer en smule.

Økonomi

A.P. Møller Mærsk leverer i årets tredje kvartal et overskud på 11,7 milliarder kroner før skat, oplyser selskabet.

Dermed kom Mærsk værre ud af årets tredje kvartal, end analytikerne havde forudset.

Resultatet blev 5,6 milliarder kroner efter skat. Analytikerne havde ventet på 6,4 milliarder kroner i kvartalet ifølge et estimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.

Forventninger til året fastholdes

Mærsk forventer i år et resultat omkring 3,7 milliarder dollar - knap 22 milliarder kroner - hvor det i 2011 var på 3,4 milliarder dollar. Det fremgår af kvartalsregnskabet fra det store danske shipping- og oliekonglomerat her til morgen.

Tidligere hed forventningen »et resultat lidt over« 2011, hvilket stadig må siges at være tilfældet.

I Mærsks olie- og gasdivision forventer koncernen nu »et højere resultat« end i 2011. Tidligere hed prognosen »et resultat på samme niveau som resultatet for 2011« på 11,0 mia. kr.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce