Analytiker: Usandsynligt at SAS er timer fra konkurs

Flyselskab har økonomisk beredskab på flere milliarder kroner, siger analytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.

Økonomi

Flyselskabet SAS har store økonomiske problemer, men det er langt fra sandsynligt, at selskabet er få timer fra at gå konkurs.

Sådan lyder vurderingen fra aktieanalytiker hos Sydbank Jacob Pedersen, efter en historie i det svenske nyhedsmedie expressen.se om risikoen for en meget snarlig konkurs for flyselskabet.

LÆS OGSÅ

»Min første tanke er, at det absolut ikke er sandsynligt. SAS har så sent som den 30. oktober offentliggjort, at selskabet har et beredskab på seks milliarder kroner«, siger Jacob Pedersen.

»Hvis man bliver erklæret konkurs, er det fordi, man ikke har penge i kassen. Af de seks milliarder kroner, som SAS har i et finansielt beredskab, ligger de to milliarder kroner i kassen«.

Det er ingen hemmelighed, at flyselskabet kæmper med økonomiske problemer. Men det betyder ikke nødvendigvis en snarlig konkurs.

»For mig at se har SAS ikke det største finansielle beredskab. Men for at gå derfra til at gå konkurs, så skal der være kommet noget massivt ind fra højre i forhold til gælden. Jeg ville blive alvorligt overrasket, hvis selskabet er så få timer fra at gå konkurs. Det har jeg meget svært ved at forestille mig. Så skal der være en kattelem, som gør, at bankerne kan slippe ud af deres aftale«, siger han.

Politik tager tid

Regeringerne i Danmark, Norge og Sverige har henvendt sig til EU-Kommissionen for at få godkendt statsgarantier til en forlængelse af bankernes milliardlån til det kriseramte luftfartsselskab SAS.

EU vil ikke sætte en tidsramme for behandlingen af den nordiske henvendelse. Men der vil efter alt at dømme komme en form for afgørelse, inden SAS offentliggør sit regnskab i morgen klokken otte.

LÆS OGSÅ

»Mit bedste bud er, at når man offentliggør regnskaber, så er der en eller anden løsning på det her. Men det er politik, og det kan tage tid«, siger Jacob Pedersen.

Det svenske netmedie expressen.se mener at vide, at der lige nu er gang i intensive diskussioner i den svenske regering om, hvordan økonomien i SAS skal reddes, og hvordan en eventuel konkurs skal håndteres.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    »Det franske valg er et kæmpe eksperiment«

    Kestlers Kaffeklub:

    I denne uge sætter Kestlers Kaffeklub fokus på det franske valg og vinderne af første runde af præsidentvalget Marine Le Pen og Emmanuel Macron.

    Lektorerne i franske og europæiske forhold fra Copenhagen Business School, Mette Zølner og Magali Gravier, er gæster i denne uges pocast. De diskuterer sammen med vært Amalie Kestler vindere, tabere og fremtiden for det store land mod syd.

    Vil du høre mere Kestlers Kaffeklub? Find mere her.

Annonce