Avis: SAS sælger datterselskab med 5.000 ansatte

Stor luns af flyselskabet forsvinder nu fra SAS' hænder, skriver svensk avis.

Økonomi

Den skandinaviske flykoncern SAS sælger sit datterselskab SAS Ground Handling, som beskæftiger en tredjedel af flykoncernens 15.000 ansatte.

Det erfarer den svenske avis Expressen på baggrund af ubekræftede oplysninger fra kilder i SAS.

Ifølge Expressen er det schweiziske Swissport, som angiveligt køber SAS Ground Handling. Cirka 2.000 af det såkaldte handlingsselskabs ansatte arbejder i Danmark.

Tredjestørste af slagsen i Europa

SAS Ground Handling står for check-in, håndtering af bagage og opgaverne i gaten, og det er Europas tredjestørste handlingsselskab.

SAS har længe kæmpet med en blødende bundlinje, og flykoncernen har før undersøgt muligheden for at sælge og overlade SAS Ground Handling til et andet selskab for at reducere omkostningerne.

Frasalget er en del af den spareplan, som SAS ventes at præsentere klokken 8, skriver Expressen. Men flyselskabet vil ikke kommentere avisens oplysninger.

Politiken og TV2 Finans erfarer, at SAS vil fyre over 1.000 medarbejdere og skære 15 procent af de ansattes løn. Ifølge TV 2's oplysninger har bankerne også accepteret spareplanen, som skal redde det fælles nordiske flyselskab.

Planen skærer angiveligt tre milliarder svenske kroner i flyselskabets omkostninger.

De rejsende vil ikke komme til at mærke den omfattende spareplan. Planen vil nemlig ikke påvirke selskabets trafikprogram fremadrettet.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce