Bankkrise. For et par uger siden måtte Finanstilsynet konstatere, at man ikke formåede at stoppe Tønder Banks store og risikable udlån i tide.
Foto: CASPER DALHOFF

Bankkrise. For et par uger siden måtte Finanstilsynet konstatere, at man ikke formåede at stoppe Tønder Banks store og risikable udlån i tide.

Økonomi

Finanstilsynet kræver storvask i bankernes topledelser

En bølge af nye og mere professionelle bestyrelsesmedlemmer er på vej ind i bankernes allerhelligste.

Økonomi

Ukritiske og slappe bankbestyrelser er et foruroligende fællestræk for striben af danske pengeinstitutter, der er bukket under i finanskrisen.

Derfor skal bestyrelserne opgraderes og professionaliseres.

LÆS DEBAT

Det er kravet fra Finanstilsynet, der har tvunget samtlige landets bankbestyrelser til at evaluere sig selv, vurdere de økonomiske færdigheder og evnen til at tøjle de driftige direktører.

Op mod 100 bankbestyrelser har netop afleveret deres evalueringer til Finanstilsynet, der nu vurderer, om det er nok.

Vi har set bestyrelser, der har bevilget meget store lån uden rigtig at forstå mekanikken



»Vi sidder lige midt i bunken af indberetninger, men det ser ud til, at mange bestyrelser er på vej med ændringer, enten i form af nye medlemmer, der har en dybere finansiel indsigt, eller i form af uddannelsesprogrammer. Om det er nok, og om der er flere bestyrelser, der bør tage action, undersøger vi nu meget indgående«, siger Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard.

I yderste konsekvens kan Finanstilsynet afsætte hele bankbestyrelsen, hvis den ikke følger tilsynets pålæg.

Lokale banker bakker op
Dermed er 5-600 bestyrelsesmedlemmer for alvor kommet til eksamen i en finansiel selvransagelse, der bakkes op af de små pengeinstitutter.

»Vi har set mange alvorlige kriser i vores sektor. Så det er nødvendigt, at bestyrelserne ser kritisk på egne kompetencer«, siger Jan Kondrup, direktør i sammenslutningen Lokale Pengeinstitutter.



I et debatindlæg i dagens Politiken understreger erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) behovet for at genskabe tilliden til sektoren. Og her er opgraderingen af bestyrelserne vigtig:

»Erfaringerne fra de banker, der er brudt sammen under finanskrisen, har desværre peget på, at bestyrelserne ikke har været deres opgave voksen«, skriver Annette Vilhelmsen, der ikke ønsker at uddybe sine holdninger i et interview.

LÆS LEDER

Efteruddannelse er ikke nok
I Spar Bank Nord har bestyrelsen allerede valgt at opruste sine færdigheder.

To nye medlemmer er kommet til; den ene med speciale i finansiel virksomhed og risikostyring, den anden i ejendomme.



I Møns Bank er bestyrelsen tilfreds med sin indsats. Her er ingen planer om at skifte ud i flokken.

»Men vi vil gerne have en dybere indsigt i investeringsejendomme, selv om vi ikke har så mange af dem«, siger bankens formand, proprietær Jens Ravn, der vil klare udfordringen med kurser og efteruddannelse. Men Finanstilsynet advarer bankerne mod at tro, at de kan løse alle problemer med efteruddannelse:

»Vi har set bestyrelser, der har bevilget meget store lån uden rigtig at forstå mekanikken, uden at udfordre direktionen, vi har set, hvordan provinssparekasser er gået ind på det københavnske ejendomsmarked i et togt, som har vist sig at være dødbringende. Her havde et kursus næppe afværget katastroferne«, siger direktør Ulrik Nødgaard.

Whistleblowerordning for bankansatte

Den seneste katastrofe ramte Tønder Bank for et par uger siden.

Her måtte Finanstilsynet konstatere, at en maskinhandler, en handelsskolelærer, en økonomikonsulent, en fabriksejer, en gartner og en elinstallatør ikke formåede at stoppe bankens store og risikable udlån i tide.

LÆS MERE I bestræbelserne på at afværge nye bankkriser og krak åbner Annette Vilhelmsen nu op for en særskilt dansk whistleblowerordning for bankansatte.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce