Fald. Efter høj vækst gennem nullerne, ser den russiske økonomi ud til at skrumpe meget ind.
Foto: MIKHIAL METZEL/AP

Fald. Efter høj vækst gennem nullerne, ser den russiske økonomi ud til at skrumpe meget ind.

Økonomi

Flere lande er i farezonen trods global vækst

I mange af verdens største lande står den på høj inflation, faldende valutakurser, kapitalflugt og politisk uro.

Økonomi

Selv om det ser meget godt ud for verdensøkonomien, kigger nogle lande ned i afgrunden – enten på grund af høj inflation, kapitalflugt, valutakrise eller politisk uro.

Institut for Verdensøkonomi ved universitetet i Kiel regner med en vækst i verdensøkonomien på 2,9 procent i år og 3,9 procent næste år. Der er tale om en forskydning af kræfterne, siger dr. Stefan Kooths fra instituttets prognoseafdeling.

»Tidligere holdt tempoet i vækstøkonomierne den globale vækst oppe. Nu er det især de mere modne økonomier – dem, vi tidligere kaldte industrilandene – der bidrager. Samt naturligvis stadig Kina«, siger han.

LÆS OGSÅ

Men borgerne i Argentina, Tyrkiet, Indien, Venezuela, Ukraine, Egypten og Sydafrika må trods denne generelle tendens regne med økonomisk krise. Den argentinske peso er faldet, den tyrkiske rente sat op, og i Ukraine er det fortsatte oprør en bombe under økonomien, der kun lige holdes i live af nye russiske milliardlån.

Den tyske avis Die Welt har i samarbejde med det amerikanske analyseinstitut IHS lavet et verdenskort, hvor man kan se de lande, der er krisetruede enten på grund af økonomien eller en blanding af økonomiske og politiske problemer.

Mange af de krisetruede lande har ellers haft en komfortabel økonomisk vækst de senere år. Faktisk var den højere end i industrilandene, der nu anført af USA er ved at komme sig.

Kreml skæver til olieprisen
I Indien, der har mere end en milliard indbyggere, ventes i år en økonomisk vækst på 4,5-5 procent – det laveste siden 2003. Her er parlamentsvalg og måske magtskifte i maj. Denne cocktail er tilsat permanente protester mod den omfattende korruption.

Også et andet stort land, Rusland, har haft høj vækst gennem nullerne, men i 2013 lå væksten på 1,3 pct., og det ser ikke meget bedre ud i år. Den russiske økonomi er følsom over for ændringer, især i prisen på gas og olie. Falder olieprisen under 100 dollar per tønde, må Kreml tære på reserverne for at dække statens løbende udgifter.

For økonomerne i IHS står Venezuela øverst på kriselisten. De anslår sandsynligheden for, at landets økonomi skrumper i mindst et år, til 42 procent. Det sydamerikanske olieland har et nærmest komplet sæt af risikofaktorer: Problemer med eksporten, kapitalflugt, inflation, valutakrise og politisk uro.

Nummer 2 på listen er Egypten, hvis økonomi er skrumpet under det arabiske forår. I 2009-10 faldt det egyptiske bnp 5,1 procent og i 2011-12 med 2,2 procent. Det egyptiske pund er faldet 12,5 procent, og arbejdsløsheden er tårnhøj. 25 procent af de 80 millioner egyptere lever under fattigdomsgrænsen.



Argentina er nummer 3 og plages især af valutakrise og underskud på betalingsbalancen.

IHS-økonomen Farid Abolfahti, der har lavet krisekortet, regner dog ikke med, at det går helt galt for alle de kriseplagede eller krisetruede lande:

»Nogle få lande kan tænkes at rutsje ned i dyb recession, men i de fleste vækstøkonomier vil vi nok kun se langsommere vækst«, siger han til Die Welt.

Stefan Kooths regner ikke med, at de mange kriselande vil påvirke den globale vækst nævneværdigt eller ligefrem udløse en global krise:

»I mange af disse lande er der, når man nu maler med den brede pensel, tale om hjemmelavede problemer, så vi ser ikke noget stort globalt risikoscenarie«, siger han.

Timeout

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I første omgang har udviklingen dog fået den internationale finansverden, der i årevis har anbefalet investeringer i mange af vækstøkonomierne, til at tage en timeout.

Allerede sidste år begyndte investorerne at sælge ud, og det vil efter alt at dømme fortsætte. I år er MSCI-indekset for aktier i disse lande allerede faldet 3 procent.

LÆS OGSÅ De seneste dage har Goldman Sachs rådet investorer til at skære deres engagement på vækstmarkederne ned fra 9 til 6 procent af porteføljen. Et andet finanshus, JP Morgan, forudser, at vækstlandenes statsobligationer i år kun vil indbringe dem omkring 10 procent af gennemsnittet siden 2004.

Endelig regner Morgan Stanley med fortsatte kursfald for valutaer som den brasilianske real, russiske rubler og tyrkiske lira.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce