Bedring. Også it-virksomheden Mirsk har oplevet ikke at kunne leve op til strenge adgangskrav i kommunernes it-udbud. Men, siger direktør og ejer, Kevin Yunai: »Heldigvis er trenden nu, at flere og flere kommuner ønsker skærpet konkurrence, alternative produkter og fair priser«.
Foto: FINN FRANDSEN

Bedring. Også it-virksomheden Mirsk har oplevet ikke at kunne leve op til strenge adgangskrav i kommunernes it-udbud. Men, siger direktør og ejer, Kevin Yunai: »Heldigvis er trenden nu, at flere og flere kommuner ønsker skærpet konkurrence, alternative produkter og fair priser«.

Økonomi

Virksomheder klager over benspænd i kommunernes it-udbud

Men nu kommer en ny udbudslov dem måske til undsætning.

Økonomi

Kommunernes udbudsmateriale er fyldt med krav, der gør det umuligt eller svært at byde. Sådan lyder kritikken fra en række små og mellemstore it-virksomheder over for Politiken.

»Det betyder, at der er opgaver, som vi fravælger, selv om vi egentlig mener, at vi i mange sammenhænge kunne levere bedre løsninger«, lyder det fra Kim Burmeister, direktør for forretningsudvikling i virksomheden T26.

Johan Bitsch Nielsen, direktør i Ditmer, tilføjer: »Det er ærgerligt for kommunerne, at de gør det så besværligt. Jeg kunne godt tænke mig, at man inviterede nye virksomheder ind ved at stille færre krav og gøre udbuddene mindre komplekse«.

TIDLIGERE

I kommunernes udbudsmateriale lyder der ofte krav om, at de firmaer, der byder, for eksempel skal have et vist antal større offentlige referencer – leveringer – samt en vis omsætning.

Adgangskrav, som kommunerne skriver ind for at risikominimere og sikre, at de får den bedste løsning. Men det kan netop være den bedste løsning, de går glip af, mener Lars Kuhlmann, partner i KuCon, der rådgiver virksomheder, som gerne vil ind på det offentlige marked:

»Der er masser af udbud, hvor kravene betyder, at der reelt kun er én, der kan byde«, siger Lars Kuhlmann, der tidligere har arbejdet som chefkonsulent i Statens og Kommunernes Indkøbsservice, SKI.

»Man ser ofte, at kommunerne ikke overholder deres forpligtelser om at bruge skatteborgernes penge bedst muligt, fordi de udelukker potentielle bydere på forhånd«, tilføjer han.

Ny udbudslov løser ikke problemet

Men nu kommer en ny udbudslov måske de små og mellemstore firmaer til undsætning. For med den vil der bl.a. komme loft over, hvor stor en omsætning offentlige udbydere må kræve af virksomheder, samt mulighed for at stille kvalitative krav frem for krav om størrelse og referencer.

Hos Dansk Erhverv håber og tror man på, at udbudsloven vil blive et »tigerspring« for offentligt-privat samarbejde. Men:

»Tilføjelsen om at kunne måle på kvalitative mål er godt, men ellers bidrager loven ikke med så meget pokkers nyt hvad angår små og mellemstore virksomheder«, siger markedschef i Dansk Erhverv Jakob Scharff.

For også han er enig i kritikken af kommunernes udbud:

»Det er dovenhed i kommunerne, der gør, at de frasorterer ellers gode kandidater ved kun at opstille kvantitative adgangskrav«.

ULOVLIGE UDBUD

I Kommunernes Landsforening, KL, er man klar over problemet med den nuværende lov:

»Hele idéen med udbudsreglerne er, at det skal være gennemsigtigt, hvilke kriterier man udvælger på, så man ikke bare vælger den virksomhed, man bedst kan lide. Men det giver jo et dilemma, fordi det gør det svært at opstille kriterier, som giver nye virksomheder en fair chance for at komme med«, siger Claus Mogensen, kontorchef i KL.

Folketinget skal efter planen stemme om den nye udbudslov til juni.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce