Nuttet. Vi må holde op med at se sæler som nuttede og hellige dyr, lyder det fra inuitter og fiskere. Den bornholmske fiskerformand Thomas Thomsen har inviteret canadieren Aaju Peter og grønlænderen Leif Fontain om bord i sin trawler i Nexø havn.
Foto: Cicilie S. Andersen

Nuttet. Vi må holde op med at se sæler som nuttede og hellige dyr, lyder det fra inuitter og fiskere. Den bornholmske fiskerformand Thomas Thomsen har inviteret canadieren Aaju Peter og grønlænderen Leif Fontain om bord i sin trawler i Nexø havn.

Inuitter og fiskere gør fælles front mod sælers nuttethed

Sæler er snyltedyr og byttedyr, ikke krammedyr, mener de to sider i en usædvanlig forbrødring.

Økonomi

Umiddelbart har grønlandske og canadiske inuitter ikke meget til fælles med fiskere på Bornholm, svenske Gotland og de finske Ålandsøer.

Men de to grupper er nu bragt sammen i en usædvanlig alliance, der handler om et bestemt dyr: sæler:

Både inuitter fra Arktis og fiskere fra Østersøen vil have ændret danskernes og andre europæeres opfattelse af sæler som et nuttet dyr, der er truet af udryddelse.

For fangernes vedkommende gælder det om at genopbygge en industri af sælskind, der er blevet ramt af, siger fangerne, misforståede boykotkampagner.

Vi må holde op med at se sæler som hellige dyr

»Vi må holde op med at se sæler som hellige dyr. De er en del af vores kultur, og vi har brug for at jage dem og sælge skindene«, siger den canadiske aktivist Aaju Peter, der er på Bornholm for at markere den nye forbrødring mellem fiskere og fangere.

Hun supppleres af Leif Fontain, næstformand for den grønlandske fisker- og fangerforening KNAPK:

»Vi har jo lidt en del under at være isoleret og stå alene i EU, når vi argumenterede med, at der ikke var forståelse for, at vi havde det svært. Vi er i samme båd som fiskerne«, siger han.

Fiskerne truet af gråsæler

For fiskernes vedkommende ønsker man at fjerne fredningen af sæler, så de kan jages, og de hastigt voksende bestande i især Østersøen kan holdes nede.

I 1970'erne var gråsælen næsten udryddet i de danske farvande, og i hele Østersøen var der kun omtrent 2.000 tilbage. Det udløste en totalfredning, og i dag anslås bestanden i Østersøen til mellem 40.000 og 50.000.

DTU Aqua konkluderede i en stor rapport i september, at sælernes fremgang allerede nu truer store dele af det danske kystfiskeri. Især Bornholm, der er første danske stop på vejen fra sæler, der spreder sig fra den nordlige del af havet.

LÆS ARTIKEL

Derfor er også de bornholmske fiskere glade for at have fået nye venner med erfaring i at lave lobbyarbejde i EU.

Der er nu så mange gråsæler i Østersøen, at det er en direkte trussel mod hele erhvervet

»Der er nu så mange gråsæler i Østersøen, at det er en direkte trussel mod hele erhvervet. De lande, der har besluttet fredningen, må sætte sig sammen og ændre den, før det er for sent«, siger Thomas Thomsen, der er formand for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening.

Tre ud af fiskere: Vi er færdige inden tre år

Thomas Thomsen har indgået alliancen sammen med sine kolleger fra Sveriges Fiskares Producentorganisation og Åland Fiskere og med inuit-ngo'en Inuit Sila.

LÆS ARTIKEL

Første konkrete eksempel på samarbejdet er en rundspørge foretaget af Inuit Sila blandt nogle af kystfiskerne på Bornholm, Ålandsøerne (der hører under Finland) og svenske Gotland.

Her erklærer ni ud af ti, at de kan mærke sælernes fremgang. Og tre ud af fire siger, at de regner med at måtte opgive fiskeriet inden for tre år, hvis ikke der bliver gjort noget politisk for at ophæve fredningen af sælerne.

Millioner af sæler ved Grønland

Antallet af sæler er omstridt, fordi sæler tidligere har været meget mere udbredte i Østersøen, end de er i dag. Omkring 1900 blev antallet af gråsæler i Østersøen anslået til mellem 88.000 og 100.000. Siden da fulgte en periode med intensiv jagt i takt med, at menneskets fiskeri steg, og der blev betalt dusør for døde sæler.

Samme udvikling skete med plettede sæler, der på et tidspunkt nåede ned på 2.000 i alle de danske farvande. I dag er det tal næsten tidoblet til 18.000, og det vokser anslået 10 procent om året.

Gråsælebestanden vokser næsten lige så hurtigt, omtrent 6 procent om året.

LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også i havene omkring Grønland og Østcanada er bestandene af grønlandssæler, ringsæler, klapmyds og remmesæler stigende, og der anslås nu at være omtrent 17 millioner sæler i disse farvande.

Men fangerne har svært ved at sælge deres skind til hovedmarkedet i EU, fordi der her er mistillid mod sælskind. En mistillid, der stammer fra film af bl.a. babysæler, der aflives med køller. Det ledte i 2009 til et importforbud mod sælskind.

Sådan fanger inuitter ikke sæler. Tværtimod støttes de af bl.a. Verdensnaturfonden WWF for at dyrke bæredygtig fangst, der bruger hele dyret.

Derfor er der en såkaldt inuitundtagelse i EU's importforbud, der betyder, at inuitter i teorien kan levere til det europæiske marked.

LÆS ARTIKEL

Problemet er bare, at forbrugerne i EU ikke kan kende forskel, siger fangerne. Derfor er skindeksporten til EU faldet med 90 procent - og ifølge Inuit Sila er det eneste svar at lempe på forbuddet og iværksætte en massiv oplysningskampagne.

»Hvis vi med denne alliance kan komme få de nordiske politikere, der sidder i EU-Parlamentet, til at støtte os, så er det en god måde at styrke vores sag«, siger Leif Fontain fra grønlandske KNAPK.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Adam Hannestad eller Økonomi, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce