<cutline_leadin>Kontorlandskab.</cutline_leadin> Entreprenørfirmaet NCC er storleverandør af åbne kontorlandskaber, så de gjorde sig store anstrengelser, da deres eget hovedsæde blev indrettet for et år siden. Sekretær Susan Isager har blot få skridt til et stillerum, som hun også bruger jævnligt. Reolen af uhøvlede brædder virker lydabsorberenede.
Foto: jENS dRESLINGDRESLING JENS

<cutline_leadin>Kontorlandskab.</cutline_leadin> Entreprenørfirmaet NCC er storleverandør af åbne kontorlandskaber, så de gjorde sig store anstrengelser, da deres eget hovedsæde blev indrettet for et år siden. Sekretær Susan Isager har blot få skridt til et stillerum, som hun også bruger jævnligt. Reolen af uhøvlede brædder virker lydabsorberenede.

Økonomi

Åbne kontorlandskaber giver os bedre ideer - og stress

Entreprenørfirmaet NCC vil ansætte forsker til at kortlægge storrumskontorer

Økonomi

Der er påskestille i kontorlandskabet, men til daglig er der en kommen og gåen.

»Jeg er lidt forbavset over, at jeg har kunnet vænne mig til at sidde i et storrumskontor, men det fungerer fint for mig«, siger sekretær Susan Isager, der arbejder i entreprenørfirmaet NCC’s nye hovedsæde ved Gladsaxe Ringvej.

Susan Isager er oprindeligt uddannet advokatsekretær, hvor de advokater, som hun assisterede, sad i enkeltmandskontorer eller cellekontorer, som det hedder i entreprenørjargon.

»Jeg foretrækker at sidde i storrumskontor, så jeg har direkte kontant med mine kollegaer, men en gang i mellem må jeg søg ind i et af mødelokalerne. Der skal også udvikle sig en kultur, hvor vi vænner os til at respektere hinanden. En gang imellem er jeg nødt til at gå ind i et af vores stillerum for at kunne have fokus på en opgave«, siger Susan Isager.

Den nordiske entreprenørgigant NCC er storleverandør af kontorejendomme i Norden, så derfor bad det i efteråret det svenske analysefirma United Minds om at foretage en arbejdspladsanalyse blandt mere end 4.000 danske, svenske, norske og finske vidensarbejdere af livet i kontorlandskabet. De blev bedt om at svare på spørgsmål om kreativitet, stress og fysisk arbejdsmiljø. Overordnet viste undersøgelsen, at 91 procent havde de ’rigtigt godt’ eller ’godt’ med deres job, men samtidig følte tre ud af fem sig ofte stressede.

»Det er et overraskende billede, som undersøgelsen viser. På den ene side har vi det sjovt og får spontant gode ideer i samværet med kollegaerne i de åbne kontorlandskaber, men på den anden side bliver vi stressede af støj og afbrydelser fra de samme kollegaer«, siger direktør Ole Faurby, NCC Property Development.

At skabe rum i rummet

Da NCC selv skulle indrette sit danske hovedsæde, der blev taget i brug for et år siden, blev der gjort grundige studier.

»Der er gode veje, og der kommer en letbane tæt forbi om nogle år, så placeringen er rigtig. Og placering er bestemt ikke ligegyldig, når der skal rekrutteres nye medarbejdere. Et attraktivt kontormiljø med en god placering øger muligheden for at hente medarbejdere fra ’øverste hylde’«, siger Ole Faurby, der viser rundt i hovedsædet, hvor lyset falder ind fra alle verdenshjørner:

»Lys, luft, temperatur, træk og i det hele taget et godt indeklima er afgørende for velværet. Hvis du har det godt, så kan du klarer mange flere situationer, end hvis det hele er lidt ubekvemt«.

De godt 400 medarbejdere i det nyindrettede hovedsæde er placeret på flere etager, som hver især er i princippet er et stort sammenhængende lokale, men der er en række smålokaler, kaffeøer og caféreoler, som deler rummet op i mindre rum.

»Vi har skabt rum i rummet. Vi skal på en gang skabe mulighed for, at medarbejderne kan dele viden, udveksle ideer og tale spontant sammen samtidig med, at det skal være muligt at koncentrere sig om en opgave. Det er en balance, som er vanskelig, men det skal være muligt nemt og hurtigt at skaffe sig ro. Det kræver også, at der bliver udviklet en arbejdskultur, hvor vi tager hensyn til hinanden«, siger Ole Faurby. På hver etage er der en halv snes møde- og stillerum, som medarbejderne kan søge hen i.

Der bliver ikke gjort overvejelser om, hvilke medarbejdere, der har behov for at sidde tæt på hinanden, eller hvem, der har behov for et roligt hjørne

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er findes ingen aktuelle opgørelser af, hvor mange danskere, som arbejder i åbne kontorlandskaber eller storrumskontorer, men det drejer sig helt sikkert om hundredtusinder. Ole Faurby oplyser, at 95 procent af de nye kontorarbejdspladser, NCC bygger, er i storrum.

»Da jeg begyndte i NCC i 1980’erne, sad vi alle sammen i cellekontorer, men de forsvinder. Der bygges meget få nye kontorejendomme med enkeltmandskontorer, og der rives vægge ned i eksisterende kontorer for at skabe storrum. Der er selvfølgelig en økonomisk overvejelse bag de åbne kontorlandskaber, fordi der kan være flere på færre kvadratmeter, men kreativitet og ideudvikling spiller også en afgørende rolle«, siger Ole Faurby.

»Der er enkelte brancher – for eksempel advokater og revisorer, hvor der fortsat foretrækkes cellekontorer. Det er jo også brancher, hvor der er brug for fortrolighed. Klienten vil jo ikke sidde et åbent kontorlandskab og tale med advokaten om deres sag«, fortsætter Ole Faurby. Heller ikke psykologer og læger har job, som egner sig til åbne landskaber.

Ansætter en videnskabsmand

NCC satser hårdt på at skaffe sig yderligere viden om, hvordan arbejdslivet udfolder sig bedst i de åbne kontorlandskaber. Derfor er de tæt på, at indgå en aftale med specialist i kommunikation i kontorlandskaber Thomas Toft om et treårigt erhvervs phd-stipendium, hvor han skal lave et videnskabeligt studie af kontorlandskaber i ’marken’. Forskeren har allerede stået i spidsen for et forskningsprojekt om vidensdeling i kontorlandskaber i samarbejde med servicekoncernen ISS.

»Ansatte i kontorlandskaber taler mere og ikke mindst spontant sammen, når man sidder ansigt til ansigt. Og det er i høj grad faglige emner, der bliver talt om og om nye ideer. Det er samtaler, som typisk ikke forekommer, når der er tale om planlagte møder«, siger Thomas Toft, der også har blik for de negative sider.

De første storrumskontorer dukkede op for mere end 100 år siden, men de åbne kontorlandskaber vandt for alvor frem i 1960’erne og årene efter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I de seneste år er man blevet opmærksom på, at der er et produktivitetstab i de åbne kontorlandskaber. Mange afbrydelser og støj sænker arbejdstempoet«, siger Toft.

Han har konstateret, at mange åbne kontorer er helt tilfældigt indrettet. Der bliver ikke taget udgangspunkt i medarbejderne, som skal arbejde i kontorlandskabet, men medarbejderne bliver stoppet ind på de pladser, som der nu er.

»Der bliver ikke gjort overvejelser om, hvilke medarbejdere, der har behov for at sidde tæt på hinanden, eller hvem, der har behov for et roligt hjørne. Der er måske også nogle, som har mere behov for at forlade deres arbejdsplads ofte, som bliver placeret sådan, at de skal forbi kollegaerne og forstyrre dem unødvendigt. Det kræver, at ledelserne i samarbejde medarbejderne tænker tingene grundigt igennem, hvis der skal skabes et godt arbejdsmiljø i et storrumskontor«, siger Thomas Toft.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce